Cirkusrevyen træder for alvor ind i en ny æra og markerer sig som Danmarks førende revy, når de har gentænkt og fornyet revyerne og måske skabt den bedste revy nogensinde.
Joy-Maria Frederiksen er ny ved roret og trods trusler for at have overtaget roret efter Lisbet Dahls mangeårige lederskab af revyen, har hun holdt på og sammen med et hold bestående af både nye og uprøvede kræfter samt garvede rotter inden for revygenren, skabt en sublim og stærk revy, der markerer nye tider for revyerne.
Allerede når man træder ind i cirkusteltet – der i år er venligst udlånt efter stormen Otto rev det gamle fra hinanden – taber man både mæle og kæbe over Benjamin la Cours flotte og imponerende charleston scenografi. Scenografien binder både indhold og kostumer sammen og er fuldstændig magisk med påfugle og guld som hovedtema. At den oven i købet suppleres af Rikke von Qualens helt fantastiske kostumer og en fantastisk designet grafik gør i den grad projektet helstøbt.
Revymagien starter sådanset allerede, når første tone slåes an og både dansere og revyskuespillere indtager scenen i bedste tyverne-stil – både hvad angår kostumer, koreografi, sang og scenografi. En tråd, der kommer til at løbe elegant gennem hele revyen.
Niels Olsen er tilbage i Cirkusrevyen og er uden diskussion en gudsbenådet revyskuespiller. Hans timing og mimik er helt sublim. Han er skøn som Troels Lund Poulsen, som den noget ubegavede bankrøver, der alligevel løber med den bedste fidus eller som rådyr-anfører i nummeret ’Hvad skal vi’, der er inspireret af TV2’s seneste store satsning ’Dansegarderoben’ og dens syn på mænds tyrani. Men det klæder ham i den grad også at få lov at vise en lidt mere alvorlig side i nummeret ’Lang tid’, hvor han sætter fokus på de fem børn, der sidder i syriske fangelejre. Et nummer der hurtigt fjerner grinene fra teltet. Det klæder ikke kun Olsen men også revyen at bringe de hårde emner på banen og bryde med grinene for en stund.
Merete Mærkedahl er med i Cirkusrevyen for 3. gang, og man forstår godt, at revyen holder godt fast i hende. Hun er skøn og hører i den grad hjemme på revyscenen, hvad end hun parodierer Mette Frederiksen, der bare så gerne vil have en krise, er sygeplejerske, der desperat forsøger at sælge faget til andre eller helt genialt debatterer de medvirkende i ’Badehotellets’ egenskaber og dygtighed med Bodil Jørgensen.
Niels Ellegaard er i revysammenhæng Cirkusrevyens grand old man med sine 14 år i revyen, men det bliver det skam ikke ringere af. Selvom revyens hovedtema har været fornyelse, så er Ellegaard det gode, sikre og sjove kort hvad end han er fallereret og slidt bi, ømt rådyr eller Skærtorsdag.
Bodil Jørgensen og Mads Knarreborg er årets nye elever i klassen, ligesom en stor del af resten af holdet, men det gør så sandelig ikke deres præstationer dårligere. Bodil Jørgensen er sublim og bidrager med en ny type til revyen, hun er dygtig til solonumre men i den grad også i samspil med resten af holdet både som en noget ulykkelig og misforstået Irma-pige men også som bedstemor med sølvpapirshat. Hendes debut i revyen er vellykket.
Det samme er Mads Knarreborgs. Han er virkelig et fund for revyen og kan forhåbentlig ses derude i de kommende sæsoner. Hans store nummer bliver ’En stille sang’ om den noget kedelige it-mand Bent, hvis liv vel egentlig er for kedeligt til at skrive en musical om – en stikpille til tiden, hvor alt i øjeblikket kan laves til en musical. Her får han ikke kun lov at vise sin timing, men folder også en meget fin og flot sangstemme ud.
Som en del af fornyelsen består dansetruppen udover 4 virkelig dygtige dansere også af to sangerinder, der medvirker i den lang række numre. Det virker inkluderende og binder revyen sammen. Samtidig har man i år tilføjet netop sang til de traditionelle dansenumre, der for alvor får lov at bidrage til revyens indhold, når de både hylder dansk medvirken i Eurovision men også sætter fokus på det at være queer. Det er et fedt og nyt koncept og det virker. Revyens dansenumre er aldrig set bedre. De hænger sammen og spiller bold med resten af revyens tema.
Et yderst velspillende band med Joakim Pedersen i spidsen samler det hele til det Cirkusrevyen 2023 er; et stort festfyrværkeri af alt det gode en revy kan. Cirkusrevyen har med Joy-Maria Frederiksen sat helt nye høje standarder, der sætter endnu større krav til revyen næste år; alt spiller og hænger sammen og flettes vanvittigt elegant sammen i afslutningsnummeret, hvor vi igen lander i vores egne tyvere. Sikke en fest.
Instruktør: Joy-Maria Frederiksen
Kapelmester: Joakim Pedersen
Scenograf: Benjamin la Cour
Koreograf: René Vinthter
Kostumier: Rikke von Qualen
Medvirkende: Niels Olsen, Niels Ellegaard, Merete Mærkedahl, Bodil Jørgensen og Mads Knarreborg
Sangerindere og dansere: Jasmin Dahl, Vibeke Zederkof (senere på sæsonen: Alberte Kyst, Katrine Nørgaard), Helene Duch Kjaer, Mette Refshauge Kristiansen, Lulu Safia, Theresa Sivard
