Da fru Corona lukkede landet ned kort tid efter premieren, har Teater Malstrøm repremiere i aften den 17. september 2020 på Burlesque – The Time Machine, og det er med store forventninger og teatersult, man sætter sig til rette i teatret. Publikum loves da også en forestilling, der er modnet i løbet af nedlunkningen og en positiv mavepuster lige i solar plexus.
Videnskabsmanden og alle hans letpåklædte laboratorieassistenter tager os med på en tidsrejse, der starter helt tilbage ved Adam og Eva, som opfører en sensuel dans i ægte burlesque-stil, mens en smuk, skaldet sangerinde med en lige så smuk stemme synger „I am beautiful. Så går rejsen over stenalderen og nummeret „Let me entertain you” fremført i dekadent lak og læder.
Da vi når til middelalderen, møder vi munke og nonner, som er meget sparsomt påklædt under kutterne. De ledsages næsten selvfølgeligt af nummeret „Take me to church”. Tiden går, og vi befinder os i perioden, hvor Elizabeth 1. af England regerer, og Shakespeare skriver sine skuespil, alt imens Luther og den katolske kirke skændes om den sande tro. Nummeret “Hit the road, Jack” akkompagnerer en i øvrigt humoristisk fremstilling af reformationen.
Vi runder oplysningstiden med fokus på lys og videndeling og de efterfølgende store revolutioner, og når året 1915 med stemmeret til de danske kvinder, som illustreres med frodige kvindekroppe i udfordrende kostumer dansende til “Hanky panky”. I 1916 midt under 1. Verdenskrig synger en sangerinde “I wanna be loved by you”, mens sårede soldater tumler rundt på scenen. En lille detalje, der synes værd at nævne, er sangerindens hårspænde, som meget passende er formet som en af de valmuer, briterne bruger som symbol på deres Memorial Day den 11. november. Efter Lenin og russisk revolution tager swingpjatterne over i 1920’erne med nummeret “It don’t mean a thing” i en techno-inspireret udgave.
I 1930’erne gør nazismen sit indtog, og vi når frem til 2. Verdenskrig og „Cabaret“, som jo nærmest er indbegrebet af burlesque. Efter krigen oplever vi den kolde krig og rumkapløb med flotte og farverige kostumer. I 1968 afløses krigene så af en syret hippie-stemning, hvor tøjstilen og ikke mindst tøjstørrelsen ændredes radikalt.
Da vi når 1970’erne går tidsmaskinen i stykker, og vi præsenteres for et medley med parodier på eksempelvis Abba, Village People, Grease, Boney M., Rod Stewart og ikke mindst Dolly Parton og BeeGees med attributterne i orden. Elton John kommer også under særdeles kærlig behandling, da en sangerinde fremfører hans „Your song“.
1980’erne repræsenteres ved Aquas „Back to the 80s” med fuld skrald på kuløren, og 1990’erne tager over med en noget anden og mindre kulørt tøjstil. I 2001 rammes World Trade Center i New York af terror, mens vi hører Frank Sinatras velkendte nummer “My way” – i øvrigt meget smukt sunget.
Når nu burlesque også handler om at karikere, kommer man ikke uden om Trump, Putin og Kim Jong-un, der i denne forestilling akkompagneres af en sangerinde, der synger „Who’s sorry now”. Det er god humor og den er publikum helt med på.
Vores tidsrejse slutter med et dystert scenarie med affaldsdynger, der nærmest kvæler menneskene, mens fire sangerinder synger Queen’s „Bohemian Rapsody“, men næsten trodsigt – nogen ville sige virkelighedsfornægtende – afløses scenariet af „Willkommen, bienvenue, welcome“ fra „Cabaret“.
Forestillingen er en flot opsætning, der med sin groteske, dekadente og grovkornede stil lever fuldt ud op til navnet „Burlesque“. Der synes ikke at være grænser – heller ikke mellem kønnene – hvilket understreger det groteske og dekadente. Humor og ikke mindst selvironi er vigtige elementer gennem hele forestillingen, der kører i et højt tempo; men 1970’er medley’et har en tendens til at blive for langt, hvilket dog reddes af, at det er meget morsomt og, at det vækker genkendelsens glæde hos publikum.
Burlesque – The Time Machine spiller på Teater Malstrøm fra 17. september til 24. oktober 2020
Medvirkende: Katrina Næsager, Sofie Amalie Birkeholm Lund, Sidsel Nygaard, Lia Kussunadi Knudsen, Pia Holst Jeberg, Morten Østergaard, Daniel Stoof Jensen, Maria Rosenlund, Maja Lyngsø Møller, Birgithe Lindsay Honoré, Frederikke Gejl Damgaard, og Silke „Trille“ Jensen
Instruktion: Michael Hansen
Scenografi: Jesper Woedstrup Jørgensen
Fotografi: Tina Liv
