Hvem er du egentlig? Og hvilke forskellige sider udgøres du af? Får menneskerne i dit liv lov til at se alle eller kun nogle af dem? Alt dette tager Carsten bang op til overvejelse i sit nye show ”Alterego.”


Carsten Bang, der efterhånden har mange år på bagen inden for standup, tog i går hul på premieren på sit helt nye onemanshow ”Alter Ego”. Scenen var dekoreret med lige præcis Carsten Bangs fire alteregoer i hver deres look og farver. Showets røde tråd blev nemlig de fire sider af selv samme person dekoreret med forskellige anekdoter. Han måtte dog afsløre, at nogle af dem var en direkte løgn, andre var der pyntet på, en var han egentlig helt i tvivl om og en havde hans far fortalt ham så mange gange, at hans underbevidste jeg havde valgt at placere ham selv i historien.

En af Bangs sider var blandt andet ilter, som kommer frem i ham i de mindste og særeste situationer. Enhver voksen bilist kender højst sandsynligt til de dage, hvor vi er verdens bedste billist og så absolut ikke laver nogen fejl i trafikken – fejler ligger hos alle de andre billister. Foran os bremser en anden billist hårdt op, hvorefter han slår blinklyset til, inden han svinger rundt. Hvem kan det ikke bringe op i det røde felt? Det kan i hvert fald bringe alteregoet ”ilter” op i Carsten Bang.

I showet formåede han at komme rundt om de mest klassiske emner inden for standup, blandt andet politik her iblandt meget indvandring, familie og selvfølgelig egne oplevelser. Showet blev afsluttet med spørgsmålet om, om vi nu følte, at vi kendte manden bag standupperen Carsten Bang bedre. Inden nogen kunne nå at svare, sagde han selv ”nej”.

Om end vi ikke kom tættere på et indblik i, hvem manden bag alteregoerne er, så gør det heller ikke noget. Aftenen var fuld og varme, gode jokes og masser og humor. Og måske er hele meningen med standup i virkeligheden, at manden på scenen kan gemme sig bag sin humoristiske maske og morsomme anekdoter.

Carsten Bang optræder landet over fra den 14. september 2017 til november 2018.