Lørdag aften var der premiere på ´LIGHT – Bach dances´. Det var en fusion mellem dans, opera og vidunderlig musik af Bach. Forestillingen handler om døden. Vi ved alle i hvert fald i teorien, at vi skal dø, men for mange af os er det et faktum, der mentalt bliver holdt ud i strakt arm. For nogle bliver tanken om døden meget nærværende, fordi alvorlig sygdom tvinger dem til at tænke konkret på, at døden kan være nært forestående.
En række personer, hvis livsskjorte er ved at blive for kort, havde sagt ja til at dele deres tanker om tankerne ved snart at skulle dø. Disse interviews kører i et bånd over scenen og er rørende blandt andet fordi det er ret almindelige ting, der optager folk, når enden er ved at være nær. En tænkte på, at hun aldrig mere skulle gøre rent. Nogle skal sørge for unge børn, der vil blive ladt alene. Det er forskellige historier, men kendetegnende for de fleste, er at mange faktisk stadig er i tvivl om, det kan være rigtigt. Andre er bange for at blive glemt.
Hvordan kan en forestilling, der udelukkende handler om død være så livsbekræftende og rørende. Det kan den, når der sammensættes et unikt kunstnerisk team. Det er Concerto Copenhagen, der spiller Bachs vidunderlige kammer- og kirkemusik. Dansen er koreograferet af Hofesh Shechter, og han har sit dansekompagni med – og tak for det. Det er moderne dansere på et imponerende højt niveau. Der er fart over feltet, og de har samtidig charme. Koreografien afspejlede smukt fortællingerne blandt andet om en dame, der gerne vil sikre sig et fint gravsted, og at hun får anvist et, hvor det larmer for meget, og hvor der er for mudret. Hun går derfor tilbage og klager og får tildelt et bedre. Her bliver koreografien morsom, fordi man kan se den konsternerede dame for sig, da hun går tilbage til gravstedskontoret for at få tingene bragt i orden. Samtidig er der mindelser til Tim Rushtons Reumertvindende forestilling ´Kridt´ fra 2005. Den døende søger mod lyset. Her er danserne hævet op på en lille scene på scenen og danser bag et sort transparent forhæng.
Sangerne sidder i små lyskasser og synger, og de gør det vidunderligt. Det er dejligt fysiske sangere, der griber udfordringen ved at arbejde sammen med danserne. I en af scenerne vil en datter ikke give slip på sin unge mor. Her kravler danseren op på sangeren og hager sig fast. Det er imponerende.
Alle kunstnere befinder sig på scenen, og dansere, sangere og musikere er helt sideordnede. Over det hele er dog musikken. Det er et helt forunderligt samarbejde mellem John Fulljames og Hofesh Shechter. Inviter ham og hans kompagni en anden gang, og hvis ikke der er plads til dem i en operaforestilling – så tip lige balletmester Nikolaj Hübbe.
Desværre spiller forestillingen meget få gange, så det er om at skynde sig. Køb endelig programmet, der har flere gode artikler.
Co-iscenesættelse: John Fulljames og Hofesh Shechter
Koreografi: Hofesh Shechter
Dirigent: Lars Ulrik Mortensen
Scenografi og kostumer: Tom Scutt
Lysdesign: Paule Constable
Sangere: Mary Bevan, Carina Rybjerg Madsen, Chisa Tanigaki, Mia Bergstrøm, Yannis Francois, Kristen Mulders, Gerald Geerink, Zahid Siddiqui, Jakob Bloch Jespersen
Dansere: Evelyn Hart, Niek Wagenaar, Jill Goh Su-Jen, Emma Farnelle-Watson, Jared Brown, Adam Khazhmuradov, Rachel Fallon
Concerto Copenhagen.
Spilleperiode: 8. Maj til 15. Maj
Varighed: 1 time og 25 minutter uden pause.
