Thomas Markmann tager os i sit stykke Drengen der ville være vægtløs tilbage i midtfirserne et sted i den jyske provins, hvor Madonna gjaldede ud af kassettebåndoptageren, at hun var jomfru. De unge piger var i gamacher og benvarmere, og håret var permanentet. Drengene havde en god gammeldags svenskerfrisure. Der blev drukket øller, røget hash, og man mødtes på grilleren.
Den overvægtige teenager René har lige mistet sin far og er ladt tilbage med sin mor, der tager gynergener for migræne i et uendeligt væk.
René hader sin læreplads som VVS-er og ser ikke noget indhold i samværet med sine jævnaldrende. Han vil ud i rummet koste hvad det koste vil. Samværet med vennerne Winnie og Theis interesserer ham ikke for alvor, selv om han har et soft spot for Winnie, der til tider spiller op til ham. Disse hverdagsskærmydsler interesserer ham dog ikke for alvor, og han bliver rasende, da hans mor ikke har en eneste fornuftig bemærkning til, at Challenger i 1986 sprænger i luften 73 sekunder efter opsendelsen.
René Nicolai Jørgensen er fantastisk som den overvægtige og utilpassede dreng, der gerne vil ud af sin mors og provinsbyens klør. Mette Horn er skøn som den forskruede, selvmedlidende mor, der udover sin påståede permanente migræne, har den frækhed at stikke sin søn i næsen, at han skal være taknemmelig over, at hun har født ham. Hele castet er skønt. Lars Bom har en herlig udstråling som VVS scorekaj over for Mette Horn, der ikke er interesseret, men dog smigret. Drengens to venner – den halvblanke Winnie spillet af Mette Klakstein giver den som kikset frisørelev med sangeraspirationer, og Mads Reuther som Theis, der er ude på en rigtig farlig glidebane er autentisk i sit firserudtryk.
Hele foretagendet giver mindelser til den geniale engelske historie om hunden i natten om den autistiske dreng, der tager til London for at finde sin mor. Her er vi dog i den danske provins, hvor trøstesløsheden er nok så stor. Der er grin undervejs, men betegnelsen som komedie er lidt off, for historien er sørgelig og næsten tragisk, for nok drømmer René sig ud i den store verden væk fra den jyske flække.
Som publikum har man dog sine tvivl om, hvorvidt det nogensinde vil lykkes for ham.
Drengen der ville være vægtløs.
Dramatiker: Thomas Markmann
Instruktion: Geir Sveass
Scenografi: Marianne Nilsson
Koreografi: Jeanette Binderup-Schultz
Lysdesign: Janus Jensen
Medvirkende: Nicolai Jørgensen, Mette Horn, Lars Bom, Mads Reuther, Mette Klakstein Wiberg
Varighed: 2 timer og 5 minutter inkl. Pause
Spiller på Folketeatret til 15. november – derefter turné rundt i landet.
