Bakkesangerinderne på Bakkens Hvile. En af disse oplevelser i livet, som man bare skal give sig selv. Sikke en fest – som både er nutidig og superunderholdende. De har noget på hjertet, barmen, bagen og på hjernen. Man bliver simpelthen så hjertens glad af at opleve Bakkesangerinderne. Denne livsglæde og humor kan ikke opleves andre steder.
Bakkesangerinderne bestående af Dot Wessman, Lone Jensen, Tina Grundwald og Anne Herdorf leverer professionel underholdning og den ene rimende sang efter den anden om det at være en moden kvinde med stort K, om åbne forhold, en helt ny form for genbrug, og om et liv i underlivet. Skarpe observationer der leveres fuld af ren kærlighed og med en varme og livsglæde, der kan mærkes langt udover scenekanten.
Der bliver skraldgrinet, for bakkesangerinderne er supersjove, og ikke mindst er de skønne til at formidle alle disse små finurligheder, som der opleves i relationen til de skønne mænd. De forventninger og ikke mindst nydelser, man som kvinde kan have i mødet, relationen, forholdet og ikke mindst ægteskabet til disse mænd er temaet for Bakkens Hviles Bakkesangerinder.
Bakkesangerinderne er selv kvinder med stort K, de er frodige, sensuelle, og de har de lækreste lamsedanselår. Ikke mindst er de også en hyldest til kvinder og mænd + 50, om at der er et liv og ikke mindst et underliv, der kræver forkælelse, som vil forføres, ægges og romantiseres. Og en lille opfordring til mændene om at være den mand, som de mødte dengang, de blev gift for så længe siden, og om at give plads til romantikken og ikke mindst kærligheden i den travle hverdag.
Med deres modenhed kan de meget musikalske Bakkesangerinder tillade sig at være sjofle, men det er aldrig bundsjofelt. De går til kant og lidt mere, men de går aldrig for langt. De holder sig på måtten og åbner med sang herrebuksernes lynlås, men de holder tonen sober, og beretter med smil og glimt i øjet på fineste vis, hvad der gemmer sig bag buksen. Bakkesangerinderne alias Bakkens Døtre er nærmest et modstykke til Ørkenens Sønner.
Hver eneste sang på sætlisten er skarp, lun og sjov. Tilsat et potpourri af alle de skønne danske syng – med viser såsom ”Alle går rundt og forelsker sig…”, ”Køb Blomster, Køb Blomster…”, ”Glemmer du…” .” med mere. Der er masser af muligheder for at synge med, og selvom man måske ikke er en del af Top Charlie segmentet, bliver man hurtigt draget ind, og snart synger hele Bakkens Hvile med.
Dot Wessman udstråler sensualitet, modenhed, en hvilen i sig selv, og ikke mindst en romantiseret varme, der hjerteligt omfavner publikum. Det viser sig også i hendes kønne stemme, og de små bemærkninger til Tina, Lone og Anne, som får showet til at virke perfekt koordineret, når det gælder sammenspillet og sammenklagen.
Skønne Tina Grundwald er simpelthen for lækker. Hun bjergtager med sangen ”Min Freddy” skrevet af Leif Maibom, alle. Og hun leverer et fantastisk samspil med Dot, Anne og Lone. Hun er eftersigende den ældeste på scenen, men det mærkes ikke. Hun drysser med pikanteri, henfører, ægger og vække publikum med hendes varme og sensuelle udstråling og dejlige stemme.
Skønne Lone Jensen brager især igennem i sangen ” Hænger i en strop”, der bliver fremført alene på scenen, som var det en intim kabaretaften. Hun formår i den grad at få publikum til at lytte og ikke mindst grine. Sikke en evne at have, hvor er hun lun på sin helt egen måde. Sangen ”Jeg har aldrig holdt mig på måtten” leveres med varme og indsigt, og den er hylende morsom.
Anne Herdorf er en af de nyere bakkesangerinder på Bakkens Hvile, og hvor ser hun ud til at nyde rollen, som den lidt frækkere Bakkesangerinde, der bruger ordet stiv p (det ord som ikke nævnes) lidt flere gange end de andre piger. Sangen ”Helga Elga Ruth” leveres hjerteligt og hvor er det bare humor på højt plan. Og sikke en stemme Anne Herdorf har. Hun tilsætter lidt Melodi Grand Prix stemning til Bakkens Hvile, hvilket kun er godt på den gode og flamboyante måde, især i sangen ”Eksprestog til Kina” synger Anne virkelig igennem, og man måber helt over hendes smukke sangstemme.
Bakkens Hvile og Bakkesangerinderne kan nærmest sammenlignes med et moderne three woman underholdsshow. Det kan måske ikke beskrives som finkultur, men tag endelig ikke fejl, for kultur er det bestemt. Bakkens Hvile er essensen af folkelighed, dansk folkelighed, når det er bedst.
Det er hverken for meget af det ene eller det andet. Koreografien og ikke mindst de mange sceneskift og ikke mindst skift fra den ene mere overdådige rober efter den anden er som et mindre perfekt koordineret Moulin Rouge show. Der vrikkes med rumpetten og der bliver sat gang i barmen. Dejligt at se kjoler i glade farver med et storslåede brug af pailletter, glimmer og glitter i metervis. .,
Bakkesangerinderne har hele Bakkens Hvile i deres hule hånd, og sikke en energi, der skabes. Imponerende er det at Bakkesangerinderne kan holde publikum i kog under det næsten 2 timer lange show, det er professionalisme i sin essens.
Medvirkende: Tina Grundwald, Dot Wessman, Lone Jensen og Anne Herdorf
Instruktion og koreografi: Susanne Breuning
Klaver og akkompagnement: Kenneth Sichalu
Kostumer: Kent Fredin, Henrik Hviid og Amorin by Tina Grundwald
.