Hver gang en forestilling skal afvikles udendørs, sidder man med tvivlen om, hvorvidt det danske vejrlig skal stikke en kæp i hjulet. Så meget desto mere glædeligt er det, når det holder tørt, og solen indfinder sig, som det var tilfældet ved Operaen i Svendborgs premiere på `Butterfly`. Den foregik i Svendborg på kajen Frederiksø med udsigt til industriskibe og forbipasserende lystbåde. Det er råt og idyllisk på én gang. Scenograf Gøje Rostrup har udnyttet kajen og vandet, så det meget tydeligt indgår i handlingen. Det er en god ide. Det sparer penge, og så virker det naturligt. På samme måde er det 7 mand store orkester placeret i to containere, hvor de er i ly, hvis duggen skulle falde lidt tæt.

Puccinis opera er fra begyndelsen af 1900-tallet og baseret på en novelle fra 1898, og historien foregår i Japan omkring dette tidspunkt. Den handler om geishaen, der bliver gift med en amerikansk løjtnant, Pinkerton, som hun får et barn med. Ved barnets fødsel er Pinkerton taget tilbage til sit hjemland og dukker først op igen 5 år efter uden dog at have noget kendskab til, at han er far. På det tidspunkt var det muligt at indgå et midlertidigt ægteskab, og det var det, Pinkerton havde haft i tankerne. Butterfly derimod havde haft den opfattelse, at ægteskabet var legitimt og varigt. Butterfly havde derfor heller ikke haft nogen tvivl med hensyn til at skifte religion, hvilket har ophidset hendes onkel Bonzo så meget, at hun er blevet udstødt af familien. Butterfly er herefter alene uden midler, men stadig overbevist om, at Pinkerton vender tilbage til hende. Da han endelig vender tilbage, er det med sin amerikanske kone. Surt show!

Butterfly er i Svendborg Operas udgave (så vidt man må forstå) ikke japansk. Handlingen foregår muligvis i vor tid, da alle har mobiltelefoner, og vielsen bliver foretaget af giftefogeden i Svendborg. Dog har Butterfly selv ikke nogen mobiltelefon. Om det er et tilfælde eller et billede på, at hun befinder sig i sin helt egen mentale boble, er svært at sige. Hvis den foregår i vor tid, er det ikke helt forståeligt med midlertidige ægteskaber. Ligeledes er det endnu mere uforståeligt, at Butterfly ikke i disse fem år har fået fat på Pinkerton. Man kunne være startet med Facebook.

Når alt dette er sagt, fungerede forestillingen rigtig godt. Musikken er vidundersmuk og flot spillet af det lille orkester. Lyden gik flot igennem fra både sangere og musikere, og hele castet var veloplagt og velsyngende. Jacob Skov Andersen var en flot Pinkerton, der kom til sin Butterfly ad søvejen, da han blev sat i land af en lille båd. Intet under at Butterfly tabte sit hjerte til ham. Elsebeth Dreisig var utrolig i hovedpartiet som Butterfly. Hendes stemme bragede igennem, og det gjorde Jacob Skov Andersens bestemt også. Der var god kemi mellem dem, og man troede på relationen. Der blev sunget på dansk, og langt de fleste passager gik flot og forståeligt igennem. Ditte Errboe var Butterflys tjenestepige, Suzuki, der bliver ved hendes side, selv da Pinkerton er blafret af, og de bogstaveligt ikke har penge tilbage. Her er også en ny variant i forhold til de gængse udgaver. Her drikker de ikke te. De henter sushi og drikker sake i stedet. Ved bryllupsfesten bliver der serveret dåseøl og rom og cola – også det er vist et nyt tiltag.

Da alt ser mest sort ud, dukker frieren Yamadori op – drønende ind i en åben vogn med en købenummerplade med navnet ´Yamadori´. Meget effektfuldt må man sige, men Butterfly vil ikke vide af ham. Hun ved, at hendes elskede Pinkerton vender tilbage.

Alle omkring Butterfly ved, det ikke kommer til at ske, men hun hører ikke efter de advarsler, hun får. Det ender tragisk for hende, og til sidst indser hun, at hun må afgive sit barn til Pinkerton, og hun vælger derfor selvmordet. I denne udgave begår hun ikke harikiri med et sværd. Hun skyder sig.

Butterfly er en flot helhedsoplevelse med vandet, mågerne og skibene som baggrundskulisse.

Butterfly – Operaen i Svendborg

Komponist: Giacomo Puccini

Instruktør: Anne Barslev

Scenograf og kostumedesigner: Gøje Rostrup

Kapelmester og dirigent: Magnus Larsson

Sangere: Elsebeth Dreisig, Jacob Skov Andersen, Ditte Errboe, Jørn Pedersen, Mathias Hedegaard, Jonathan von Schwanenflügel, Emma Oemann, Anders Petrov-Neldeborg

Barn: Sigrid Rudberg Larsen/Agnes Skovgaard Vedel/Adria Bjarnason Christensen

Orkester: Esther Mielewczyk Danielsen, Jan Erik Schousboe, Dorota Kijewska, Chatarina Lizet Altino, Poul Find, Kasper Grøn og Laurits Dragsted.

Varighed: 2 timer og 30 minutter inkl. 20 minutters pause

Spilleperiode: 3. til 14. august på udvalgte spilledage.