Tivoli slår sig op på sloganet ’Altid som aldrig før’, Tivolirevyen, der er tilbage efter 6 år derimod slår sig måske nærmere op på ’Alting som før’, når den med et ellers godt cast bestående af Lisbet Dahl, Carsten Svendsen, Andreas Bo, Nicolaj Jørgensen og Linda P forsøger at puste nyt liv i revyen.
Lisbet Dahl fik ikke den afsked fra Cirkusrevyen, som man kunne have undt hende – nærmest tværtimod. Det tog dog ikke den gamle revy-rotte lang tid, før hun igen var klar som frontfigur i Tivolirevyen, hvor hun oven i købet havde fået fat i både erfarne og uerfarne kræfter til revyen. Det er et sats, men et godt sats. Selvom teksterne i den grad halter og også er alt for lange, så gør både Linda P og Nicolaj Jørgensen en rigtig god revyfigur med deres debut på revyscenen – materialet er bare ganske enkelt ikke godt nok, og deres næsten lidt for naive og upolerede fascination af Lisbet Dahl og hendes talent bliver til lidt for meget ’ananas i egen juice’. Det kan undre, at revyen ikke har bedre numre med taget i betragtning af, at der står flere gode og etablerede revyskribenter bag teksterne.
At Nicolaj Jørgensen i den grad kan synge som den lækreste, bløde smørtenor, kan man ikke tage fra ham, måske netop derfor er det ærgerligt, at han kun for alvor får lov at bevise det som crooner i nummeret ’Ro på’, der både er for langt, kedeligt og intetsigende. Langt bedre er han som familiepsykolog for Kongehuset, hvor han må løse noget anderledes problemer mellem to familiemedlemmer.
Linda P gør en god figur som den nye pige i klassen, og der er noget fint over, at man bevarer hendes lidt rå og upolerede stand up-side, men det er synd, at hun ikke formår at time nummeret ’Mail til Putin’ bedre, når hun spiller op af Lisbet Dahl og skal bevise, at det der revy, kan alle da lave. At nummeret i sig selv i den grad halter bagud i forhold til et af de måske bedste numre fra revyerne 2022, er noget helt andet. Sidste år efterlod Jan Schou folk med våde øjne, da han fremførte Leif Maiboms ’Det bli’r koldere’ med inspiration fra Oswald Helmuths ’Brev til Bulgani’. Denne udgave virker uoriginal og forsinket på én og samme tid. Som bollecoach i nummeret af samme navn, der oven i købet er baseret på hendes egen ide, får Linda P i højere grad lov at vise, at hun mestrer komikken. Karakteren lægger sig op af lignende, hun har lavet før, og det klæder revyen.
Andreas Bo er set bedre. Hans parodi på Mette Frederiksen virker både kaotisk og desperat på en sådan måde, at det ganske enkelt ikke er sjovt. Han imiterer og parodierer på livet løs og lige fra HKH Kronprinsessen til Thomas Blachman får en tur, men det er set før og kommer mest af alt til at føles lidt for meget som fyld og som en nem måde at markere Tivolis 180 års fødselsdag.
Carsten Svendsen er nok et af de bedste navne på revyscenerne i øjeblikket. Han er dygtig og sjov og har en fantastisk timing, måske netop derfor kan det undre, at netop disse egenskaber ikke i højere grad bringes i spil. Revyen har i forvejen alt for få men lange numre, og Carsten Svendsen er ganske enkelt ikke med i nok af dem. Han er sjov som den noget luftige, negative gris – et nummer han fremførte som kyndel-misse på lignende vis i Aarhus Revyen – men nummeret fungerer ikke på samme sjove måde, som i Aarhus.
Lisbet Dahl gør det ganske godt i årets revy og åbner da også revyen til et kæmpe og langt bifald fra publikum – et rørende comeback – men som for alle de øvrige medvirkende er det småt med skarpe tekster. Vi får en gensyn med hendes humørbombe fra Cirkusrevyen og i fint selskab med Linda P beretter hun om den private og politiske Lars. Ideen er god, men teksten svag. Det bedste ved netop det nummer er måske i virkeligheden, at det gode samarbejde og kemien mellem de to skuespillere lyser ud af dem. Hendes bedste nummer denne aften bliver Leif Maiboms ’Lizette’ om Lizette Riisgaards lidt for ligefremme tilgang til hendes medarbejdere, men hun er dog også herlig som en noget slidt Irma-pige, hvor hun er i godt selskab med tre velsyngende herrer.
Der er ganske enkelt mangel på fornyelse og gode tekster i Tivolirevyen. Revyens genre baseres på godt gammeldags håndværk, men det er på tide, at man mikser gammelt med nyt, og det har Lisbet Dahl ganske enkelt ikke formået. Alt det hun lærte af blandt andre Preben Kaas kan sagtens udgøre fundamentet for en god revy, for han vidste om nogen, hvordan sådan en skulle skrues sammen. Men tiderne skifter, og det gør publikums krav til en revy også.
Man kan kun håbe, at kritikken tages til efterretning, og at Tivolirevyen får lov at bestå som en skarpere og mere gennemført revy næste år, hvor lidt mere ydmyghed sikrer, at åbningsnummeret ikke står tilbage som noget af det bedste ved revyen. Lisbet Dahl udtalte i et interview, at hun nogle gange måtte bremse de nye unge kræfter, for de havde lidt for mange gode ideer til, hvordan revyen skulle skrues sammen – måske havde det rent faktisk hjulpet, at have givet dem mere plads i legen.
’Tivolirevyen’ spiller i Glassalen i Tivoli fra 1. juni til 5. august 2023.
Instruktør og kunstnerisk leder: Lisbet Dahl
Kapelmester: James Price
Medvirkende: Linda P, Nicolaj Jørgensen, Andreas Bo, Carsten Svendsen og Lisbet Dahl
Scenografi: Rikke Juellund
