Sommeren er over os, og dermed har startskuddet til en masse skønne danske revyer sommerlandet over lydt. I går var turen kommet til Danmarks største og vel nok også mest berømte revy, Cirkusrevyen, der med et hold bestående af Lisbet Dahl, Ulf Pilgaard, Henrik Lykkegard, Lise Baastrup og den nye dreng i klassen (i hvert fald på revyscenen på Bakken), Karsten Jansfort. Sammen indtager de både telt og scene med et formål – nemlig at forarge os, hvilke bliver den gennemgående mission for hele aftenen.
Om vi forarges mere end tidligere år, kan der måske stilles spørgsmålstegn ved, men i hvert fald forsøger Cirkusrevyen som altid at prikke og karikere årets mest markante politikere, kendte og begivenheder på netop det sted, hvor man ifølge Ulf Pilgaard som det eneste sted i landet rent faktisk må og skal.
Det er et godt og stærkt hold, der tegner årets revy. Om end man savner Henrik Lykkegaards trofaste partner gennem mange sæsoner, Niels Ellegaard, så er der uden tvivl potentiale i endnu et makkerpar i Cirkusrevyen i form af Lykkegaard og Jansfort. Sammen leverer de en skøn parodi på de pressede og vel nærmest intetanende skattemedarbejdere, der gang på gang må berette, at der var tale om ”en smutter”. Generelt må det siges, at Karsten Jansfort kommer rigtig godt fra start; han er belevende og underholdende og fanger hurtigt publikum i teltet; blandt andet når han som en noget påvirket klimamedarbejder fra Bakken forsøger at belære publikum om, hvor vigtig affaldssortering og bekæmpning af madspild er, eller når han i skøn forening med Lise Baastrup iført pandakostumer beretter om, hvordan Københavns Zoos to nyerhvervede pandaer fra Kina faktisk slet ikke er her som en gave eller underholdning til danskerne, men i stedet er her for at overvåge os med ”pandademokrati”.
Lise Baastrup er efter et års pause tilbage i Cirkusrevyen, og det klæder hende. Hun er aftenens skæve indslag op til flere gange og især karikerede kvindetyper må siges at falde hende let. Derudover får hun især i årets hyldestnummer til Danmarks nationalskjald, Kim Larsen for alvor lov at vise, hvad hendes stemme formår. Baastrup er skøn på scenen og udløser nærmest smil og grin før nummeret overhovedet er gået i gang. Hver et ansigtstræk bruges, når hun står på scenen og især i rollen som det britiske parlaments overhovedet laver hun ansigtsbevægelser man ikke troede var mulige.
Ingen cirkusrevy uden Lisbet og Ulf – selvom vi efter næste sæson må belave os på, at revyen kun kommer til at have sin Lisbeth på scenen, da Ulf Pilgaard efter mange års tro tjeneste i teltet på Bakken har meldt ud, at 2020 bliver hans sidste år på scenen. Lisbet er en karakter for sig selv, hun indtager scenen med bravour og selvsikkerhed, og om det er som en noget retningsforvirret Lars Løkke, en utro ægtefælle, en til dels angrende Britta Nielsen eller en noget utilfreds Ghita Nørby er hun en liga for sig. Især i parodien på Ghita Nørby får hun lov at vise sit talent og evne for revyens kunst. Men også Ulf Pilgaard indtager scenen med en kæmpe portion selvsikkerhed og revycharme opbygget gennem mange sæsoner. Publikum nærmest hungrer efter hans monologer, der i år blandt andet foldes ud i form af den fyrede bankdirektør og en meget vred Jørgen Leth.
Henrik Lykkegaard må vel efterhånden ses som Cirkusrevyens arvtager. I hvert fald leverer han masser af stof til kollegaerne på scenen men bidrager i høj grad også til de skæve og karikerede numre i løbet af aftenen. I højhælede sko og blå kjole er han Teresa May, der på bedste Spice Girls manér forsøger at finde ud af, hvad briterne egentlig vil have – godt camoufleret i popgruppens udødelige hit ”Tell me what you want”. Herudover er han dejlig forvirret i rollen som lederen for Sundhedsministeriets stressgruppe, mens han i rollen som Rasmus Paludan – til publikums store begejstring – hurtigt fejes af scenen.
Igennem mange år har Cirkusrevyen haft en vis forkærlighed for at hylde forskellige kunstnere eller musikgenrer med skønne medleys – i år er ingen undtagelse. Netop i år bliver Kim Larsens år og på fineste og mest rørende vis, bringer både det faste hold og danserne os sammen med James Prices dejlige orkester en tur op og ned af Rabalderstræde med Floridor og Celestin mens lyset brænder ud. En uden sammenligning perfekt måde at tage afsked med Larsen på, når hele teltet stemmer i og synger med på de velkendte nationalhymner, mens Henrik Lykkegaard vinker farvel til billedet af Larsen på grafittimuren.
Samspillet med danserne må i år generelt siges, at være noget nær perfekt. Udover i år tre dansenumre spiller danserne en stor rolle i en del numre, hvor de får lov at vise deres egenskaber som både dansere, sangere og statister. Sammen med en utrolig flot og velfungerende scenografi danner danserne rammen om de faste skuespillere blandt andet når hele holdet iført ekstravagante mexicanske kostumer beretter om, hvordan Trump vil komme til at savne både Tacos og Nachos, et genialt og velskrevet nummer fra brødrene Prices hånd, der leverer en stor del af aftenens materiale.
Generelt må man sige, at Cirkusrevyen har hidkaldt sommeren. På trods af flere dages regn og netværksnedbrud på hele Bakken, der krævede lidt ekstra af det søde personale, så lyste solen over Oswald Helmuths skønne telt og publikum gik glade og dejligt krænkede derfra – lige som vi bedst kan lide det.
Cirkusrevyen spiller på Bakken fra 23. maj til 31. august 2019.
Medvirkende: Lisbet Dahl, Ulf Pilgaard, Henrik Lykkegaard, Lise Baastrup og Karsten Jansfort
Kapelmester: James Price
Instruktør: Lisbet Dahl
Scenograf: Nina Schiøttz
Koreograf: René Vinther
