´Dansen med Regitze´ har været i danskernes bevidsthed, siden Martha Christensens bog udkom i 1987 og kun to år efter blev filmatiseret med Frits Helmuth og Ghita Nørby i hovedrollerne. Nu i 2026 er fortællingen om Regitze og Karl Aage nået de skrå brædder på Danmarks nationalscene. Eller en lille drejescene i Skuespilhusets lille scene ´Mellemgulvet´ kunne man snarere sige. Midt i rummet er scenen placeret, og publikum sidder langs tre sider i rummet i sektioner. Højt oppe i loftet hænger et komplet møblement med stole, spisebord, sofa m.v. Når forestillingen går i gang, sænkes det ned på scenen, og Regitze og Karl Aages hjem åbenbarer sig for øjnene af publikum.
Publikum møder Karl Aage, der kigger tilbage i erindringen om sit ægteskab med Regitze, der er død fra ham.
Nicolaj Kopernikus er den stille og introverte Karl Aage, der gennem hele sit ægteskab har rettet ind overfor sin sprællevende og mangefacetterede hustru Regitze.
Hans præstation er ikke mindre end fabelagtig. Han formår gennem forestillingen at fremstille følelserne og det indre i en mand, der dybest set ikke har meget intellekt, har haft en dyb afhængighed af hustruen, der har indebåret store dele kærlighed, men også irritation og frustration over hende. Hans usikkerhed er til at tage og føle på, for han ved aldrig, hvor han har det livstykke, som Regitze er. Det ene øjeblik er hun glad, det andet er hun vred og indigneret på vegne sin mand, sin kollega og Karl Aages venner. Intet forbliver usagt hos Regitze, om det så skal koste hende forholdet til hendes medmennesker. Det får Maria Rossing ud over scenekanten. Man forstår hendes Karl Aage, for når hun smiler eller ler, kan det få en sten til at smelte. Hun får alle nuancer i Regitzes sammensatte personlighed frem. Hun og Kopernikus har et samspil, der er nøje timet og tilrettelagt, og det fungerer i den grad.
Med omkring de to har Simon Kongsted og Freja Klint Sandberg mindst seks roller hver. Kongsted er både parrets søn – både som lille og voksen, han spiller parrets venner Børge og Rikard, Rikards fætter, lægen m.fl. Freja Klint Sandberg spiller Annie, Ilse, Regitzes mor, Birthe m.fl. De to er i den grad på arbejde, når de hele tiden skal omstille sig til diverse personer. Det fungerer og er derudover et sjovt greb.
Laura Løwe har skabt scenografien som et arbejderklassehjem fra 1950-erne. Det er ramt på kornet ligesom Regitzes kjoler er tidstypiske. Publikum bliver inddraget i scenografi og forestilling, når der deles studenterhuer ud til alle på første række, og når det sner, så de bliver overdækket af sne, der drysser ned over dem. Så et råd herfra kan være at købe en plads højere oppe i salen.
Sebastian Kloborg har skabt koreografien til de fire skuespillere. Han har en gave, for han formår at give de medvirkende materiale at arbejde med uden at overvælde dem med trin, der ville være for svære.
Anna Balslev har haft et dygtigt cast at arbejde med. De leverer, og man er med personerne hele vejen. Historien er trist og sine steder trøstesløs, for både Regitze og Karl Aage er præget af deres baggrund, som de ikke kan undslippe på trods af, at de har bragt deres søn til at tage en studentereksamen.
Arbejderklassebaggrunden klæber til dem.
,
Dansen med Regitze
Medvirkende: Nicolaj Kopernikus, Maria Rossing, Simon Kongsted, Freja Klint Sandberg
Forfatter: Martha Christensen
Iscenesættelse og dramatisering: Anna Balslev
Scenografi og kostumedesign: Laura Løwe
Lysdesign: Mathilde Niemann Hyttel
Lyddesign: Janus Jensen
Koreografi: Sebastian Kloborg
Varighed: 1 time og 40 minutter uden pause
Spilleperiode: 9. april til 29. maj 2026
