At få en revy til at overleve er virkelig en bedrift i sig selv, det kræver dygtige og engagerede kræfter, der er villige til at lægge blod, sved og tårer i projektet og klar til at gå så grueligt meget igennem for at opnå et godt resultat.
Ildsjæle er der masser af i Kerteminde, faktisk er det dem, der under ledelse af Mads Nørby får revyen til at leve og overleve og med imødekommenhed, smil og stegt flæsk byder gæsterne indenfor til en hyggelig aften.
Kerteminderrevyen er kendt for at ”turde, hvor andre tier”, at provokere lidt ekstra og gå lige til grænsen – måske endda overskride den. Netop derfor glæder man sig til både at blive forarget og underholdt på en og samme tid, når man træder ind på Tornøes Hotel. Desværre går de hverken til eller over grænsen i år, men er måske blevet lidt for polerede. Selvom der er et par gode numre, så når man aldrig rigtigt et niveau, hvor man for alvor er underholdt.
Kim Hammelsvang er helt sikkert det gode og sikre kort, der på mange måder hiver revyen hjem. Han er genial i nummeret ’Den sidste analoge person’, hvor han på en eller anden måde kommer til at minde om Jørgen Rye, når han var allerbedst og mest reflekterende. Også som en noget negativ præst i ’Ægteskab’ er han skøn, mens han som russisk officer i ’Det russiske kor’ får sendt folk blikke, der nærmest virker uhyggelige i kombination med den russiske uniform. Det er dog også som HKH Dronning Margrethe, at han imponerer. Selvom det er svært at gøre hele Danmarks Ulf Pilgaard kunsten efter, så er Hammelsvang virkelig tæt på.
Sofie Stougaard er skøn i ’Forkert bestilling’, der bliver symbolet på danskernes velvilje overfor ukrainske flygtninge og mangel på samme overfor andre flygtninge. Ligesom hun som medlem af Klatteminde byråd er virkelig forfærdelig træls på en rigtig god måde, når hun får indført samtlige forslag hun kommer med.
Farshad Kholghi kan meget, men han bliver måske også lidt for hurtigt en parodi bare for at være det. Nuvel, hans parodier på forskellige nationaliteter kan være underholdende, men det er som om, vi har set det lidt for mange gange før. Derfor bliver det måske som russisk kone til en oligark, at han sammen med Hammelsvang for alvor får publikum revet med i ’From Russia with Love’.
Katja Holm gør det ganske glimrende i årets revy, men mangler på mange måder materiale, der for alvor lader hende brilliere. Dog er hun sammen med Sofie Stougaard skøn som forarget mandlig leder i ’Det var en anden tid’, for de sammen forarges over, hvor krænkelsesparate moderne kvinder er.
Imellem det hele forsøger Mads Nørby at binde aftenen sammen med en gennemgående sketch skrevet af Leif Maibom. Det starter godt ud, men bliver hurtigt lidt for meget og virker overflødigt.
Peter Bom leder fra sit klaver aftenens gang rent musikalsk, og dette gør han ganske glimrende. Alligevel må man sige, at Kerteminderevyen trænger til fornyelse. Niveauet når ikke tidligere år og man ender på mange måder med en lidt flad fornemmelse. Revy er svært og det er måske især svært at holde i live, hvis man ikke formår at hive det unge publikum med og samtidig ikke formår at gøre det, danskerne netop elsker mest ved revyerne – nemlig at forarge publikum.
Kerteminderevyen spiller på Tornøes Hotel i frem til 9. juli
Medvirkende: Kim Hammelsvang, Sofie Stougaard, Farshad Kholgi, Katja Holm og Mads Nørby
Kapelmester: Peter Bom
Instruktør: Frede Gulbrandsen
Produktionsleder: Liv Muus Larsen
Scenograf: Anders Vesterholm
Koreograf: Helena Dong
