Rottefælden er tilbage i de vante rammer, hvor vi måske nok sidder lidt tæt, men til gengæld får røde duge, godt humør og masser af hygge i de hyggelige rammer i Caroline Amalielund i Svendborg.
Men alt det er vi sådan set selv om, synger holdet bag revyen i årets åbningsnummer, for publikum har jo selv bedt om, at komme tilbage til de vante rammer, også lykkes det oven i købet til Rottefældens 140 års jubilæum.
I år bevæger direktørparret Christine Astrid og Mikkel Schrøder sig uden for de vante rammer, som ellers har været opskriften på deres revy i flere år – og det klæder revyen. Den er mere nytænkt og moderne end det tidligere er set.
Jan Schou er fast inventar i rottefælden og kan i år fejre 25 års jubilæum i revyen. Dette fejres med et skønt potpourri af nogle af hans numre, mens hans kolleger i ren forvirring forsøger at finde ud af, hvordan de nu lige skal fejre en 25 års jubilar. Hans mest rørende nummer er dog Leif Maiboms ‘Fire dåser frikadeller’, hvor han igen må forberede sig på krig.
Troels Malling er et sandt guldæg for Svendborgrevyen; fyldt med komik, humor og timing. Blandt andet er han skøn som den ene halvdel af et homoseksuelt par i selskab med Mikkel Schrøder, der kæmper lige lovlig meget med korrekthedskulturen. Han er skøn som den noget konfliktsky og usikre korleder, der udsættes for lidt af hvert fra kormedlemmerne og som noget lad teenager anno 2024.
Mikkel Schrøder har nogle af aftenens bedste numre og skyder mere eller mindre revyen i gang med sin operaarie over familiebiler. Ret originalt og sjovt ligesom crooner-nummeret omkring det noget tragiske kommende amerikanske valg. Sammen med Christine Astrid tager han det nye Kongepar under kærlig behandling, når de jagter et godt valgsprog til den kommende konge.
Christine Astrid er som revyens eneste kvinde alle vegne – bl.a. som noget beruset kvinde, der i den grad sætter stemningen til venindens fødselsdag. En karakter, hun blandt andet også gjorde brug af i Aarhus Revyen.
Revyen nytænker – ikke kun med de AI designede indslag, hvoraf nogle fungerer bedre end andre – men også med blandt andet et nummer med hånddukker basseret på Queens ‘Bohemian Rapsody’, hvor de tegner et billede af en noget presset blå blok. Mens et af revyens uden tvivl bedste numre er det anderledes take på ejendomsvurderingerne i form af Vase og Fulgsangs bakkesangerinder, der på baggrund af gamle klassikere fra Bakkens Hvile giver status på postyret.
Revyaftenen slutter med maner med et kæmpe medley omkring faldende børnetal, hvorfor vi må elske for samfundets skyld. Her tages et hav af tekster op til ny fortolkning og især Birhte Kjærs ‘Knaldrøde gummibåd’ ligger lige til højrebenet som ‘Ta’ og knald uden gummi på!’
Rottefælden er tilbage i vante rammer og med en revy, der tør lidt mere og nytænker. Det klæder blandt andet revyen, at Mikkel Schrøders mere eller mindre faste vanlige parodier på forskellige kendte mennesker er skåret væk, og at den er mere original og moderne end det tidligere er set. Sammen med instruktør Carsten Friis og Jens Krøyer med band er revyen vellykket, underholdende, moderne og eftertænksom.
‘Rottefælden 2024’ spiller i Rottefælden i Svenborg til 17. august
Instruktør: Carsten Friis
Scenografi: Claus Hall Nielsen & Mikkel Schrøder
Koreografi: Christine Astrid
Videodesign: Steffen Arvad Kaa
Kapelmester: Jens Krøyer.
Medvirkende: Christine Astrid, Troels Malling, Jan Schou og Mikkel Schrøder.
