Mozarts ´Idomeneo´ blev senest opført på Operaens store scene med premiere den 29. februar 2020. Dengang blev det kun til ganske få opførelser, fordi Statsminister Mette Frederiksen lukkede landet den 11. marts 2020. Forestillingen var i gang den aften, og teaterchefen bestemte, at når publikum var mødt op, spillede man til ende. Derefter blev teatret evakueret.
I maj 2026 genopsættes ´Idomeneo´ så i Robert Carsens iscenesættelse. Temaet om krig og dens konsekvenser er stadig evig gyldigt, for Carsen har valgt at sætte handlingen i en eller anden nutid og ikke tilbage til tiden for den Trojanske krig, som er omdrejningspunktet for Mozarts opera fra 1781. I 2020 var flygtningestrømmen på Lesbos i 2015 i frisk erindring. I 2026 er der desværre flere krige at vælge imellem – tag til Mellemøsten, være sig Israel, Palæstina, Libanon, Iran eller Ukraine og Rusland.
Der er flere gengangere i partierne – og tak for det. Niels Jørgen Riis synger det store parti som Idomeneo. Han er den græske konge, der vender hjem fra den Trojanske krig efter 10 år, hvor han ikke har set sit land og sin søn Idamante. Idomeneo står i en kæmpe klemme. Han bliver reddet fra en voldsom storm, fordi han har indgået en pagt med Neptun om, at hans liv blive skånet mod til gengæld at slå den første person han møder efter at være kommet i land, ihjel. Til alt uheld er sønnen, den første han møder. Idomeneo giver Idamante den kolde skulder og sender ham væk for at undgå at skulle opfylde løftet. Niels Jørgen Riis er fantastisk, og vi i publikum føler med ham, fordi vi på rækkerne ved, hvorfor han opfører sig så ganske mærkværdigt. Gert Henning-Jensen er også vendt tilbage i partiet som Idamante. Han er både ædel og god, så man forstår også, hvorfor hele to kvinder er forelskede i ham. Gert Henning-Jensen har en dejlig stemme, bevæger sig elegant og giver karakteren liv.
Ny i partiet som Ilia, der er flygtet til Kreta og har forelsket sig i Idamante, synger Gloria Tronel. Forelskelsen lyser ud af hende, hendes stemme er køn, men desværre havde hun i lange passager svært ved at overdøve kapellet.
Det problem havde Sine Bundgaard til gengæld ikke. Hun er vendt tilbage i partiet som Elettra, der er ulykkelig forelsket i Idamante. Hun har en stemme, der fylder rummet, når hun synger sin frustration over, at det vist ikke helt vil lykkes at score Idamante. Sine Bundgaards kontrakt som solist på Det Kongelige Teater løber ud pr. automatik, fordi hun har rundet de 56 år. Forude venter en freelance tilværelse, men mon ikke teatret vil invitere hende på gæstevisit. Der er stadig virkelig meget lyd i hende. Hun høstede da også meget velfortjent aftenens største bifald.
Imponerende er også de mange passager med Operakoret ved korsyngemester Howard Arman. Man bliver altid blæst bagover af det. Dertil kom, at scenen i lange øjeblikke var fyldt med mere end 90 mennesker – både fra koret og mange statister.
Mozarts opera seria – (såkaldt seriøs opera) er ikke munter som ´Tryllefløjten´, og der er ikke arier, der hænger i øregangene som i mange af hans værker. Det er dog flot og storladent, og både duetter, terzetter og kvartetter mellem sangerne i hovedpartierne er imponerende.
Det moderne maskineri og ditto rum bliver brugt i forestillingen. Will Dukes videoprojektioner af et voldsomt hav bidrager til stemningen af kampen mod guderne, hvor oraklets stemme fra oven bliver sunget af Antti Mähönen – ledsaget af trompeter. Hvor på etagerne han og de helt nøjagtigt står, er uvist, men dejligt at hans stemme går frydefuldt igennem og får sorg vendt til glæde i denne historie med forviklinger mellem far og søn, og amourøse forviklinger, der også har en politisk vinkel i sagnhistorien.
Det er godt, at ´Idemoneo´ ikke blev glemt i bagtæppet af den pandemi, vi alle har fortrængt en smule, men at den nu er tilbage på repertoiret. Den kan opleves indtil den 6. juni 2026.
Anmeldelse fra 2020 kan læses her: https://kulturtid.dk/opera/idemeneo/
,
Idomeneo på Operaens Store Scene
Medvirkende: Niels Jørgen Riis, Gert Henning-Jensen, Gloria Tronel, Sine Bundgaard, Jens Christian Tvilum, William Ottow, Antti Mähönen Cille Ebling, Lucie Szabo, Carl Rahmqvist, Simon Schelling
Det Kongelige Operakor ved korsyngemester Howard Arman
Det Kongelige Kapel ved koncertmester Mikkel Futtrup
Komponist: Wolfgang Amadeus Mozart
Dirigent: Julia Jones
Iscenesættelse: Robert Carsen
Scenografi: Luis F. Carvalho og Robert Carsen
Kostumedesign:Luis F. Carvalho
Lysdesign: Peter van Praet og Robert Carsen
Lysdesign ved genopsætning: Glen D’haenens
Videodesign:Will Duke
Koreografi:Marco Berriel
Varighed: 3 timer og 10 minutter inkl. pause
Spilleperiode: 9. maj til 6. juni 2026
