Et rutinepræget parforhold mellem Pysseren (Josephine Ingrid Raahauge) og Poul (Morten Holst) lyder ikke af noget særligt, og det er det i virkeligheden heller ikke, men ‘det er så det nye’ og fine ved denne forestilling. Forholdet er som forhold er flest, parret har deres egne små særheder og faste måder at gøre tingene på. Og det er tydeligt hvem der har bukserne på i forholdet.
Det leverpostej-farvede par tager gang på gang fusen på publikum med fine små hverdags-diskussioner, som alle kan relatere til, og gang på gang prøver de at overbevise sig selv og publikum om, at de altså er i et ‘rigtigt’ og ‘seriøst’ parforhold. Undervejs afbrydes de absurde samtaler af finurlige danse, der tryllebinder publikum. Det er de små ting i verdagen, der gør forskellen, men kan det passe, at en ny sideskilning virkelig er nok til at udvide horisonten.
Ejendommens vicevært Hr. Pind (Lars Knutzon) holder et vågent øje med Pysseren og Poul, og han har tilmed travlt med at passe de små depressive buddhister, der bor inde i væggene. Men heller ikke Hr. Pind har det for nemt, han forfølges af de modbydelige nevøer, der kaster med sten fordi de ikke bryder sig om Hr. Pinds briller.
‘Det er så det nye’ er smækfyldt med tvangstanker, vanvid og fascination.
Forestillingen spiller på Teatret ved Sorte Hest indtil 24. oktober 2015.
Iscenesættelse: Maria W. Vinterberg
Medvirkende: Lars Knutzon, Morten Holst, Josephine Ingrid Raahauge
Foto: Robin Skjoldborg
