På Østre Gasværks lille foyerscene opførte Paolo Nani sin og Nullo Facchinis lille humoristiske forestilling, Brevet fra 1992, som har været opført 1.200 gange i 37 lande.
En mand kommer ind, sætter sig ved et bord, hælder vin i et glas, drikker lidt, spytter det ud, vender et billede på bordet om, så han ikke kan se personen i rammen og sætter sig til at skrive et brev. Efter at have kuverteret og frankeret brevet bliver han i tvivl – var der mon blæk i kuglepennen? Han lukker kuverten op og konstaterer, at det var der ikke. Historien er enkel, og Paolo Nani fremfører den ikke mindre end 15 gange. Versionerne er forlæns, baglæns, med overraskelser, uden arme, beruset, som western, stumfilm, horror, cirkus og flere mere.
Imponerende er Nani som beruset, hvor han bogstaveligt træder ved siden af den trappe, der er stillet op til scenen, og som han vælter op og ned ad. I versionen uden arme er han på den – for det er ikke nemt at hælde vin op i et glas uden at have dem til hjælp, men ved hjælp af sin kuglepen ned i flasken, lykkes det at hælde den så meget, at vinen rammer glasset.
Forestillingen er ordløs, men ikke lydløs, og Paolo Nanis klovne- og mimeunivers er forunderligt. Han kan med et løftet øjenbryn få publikum til at hyle af grin, og både hans fysik og timing er imponerende. Han interagerer med sit publikum – så meget at han ser sig nødsaget til at give en dame blomster efter at have inddraget hende lidt rigeligt.
Paolo Nani giver mindelser til både Charlie Rivel og Dario Fo, men mest er han dog sig selv. Det er en kunst at fortælle så enkel historie i så mange versioner og stadig holde sit publikum fanget. Det gør han forrygende, om end forestillingen godt havde kunnet klare sig uden sit ekstranummer.
Forestillingen blev vist i forbindelse med CPH STAGE 2017 og kan opleves frem til 5. juni på Østre Gasværk Teater.
Forfatter: Nullo Facchini og Paolo Nani
Instruktør: Nullo Facchini
