Der er noget særligt ved en friluftsforestilling, når scenelyset langsomt tager over fra den lyse sommeraften, og ensemblet fylder scenen med sang, dans og fortælling. Sådan er det også hos 7-kanten, hvor Lionel Barts musical Oliver! indtager friluftsscenen med store ambitioner, en imponerende scenografi og et engageret ensemble. Resultatet er en velspillet forestilling, der især bæres af en række stærke enkeltpræstationer og et forbilledligt samspil mellem de erfarne kræfter og de mange unge medvirkende.
Det er dog samtidig en musical, der mærker alderen. Historien om den forældreløse Oliver Twist er fortsat rørende, men forestillingens første akt kæmper indimellem med et ujævnt dramatisk tempo, hvor enkelte scener trækker ud, før fortællingen for alvor finder sit følelsesmæssige greb om publikum.
Til gengæld er der ingen tvivl om, hvem der stjæler forestillingen. Neklas Klausen er ganske enkelt fremragende som Fagin. Rollen synes nærmest skabt til ham. Med præcis komisk timing, skæve manerer og et glimt i øjet balancerer han elegant mellem den beregnende småforbryder og den ensomme mand, der trods alt udviser en form for omsorg for sine fattiggårdsbørn. Klausen giver figuren både varme, humor og menneskelighed uden at romantisere dens tvivlsomme moral. Hans store musikalske numre bliver naturlige højdepunkter, hvor publikum både ler og lader sig fascinere.
Storm Emil Brogård leverer en fin og troværdig Oliver. Rollen kræver et nærvær og en uskyld, der får publikum til at holde med den lille dreng gennem alle prøvelserne. Brogård besidder netop den naturlighed, som gør Oliver til forestillingens moralske centrum, og han bærer rollen med både charme og overbevisning og guides meget rørende og fint af sine medskuespillere.
Som Lurendrejer viser Simon Kajutis sit sikre greb om karakterrollerne. Han tilfører rollen den rette blanding af elegance, snu charme og fare, så figuren konstant balancerer mellem det underholdende og det truende. Det er en præstation med overskud og scenisk autoritet.
Merle-Marie Brinch gør Nancy til langt mere end den klassiske tragiske heltinde. Hun spiller hende med en stor retfærdighedssans og en indre styrke, som giver karakteren dybde. Nancy bliver forestillingens følelsesmæssige samvittighed, og Brinch formår overbevisende at vise konflikten mellem loyalitet, kærlighed og ønsket om at gøre det rigtige. Hendes musikalske præstationer hører blandt forestillingens mest bevægende øjeblikke.
Hans Vincens giver Bill Sikes den nødvendige tyngde og brutalitet, uden at rollen nogensinde bliver ensidig. Hans fremtoning emmer af fare, og fra det øjeblik han træder ind på scenen, hviler der en konstant truende stemning over karakteren. Samtidig formår Vincens at antyde den desperation og det mørke, der driver Sikes’ handlinger, hvilket gør skurken mere nuanceret end blot en karikeret voldsmand. Han er en fysisk tilstedeværende modspiller, der især i samspillet med Merle-Marie Brinchs Nancy skaber forestillingens mest intense og følelsesladede scener. Vincens’ autoritet og sceniske nærvær gør Bill Sikes til en overbevisende antagonist, som publikum både frygter og fascineres af.
Forestillingens visuelle udtryk er blandt dens største kvaliteter. Anders Vestholms scenografi fungerer fornemt på friluftsscenen og skaber med fleksible scenebilleder et levende London, hvor fattigdom, baggårde og velhaverkvarterer flyder naturligt over i hinanden. Sceneskiftene opleves flydende, og scenografien understøtter fortællingen uden nogensinde at overdøve den.
Patrick Terndrups koreografi er ligeledes en væsentlig styrke. De mange ensembleoptrin er velkomponerede og energifyldte, og koreografien formår både at udnytte det store sceneareal og skabe liv i de mange fællesscener. Særligt samspillet mellem de voksne og de unge medvirkende fungerer overbevisende.
Netop de mange børn og unge fortjener stor ros. Holdet af skuespillerspirer, der spiller Fagins fattiggårdsbørn, leverer en imponerende indsats. De udstråler spilleglæde, energi og disciplin, og de bliver aldrig blot en kulisse omkring hovedrollerne. Tværtimod bidrager de aktivt til forestillingens puls og autenticitet, og deres engagement smitter publikum.
Bag det hele mærkes instruktør Carsten Friis’ sikre hånd. Med et stort og gennemført overblik lykkes det ham at samle de mange medvirkende, de store scenebilleder og musicalens omfattende logistik til en helstøbt forestilling. Selvom tempoet hist og her kunne være strammere, mister forestillingen aldrig retningen eller overblikket.
7-kantens Oliver! bliver derfor ikke den definitive udgave af musicalklassikeren. Men med stærke hovedroller, en gennemført visuel side og et imponerende ensemble leverer teatret en solid sommeroplevelse, hvor især Neklas Klausens karismatiske Fagin bliver stående længe efter sidste applaus.
En velproduceret og visuelt flot friluftsmusical med en fremragende Fagin i centrum. Tempoet kunne enkelte steder være skarpere, men forestillingen bæres sikkert hjem af stærke præstationer, flot scenografi og et imponerende ensemble.
‘Oliver!’ spiller på Friluftsscenen i Varde fra 26. juni til 10. juli 2026.
Manuskript: Lionel Bart
Instruktør: Carsten Friis
Koreograf: Patrick Terndrup
Scenograf: Anders Vesterholm
Kostumer: Agnethe Vestergård Pedersen
Kapelmester: Niels Rahbech
Medvirkende: Storm Emil Brogård, Simon Kajutis, Neklas Klausen, Marle-Marie Brinch, Sanne Halkjær Hebsgaard, Hans Vincens m.fl.
