En forestilling, der er udsolgt inden premieren. Det er ikke tit, det sker, og selvom det er Skuespilhusets lille scene ´Mellemgulvet´, er det imponerende. Der har også været en del presseblæst om ´Familien Hassan´inden premieren, og det er altid en god begyndelse.
Før Yahya Hassans berømmelse var hans familie ikke kendt i offentligheden. Det blev den heller ikke efter, han havde udgivet sin første digtsamling, men det havde naturligvis stor indflydelse internt i familien pludselig at have en søn og en bror, der begik sig på de bonede gulve, (indtil han i den grad ikke gjorde det mere).
Med Steffen Stubagers bog ´Familien Hassan´ fra 2024 blev der lavet om på det. Både Yahyas mor og søskende kom til orde. Med inspiration fra denne bog og på initiativ af Abdullah Hassan er fortællingen om familien Hassan nu blevet til en forestilling på Det Kongelige Teater om og med de to brødre og to søstre og deres mor i rollerne.
I Stubagers bog skriver Yahyas mor et langt forord, mens selve bogen følger de fire søskende. Sargun Oshana har både dramatiseret og iscenesat, hvilket er svært med en hel bog. I Sargun Oshanas fremstilling er moderen (Rezwan Taha) hende, der får historien til at skride frem. Rezwan Taha er trubaduren, der fortæller med sin musik og sine ord. Hun har skrevet og komponeret sangene, og de og hun fungerer godt. De er enkle og smukke og sætter stemningen hos en familie, der er præget af deres rødder. Familien er dysfunktionel – det er oplagt, men det er fem børn, der med Yahya som den mest iøjnefaldende, er skarpe samtidig med, at de er del af en seriøst lukket kultur med opdragelsesmetoder, der ikke er gængs i “almindelige” danske familie. Opvæksten bragte både Yahya og Abdullah ind i kriminalitet.
Det er ikke alt, I vil kunne lide at læse om i mine digte, sagde Yahya til sin familie. Det kostede ham relationen til hans far, der ikke havde brudt sig om at blive udleveret til hele Danmark om, at han havde slået sine børn regelmæssigt. Forståeligt nok, men der kunne ikke på noget tidspunkt løses op for hadet og adskillelsen. End ikke til begravelsen af Yahya dukkede faderen op.
Benjamin la Cour har skabt en rund scenografi holdt i betongråt med to cirkler, der kan lukkes og åbnes. Uden om er en cirkelformet gang – også i gråt symboliserende ´Trillegården´ i Århus, hvor familien Hassan boede. Det skaber en trøstesløs stemning, og når fortællingen går i gang, er der ikke meget lys for enden af tunnelen.
Moderens fortælling er hjerteskærende. Det er ikke sjovt at blive nødt til at ringe til Politiet for at få hentet sin søn, fordi han larmer og ikke vil stoppe. Lige så frygteligt er det at høre om børn, der bliver flyttet fra opholdssted til opholdssted. Det har været ødelæggende for børnene og uendelig svært at være i som mor.
De fem medvirkende gør det godt, om end det indimellem var svært at høre, hvad både Arian Kashef og Wahid Sui sagde. Ellaha Lack kom ud over scenekanten som storesøsteren, der kæmpede med på den ene side at holde af sin bror, men på den anden side have det svært med, at han blandt andet ikke ville acceptere hendes kæreste. Zere Celik har gode onelinere, når hun for eksempel har det stramt i skolen, når hun pludselig skal analysere et af sin brors digte. Det kan man godt nok godt forstå.
Forestillingen kommer mange ting igennem. Den fortæller om forvandlingen af Yahya fra bror til forfatter, der tjente styrtende efter udgivelsen af sin første digtsamling, der solgte bedre end Vita Andersens digte, over beskrivelse af stofmisbrug, indlæggelser på psykiatriske hospitaler, fængselsophold og endelig en alt for tidlig død, der i Benjamin la Cours scenografi vises ved et kæmpe leje af røde roser.
Der bliver taget flere greb, der forekommer lidt klichéagtige, når scenerne bliver lidt for rock’n’roll, og popreferencer og hiphop tager over.
Det ændrer dog ikke ved, at historien er vedkommende, og især i forestillingens anden del meget rørende, hvilket absolut kunne mærkes på publikum, der på premiereaftenen havde besøg af mange familiemedlemmer til Hassanfamilien.
´Familien Hassan´ rammer et nyt segment af teatergængere og ryster op i dem, der er faste teatergængere. Samtidig er forestillingen en kommentar til et lukket miljø og velfærdssamfundets håndtering heraf.
Desværre er der ikke flere billetter til forestillingen i Skuespilhuset, men ´Familien Hassan´ tager på turné rundt i landet.
,
Familien Hassan
Medvirkende: Arian Kashef, Ellaha Lack, Zere Celik, Wahid Sui, Rezwan Taha
Iscenesættelse og dramatisering: Sargun Oshana
Scenografi og lysdesign: Benjamin la Cour
Kostumedesign: Cengiz Güdücü
Lyddesign:David Andreas Hjerting
Musik:Rezwan Taha
Varighed: 2 timer og 20 minutter inkl. pause
Spilleperiode: 18.9.-28.10.2026
