De store regnmængder i foråret satte dette års Sommerrevy i Odense en uge tilbage i det store heat op til premieredagen. Alligevel lykkedes det holdet bestående af Lars Arvad, Vicki Berlin, Camilla Bendix, Thomas Mørk og Tom Jensen at få stablet en revy på benene.

Tom Jensen er igen tilbage som revyinstruktør i Odense, men har til gengæld sparet sig selv for de rigtig gode tekster. Han er underholdende, men når aldrig rigtig op på det niveau, han tidligere er set – måske fordi, at de gode tekster ikke ligefrem har stået i kø. En undtagelse bliver ‘Stå ret’ i selskab med Camilla Bendix, der tegner et billede af et noget kreativt Forsvar, der på kreativ vis får det begrænsede budget til at gå op. Til gengæld tilfører han revyen nogle sjove og skæve ideer – blandt andet i form af et utal af telefonsvarebeskeder, der gør sceneskiftene elegante og – for det meste – underholdende.

Thomas Mørk er – hvis man spørger ham selv – hele Odenses darling og har ifølge ham selv jo nærmest ofret alt for Odense. I tråd med dette og sidste års fortælling om en statue af Hr. Mørk i Flakhaven, tages Mørks store drøm igen op, når han kommer med diverse mere eller mindre vellykkede bud på, hvordan ideen egentlig skal indfries. Der er noget dejligt befriende over hans storhedsvanvid og selvironi – og hvem ved, om der ikke pludselig kunne opføres en statue i Flakhaven. Som Djævel, der er ved at være lidt træt af menneskernes brug af hans person, er han fænomenal, og der er tænkt på detaljerne, når han vralter afsted på klove, griner psykotisk og hvisler eller kommer til at lukke sig “oppe”, mens de arme sjæle skriger fra lemmen i gulvet.

Vicki Berlin og Camilla Bendix er et skønt team, der formår at spille hinanden gode. De udstråler noget female power anno 2024, der ikke bare består af botox og store bryster, men derimod forsøger at give den modne kvinde kant og holdning. Det formår de blandt andet ret godt i nummeret ‘SEN’ baseret på Tessas rapsang ‘BEN’, hvor de giver de mandlige tv-værter baghjul og statuerer, at kvinders udløbsdato ikke nødvendigvis ligger før mændenes. Et moderne, powerfuldt og befriende indspark til en ligestillingsdebat, der ellers godt kan køre lidt af sporet.

Vicki Berlin er også tilbage med sin faste karakter Kamilla, der forsøger at gøre os alle mere klimabevidste, men sætter også vores alles brug af skærmtid i perspektiv i nummeret ‘Hvem sidder der bag skærmen’ baseret på Jeppe Aakærs melodi om Jens Vejmand.

Camilla Bendix er den nye elev i klassen men også årets es i ærmet. Udover at hun kan synge og spille skuespil, er hun virkelig elegant og elskelig på en scene og har en fænomenal timing. Udover nummeret ‘SEN’ i selskab med Vicki Berlin brillerer hun i Gunvor Reynbergs ‘Utopia’, der er en nyskrevet udgave af Lulu Zieglers ‘Den sidste turist i Europa’. En tankevækkende, rammende og velskrevet tekst leveret med tilpas eftertænksomhed.

Lars Arvad er ikke mindst tilbage som landstræner Nikolaj Jakobsen, der er blevet ansat som kommunikationsmedarbejder ved Kongehuset. Materialet er set skarpere, men de fleste faste revygængere i Odense vil øjensynligt blive skuffede, hvis Arvads parodi på landstræneren ikke er at finde i programmet. Arvad er et godt revykort og danner i selskab med Tom Jensen og Thomas Mørk måske nok Danmarks ældste og mest ironiske boyband, der formår at identificere sig som unge mænd. Et sjovt take på midtvejskrisen og ikke mindst samfundskulturen i øjeblikket.

Odense Sommerrevy er set skarpere og sjovere, men kommer alligevel pænt fra start. Det er egentlig ikke de medvirkendes skyld, men i stedet mangel på gode tekster, der afgør udfaldet – og det er synd. De seneste år har revyen forbedret sig hvert år, men i år er der sket en stilstand, hvis ikke en reel tilbagegang. Revyen vil dog uden tvivl tiltrække den lokale revyskare fra lokalområdet, så der også kan blive revy på Engen i Odense næste år.

Instruktør: Tom Jensen

Kapelmester: Morten Wedendahl

Scenografi og kostumer: Kirsten Brink

Koreografi: Peter Friis

Medvirkende: Lars Arvad, Vicki Berlin, Camilla Bendix, Tom Jensen, Thomas Mørk