Revysæsonen er for alvor skudt i gang; i sidste uge lagde Odense Sommerrevy hårdt ud, i går aftes var turen kommet til alle danske revyers storebror, nemlig Cirkusrevyen på Bakken. En skøn revy med fantastiske solister, dygtige dansere, flot scenografi, underholdende numre og et i den grad veloplagt revyband har et flot og solidt sammenspil, der får hele revyen til at gå op i en fantastisk og nærmest euforisk forestilling.

Holdet er sat udover de efterhånden ret faste solister i form af Henrik Lykkegaard, Lisbeth Dahl, Niels Ellegaard og ikke mindst Ulf Pilgaard, er den nye elev i klassen i år hele Danmarks darling, Amalie Dollerup. Man kunne måske tro og måske endda frygte, at Dollerup ville blegne ved siden af fire yderst garvede revyskuespillere, men den frygt gør hun i den grad til skamme. Hun er underholdende, har en fremragende stemme, indtager og ejer scenen, så snart hun står på den, samtidig med at hun viser sine medspillere respekt og er knaldskarp i sin revydebut. Hendes parodi på en læspende Sofie Løhde, der for alt i verden bare vil indføre stramninger er lige så knivskarp og underholdende som hendes parodi på Danmarks curlingbarn. Lige så godt fungerer hun i samspil med resten af ensemblet blandt andet i åbningsnummeret eller hyldesten til Dansk Toppen og dens 50 års fødselsdag.

Efterhånden findes der ingen Cirkusrevy uden Ulf Pilgaard. Om end Pilgaard nærmest er groet fast i mulden på Bakken, bliver han aldrig kedelig eller ordinær. Hans timing er perfekt! Dette ses blandt andet, da han som hippie fra 1968, der nu må nyde sit otium på plejehjemskollektivet i Bellahøj og i allerbedste Ulf Pilgaard stil forklarer, hvordan alle 68’erne nu pludselig har fået alt det, de kæmpede for, ikke mindst cannabisolie i form af piller, som han i den grad tager på forskud. Pilgaard er Mr. Revy; han leverer altid fejlfrit og i samspil med de resterende skuespillere og dansere formår han at blive det fælles samlingspunkt.

Lisbeth Dahl, der ikke kun er revyskuespiller men som også har instrueret i nu 28. sæsoner er altid knivskarp og dygtig. Hendes faste veninde med lejlighedssangene er tilbage, når hun i et fantastisk samspil med James Price synger sin noget hjemmebryggede sang til lejligheden. Som Lars Løkke er hun i den grad underholdende, når hun henslængt over skrivebordet beretter om alt det, som Løkke ikke har nået, hvormed hans slogan til den kommende valgkamp skal være: ”Stem på mig – det sker der ikke en skid ved!”

Henrik Lykkegaard er i den grad også blevet en fast del af holdet på Cirkusrevyen. Udover at levere den ene hylende morsomme præstation efter den anden, er hans også en fast del af skribenterne bag forestillingen. Lykkegaards timing sidder lige så meget i skabet som Pilgaards. Som baby i klapvogn med Niels Ellegaard ved sin side leder han tankerne tilbage på Dirch Passer i hoppegyngen, når de to små børn beretter om, hvordan de gemmer fars bilnøgle i havregrøden og om hvordan, de voksne ”bare kan lære det!”. Herudover overraskes man i den grad positivt over, at Lykkegaard i samarbejde med James Price på en uge har kunne skabe en fantastisk parodi på dette års Eurovision vinder fra Israel, der vandt med det noget anderledes nummer ”Toy”. På kort tid får Lykkegaard sunget alt det, vi andre nok har undret os over ved vindernummeret en gang eller to.

Også Niels Ellegaard brillierer. I rollen som Bornholms James Bond holder han øje med Rusland og er øret mod Øst er han kikset og selvfed på en i den grad underholdende måde. Værd at nævne er i den grad også hans samspil med Henrik Lykkegaard. De to herrer udgør en i den grad uundværlig duo, når de udover små børn i klapvogne leverer en noget anderledes danseforestilling iført måske lidt for stramme dragter. 2018 bliver det sidste år, hvor Niels Ellegaard kan ses i Cirkusrevyen, så der er i den grad grund til at skynde sig at skaffe billetter.

Revyens dansere har i samarbejde med koreograf René Vinther skabt et sceneshow i verdensklasse. Der er i høj grad tale om dygtige dansere, men lige så dygtige er de til at medvirke i de forskellige parodier, så budskaberne i den grad tilføres meget mere. Blandt andet må de alle føje sig for Amalie Dollerups Curlingpige, der vil have otte dansere, hvorfor danseensemblet mere eller mindre med hovedet under armen og ikke omklædte må vælte ind på scenen. Danserne bidrager ikke kun til dansen og kunsten men i lige så høj grad til revyen som helhed.

James Price er som altid vært for husorkestret. Herudover har han bidraget til flere numre blandt andet i samarbejde med den garvede og dygtige Carl-Erik Sørensen. Price leder orkestret til UG og har en kemi og et samspil med solister såvel som danseensemble, der får det hele til at gå op i en helhed. Han er opmærksom på helt små tegn fra solisterne og bidrager samtidig til showet med skæve smil eller forargede ansigtsudtryk, når han blandt andet sættes på plads af Lisbeth Dahls figur med lejlighedssangene.

Alt i alt må det siges, at Cirkusrevyen aldrig skuffer. I år er der virkelig skruet op for tempoet og alle som en præsterer til det yderste, dette er blandt andet hyldesten til Dansk Toppen, der forenes i et potpourri af sange fra de sidste 50 år et fantastisk eksempel på. Fejringen er sjov men ikke mindst hyggelig, når hele teltet synger med – de kan ganske enkelt ikke lade være. Materialet er i den grad lige i skabet og yderst flot skruet sammen, så det giver den enkelte solist noget helt rigtigt at arbejde med. Torben Træsko og de resterende medvirkende kan i høj grad være stolte over det, som Cirkusrevyen 2018 leverer.

Spiller i Cirkusteltet på Bakken frem til 31. august

Medvirkende: Amalie Dollerup, Ulf Pilgaard, Henrik Lykkegaard, Niels Ellegaard, Lisbeth Dahl

Dansere: Helene Høier Aagesen, Lea Simonsen, Tommie Janssens, Adam Gregersen, August Mailand Nielsen, Simon Glæsel, Maria Edner, Theresa Sivard

Kapelmester: James Price
Koreografi: René Vinther