En dirigent, der synger og en Askepot, der har saft og kraft og ikke bare sidder i køkkenet og forsøger at pille ærter ud af asken. Det er bare noget af det, der venter en ved Det Kongelige Teaters opførelse af Rossinis komiske opera Askepot fra 1817.
Det er ikke Disney-versionen, publikum møder i Operaen. Askepot hedder Angelina, hun har en fordrukken, forgældet stedfar og to halvsøstre i stedet for en stedmor og to stedsøstre. Den famøse sko er erstattet af to armbånd, hvor prinsen får det ene i pant.
Relation mellem stedfar og halvsøstre er dog, som vi er vant til fra adskillige udgaver af Askepot, ikke godt. Halvsøstrene mobber Askepot/Angelina i et væk, og stedfar tænker udelukkende på sig selv – i en grad så han endda lyver sin steddatter død, når han bliver spurgt.
Angelina drømmer sig også i denne version væk fra dagligdagen med rengøring og dårlig behandling. En karet bliver det selvfølgelig til, når hun skal standsmæssigt afsted til bal på slottet. Af Angelinas rengøringsvogn fremduves et hestespand med fire heste – sjovt og effektfuldt.
Det lyder en anelse tragisk, men det er det ikke. Rossinis opera er morsom fra begyndelse til slutning og synges med undtagelse af Angelinas sang i dur. Norske Stefan Herheim har iscenesat og scenograferet – sidstnævnte i samarbejde med Daniel Unger. Scenografien er lidt som et kinesisk æskesystem, hvor den ene omslutter den anden. Ud fra scenen og rundt om orkestergraven er opført en ´passarella´ en gangbro, så de medvirkende kan komme væk fra scenen og tæt på publikum. Det fungerer godt, og især vi der sad på gulvet, kom tæt på kunstnerne. Det hele er flot og kitschet med et videodesign på bagvæggen, hvor prinsens slot åbenbarer sig og på et tidspunkt et hjerte skabt af noder, så man forstår at Angelina og prinsen er forbundet af kærligheden og musikken. (Her er der bestemt mindelser til Disney).
Den brasilianske mezzosopran Josy Santos synger hovedpartiet som Angelina, og hun er et fund. Hun er smuk, har en helt vidunderlig stemme, og så har hun komisk talent, og det gør hendes præstation fuldkommen. Hendes to halvsøstre blev sunget af Clara Cecilie Thomsen og Kari Dahl Nielsen. De er uhyre velsyngende, og de har en fest med at drille deres halvsøster og spille op til den herre, de tror er prinsen. For forvikling om, hvem der er hvem, er også del af handlingen.
Operakorets damer har fået fri, og kun Operakorets herrer er derfor med i forestillingen. De er alle klædt som den aldrende Rossini med hentehår og vom, lilla silkevest, toupé og i perioder med englevinger.
Steven Moore, der ellers er korsyngemester for Operakoret, dirigerede. Han var hævet lidt op på podiet, så han var meget synlig. Han sang fra sit dirigentpodium og indtog i øvrigt scenen siddende på prinsetronen efter pausen. Det gav ham god lejlighed til at promovere kapellet, som han var sat til at dirigere.
Miklós Sebestyén sang partiet som Angelinas lattervækkende far – aka den aldrende Rossini. Han var iklædt et farverigt kostume med mindelser til Solkongen. Matteo Macchioni er prinsen, som Angelina forelsker sig i på stedet, selv om han er klædt ud som tjener. Tomi Punkeri er prinsens tjener, men er det meste af forestillingen forklædt som prins. Han er iført et solgult outfit og er god til at gøre tykt grin med de spejlblanke søstre. Tae Jeong Hwang er Angelinas frelsende engel. Forklædt som tigger opdager han Angelinas rene hjerte og hjælper hende med at overkomme hendes rædsomme familie.
Musikken er melodisk, og arierne er fyldt med koloratur, der må være vanskelig at mestre. Det gør alle sangere til fulde.
Sangere og musikere udstråler, at de har haft en fest ved indstuderingen af Herheims udgave af Askepot fra den norske opera. Det breder sig ud på rækkerne, og man går nynnende ud af teatret.
Askepot
Komponist: Rossini
Iscenesættelse og scenografi: Stefan Herheim
Genopsætningsinstruktør: Steven Anthony Whiting
Dirigent: Steven Moore
Scenografi: Daniel Unger
Kostumedesign: Esther Bialas
Lysdesign: Phönix
Lysdesign: Pedro Chamizo
Videodesign: FettFilm ved Momme Hinrichs & Torge Møller
Medvirkende: Matteo Macchioni, Tomi Punkeri, Miklós Sebestyén, Clara Cecilie Thomsen, Kari Dahl Nielsen, Josy Santos, Tae Jeong Hwang,
Det Kongelige Operakors herrer ved korsyngemester Karine Locatelli.
Det Kongelige Kapel.
Varighed: 2 timer og 55 minutter inkl. en pause.
Spilleperiode: 11. september til 26. oktober 2022
