Der sker ting og sager i år på revyfronten; ikke alene fylder dansk revy 175 år, men den nok mest markante revy i Danmark kan også fejre 90 års jubilæum, mens revydirektørparret Torben og Sanne kan fejre 40 års jubilæum som ejere af den ikoniske revy på Bakken.
Igen i år forkæles vi med Benjamin La Cours overdådige og eventyrlige scenografi, der har hentet meget inspiration fra 1920’erne, og som for hvert år får lidt ekstra detaljer tilføjet. I år er der blandt andet gjort mere ud af selve salen.
Joy Maria Frederiksen er for 3. år i træk bag roret som instruktør, og selvom revyen ikke er lige så bragende imponerende som første år, så begynder der at tegne sig et billede af, at Fru Frederiksen har fundet sin stil og opskriften på, hvad en god revy bør indeholde. Årets revy forkæler os blandt andet med et skønt dansenummer i bedste Daimi-stil med en kæmpe stor rød bowlerhat som omdrejningspunkt, når ‘Jeg sætter min hat som jeg vil’ med koreografi af Nelli Bethel igen får nyt liv.
Revyen er ved første øjekast ikke særlig ligeligt bygget op med en fordeling af numre på 15:7 (første vs. anden akt). Men jo længere vi når hen i aftenens forestilling, jo mere giver det mening. Anden akt indeholder nemlig nummeret ‘Sikke et cirkus’, der er en lang hyldest til og fejring af Cirkusrevyen og dens mange medvirkende igennem årene skrevet af Vase og Fuglsang.
Niels Olsen er igen tilbage i teltet på Bakken, og det er som altid en fornøjelse. Især når han giver den som presset forsvarsminister i et af aftenens bedste numre ‘Køb køb køb’ af blandt andre Vase og Fuglsang. Ikke alene byder nummeret på et noget anderles udrustet forsvar, men også på flere sjove overraskelser for publikum. Desværre lever hans eget nummer ‘Glemt’, hvor han ellers flot akkompagneres af sangerinderne Jasmin og Dahl og Rosa Gehl, ikke helt op til et lignende nummer i revyen for 3 år siden. Her var der et rørende fokus og budskab om de glemte børn i asyllejrene, mens årets tema i stedet er klima – et emne, der generelt får meget, og måske endda for meget, fokus i årets revy.
Bodil Jørgensen er også igen at finde på de skrå brædder i teltet og er måske endda endnu bedre og mere sikker, end hun syntes for to år siden. Især som barnebarnshungrende bedstemor, der på trods af datterens indstilling til børn, bare så gerne vil være mormor. Også som sergent i Danmarks pressede forsvar er hun skøn, når hun ledder tropperne med det noget alternative material.
Merete Mærkedahl er en klar gevinst for Cirkusrevyen og er efterhånden også en ganske erfaren dame inden for genren, hvorfor man allerede nu kan ærgre sig over, at hun ikke medvirker næste år. Mærkedahl har flere gode numre, blandt andet som mindre klimabevidst forsidefrue eller som PTSS-ramt Teslaejer. Efterhånden er hendes parodi på Mette Frederiksen ved at være lige så kendt som Ulf Pilgaards Nyrup Ramussen, hvorfor det er ærgerligt, at man ikke har tænkt i nyere baner, for nummeret i år minder forudsigeligt meget om det, vi har set før.
Mads Knarreborg er fantastisk på en revyscene, ikke kun som hele Danmarks Ulla Terkelsen, men også som parodi på flere tidligere stjerner på Bakken. Ikke mindst bliver hans parodi på Claus Ryskjærs Haraller en sand fornøjelse, pånær den manglende topmave, formår Knarreborg at spænde hver muskel i kroppen på sammen måde som Ryskjær, så man næsten frygter, at blodåren på halsen vil springe.
Magnus Haugaard er årets nye dreng i klassen, men hvilken debut. Der er virkelig revypotentiale gemt i maven på det ellers uprøvede revykort. Hans timing er virkelig god og han forstår den lidt særlige genre. Især bliver han prøvet af, når han giver sidste års præmieredemonstranter et ord med på vejen i nummeret ‘Alarm’, hvor han som noget efterladt aktivist forsøger at holde modet oppe – hos sig selv. Man kan kun håbe, at det ikke bliver Haugaards sidste sommer på en revyscene.
Alt i alt er det en flot revy, som det dygtige hold har skruet sammen. De har sat baren højt for sig selv for tre år siden og når da heller ikke helt derop, men selvom nogle af numrene kunne være skarpere, fører sansen for detaljen og perfektionismen til et godt resultat. Der er masser af plads til grin, selvom den helt skarpe, satiriske og samfundskritiske tone udebliver, i stedet forkæles vi med fejring af et 90 års jubilæum og ikke mindst et rørende ‘På gensyn’ til Ulf Pilgaard.
Cirkusrevyen spiller i Teltet på Bakken fra 8. maj 2025.
Instruktør: Joy Marie Frederiksen
Scenograf: Benjamin La Cour
Koreograf: Nellie Bethel
Ensemble-sangere: Jasmin Dahl og Rosa Gehl
Kapelmester: Joakim Pedersen
Medvirkende: Merete Mærkedahl, Niels Olsen, Magnus Haugaard, Bodil Jørgensen, Mads Knarreborg m.fl.
