Holdet bag Teatergrad har portrætteret flere stærke kvindelige personligheder. Grevinde Danner, Thit Jensen og Asta Nielsen for nu at blive ved de danske. I årets forestilling er vi stadig i fortiden, men dog noget tættere på vor tid. I 2024 har en mand sneget sig ind, for hovedpersonerne er Helle Virkner (1925-2009) og Jens Otto Krag (1914-1978). Dog må man nok hurtigt konstatere, at historiens egentlige heltinde er Helle Virkner.
Igen i år spilles forestillingen nedenfor Sophienholm i Sorgenfri – ikke langt fra Marienborg – (meget symbolsk). Med udsigt over søen er scenografien af Nikolaj Heiselberg bygget op, og den lille hvide træbro i baggrunden hører med i sceneriet. Det er fantastisk med udendørs forestillinger i Danmark. Vejret er ikke til at stole på, men det holder os bare på mærkerne. Ved premieren var det en anelse koldt, men nok så vigtigt holdt det tørt. Der var liv på søen, og der lød ordrer fra den lokale roklub, og Sophienholms gæs bidrog ligeledes til underholdningen.
Virkner og Krag var gift fra 1959-1973 og var Danmarks svar på John F. og Jackie Kennedy – unge, smukke og på en mission. De to personificerer i forestillingen drømmen om den danske velfærdsstat, hvor alle skulle have mulighed for at få hjælp fra samfundet. Det starter fantastisk for parret, der er forelskede til op over begge ører. Helle Virkner sætter sin egen karriere lidt på pause og bliver i denne omgang ikke teaterdirektør. Hun indspiller dog stadig film og skal det vise sig – optræder hun også som prostitueret i Cirkusrevyen i 1972.
Lise Lauenblad er ikke helt så glamourøs som Helle Virkner var, men hun leverer en overbevisende præstation som statsministerfruen, der efter sit giftermål med Krag gik ind i et af sit livs roller. Hun så den som vigtig og skal man tro forestillingen, var der ikke tale om et offer fra hendes side. Hun nød at skabe rammerne om Krag, når der blev serveret middage for vigtige politiske personer fra ind- og udland. Line Lauenblad viser desperationen hos Helle Virkner, der ikke kunne nå ind til sin mand og få ham på ret køl eller få ham til at forholde sig til parrets udfordringer med den søn, der i den grad havde brug for hjælp fra velfærdssamfundets side.
Rolf Hansen var den ærgerrige, visionære Jens Otto Krag, der havde sat sig for at reformere Danmark og indlemme landet i EF, men med dæmoner i personligheden. Det var en kæmpe rolle som Krag med lange politiske taler, inderlighed i forelskelsen og afstumpethed, når han uden at blinke tager damer med hjem i privaten eller drikker sig fra sans og samling uden hensyn til sine omgivelser. Rolf Hansen kom ud i alle kroge, om end en af de politiske taler voldte lidt besvær ved premieren. (Den var også seriøst lang).
Malou Takibo har flere roller. Hun spiller både ejeren af huset i Skiveren, før Krag og Virkner købte det, hun er en tjenestepige og en pige, som Krag har noget kørende med. Endelig er hun Ritt Bjerregaard, der viser sin indædte modstand mod EF i 1972. Malou Takibo har en sødme over sig, som er svær at stå for. Hun kan både agere, synge og spille.
Forestillingen er dejlig musikalsk, og både Malou Takibo og Martine Madsen bidrager til denne væsentlige del. Martine Madsen er placeret under et halvtag og spiller på forskellige instrumenter og synger. Det fungerer godt og bidrager til stemningen i historien.
Forestillingen tager publikum tilbage til slut 1960-erne og begyndelsen af 1970-erne, men vor tid er også med. Rammen om fortællingen er en frustreret enlig mor i 2024, der presses både af at skulle forholde sig til sin gamle mor, der ikke altid får den omsorg på plejehjemmet, som hun har brug for og udfordringer omkring at få arbejde og børn til at gå op i en højere enhed. Hun spilles (også) af Line Lauenblad, der i ren udmattelse falder i søvn efter at have skældt ud på alt og alle og derefter drømmer sig tilbage og ser sig selv som Helle Virkner. Hun vækkes af sosu-assistenten Jens, der (ikke overraskende) spilles af Rolf Hansen.
Det er et skønt greb. På den måde evalueres Krags vision om velfærdsstaten, der for så vidt har sejret, men var det det vi og han ville have?
Stine Schrøder Jensen har instrueret og har fået Thomas Markmanns både rørende og vedkommende tekst ud over rampen.
Drømmen
Medvirkende: Lise Lauenblad, Rolf Hansen, Malou Takibo og Martine Madsen
Instruktør: Stine Schrøder Jensen
Dramatiker: Thomas Markmann
Komponist og sangtekstforfatter: Martine Madsen
Scenograf: Nikolaj Heiselberg Trap
Kostumedesigner: Olivia Hetman
Kreativ producent: Christine Worre Kann
Idé & koncept:Teatergrad
Varighed: 75 minutter uden pause
Spilleperiode på Sophienholm: 19. juni til 9. august 2024
