I Figaros 20. jubilæumssæson har teatret valgt at sætte Gøngehøvdingen op. Man har skelet til Flemming Jensen og Jesper Kleins version af Carit Etlars historiske roman men skrevet en ny udgave med sædvanlig respektfuld respektløshed.
Figaros Gøngehøvdingen er på syngende grund forstået på den måde, at det virker som om, der er mere sang i denne end i tidligere opsætninger, så historien må vige. Det bevirker, at den udviskes, og navnlig første akt fremstår en kende rodet.Der kommer heldigvis lidt mere styr på plottet i anden akt, som sluttes af med en kavalkade af sange fra tidligere opsætninger gennem de tyve år, Figaros har eksisteret. Dette virker lidt flagrende og bidrager ikke til stykkets sammenhængskraft.
Figaros er normalt garant for mange gode grin, men der syntes at være lidt længere mellem snapsene ved dette års turneforestilling. Til gengæld er der ikke en finger at sætte på musikaliteten hos hele holdet, hvilket der kvitteres for med den fjerde stjerne.
Lisbeth Kjærulff har en stemme, der får det til at risle ned ad ryggen, og netop med Figaros Gøngehøvdingen er der rig lejlighed til at nyde den. Kjærulff mestrer flere genrer fra pop til opera, fra Abba til ’Nattens dronning’. Hun er skøn som vrangvillig teenager og som den listige og durkdrevne Kulso.
Den danske nationalhelt, Svend Gønge spilles meget selvfedt af Kristian Jensen, der ikke lader sig slå ud af, at hans tro væbner Ib ikke synes, at en helt kan være skaldet, så han kæmper ufortrødent for den unge frøken Karens hånd ud i ægteskab. Jensen bidrager i den grad til et højt musikalsk niveau med en stemme, der er en nationalhelt værdig.
Og så er der Hans Dueholm … På et tidspunkt var det uvist, om man fik ham at se i kvindeklæder i denne forestilling. Det lettede, da han entrerede scenen som Kulsoen – den kone har åbenbart mange ansigter. Dueholms stemme er et stort aktiv, og han mestrer også flere musikalske genrer. Hans version af væbneren Ib med det lange besværlige efternavn er sjov, når han forsøger at blive en ærlig mand, så han kan få sit hjertes udkårne, den ærlige Inger.
Ansvaret for musikken er lagt i Allan Dahl Hansens kyndige hænder – bogstaveligt talt. Han spiller desuden Kulsoens noget underkuede mand, Tam, der lever fint op til sit navn. Et af de sjoveste indslag i stykket er, da Tam præsenterer publikum for sine og Kulsoens børn, som selvfølgelig er tre små grisebasser.
Som historisk konsulent gennem hele forestillingen optræder ingen ringere end vores nyligt abdicerede og historisk interesserede Dronning Margrethe, der faktatjekker handlingen og kommer med en royal irettesættelse, hvis det halter. Da historien jo foregår under svenskekrigene, får Hendes Majestæt opbakning af sin royale fætter i nabolandet, så faktaene kan komme helt på plads.
Alt i alt er man godt underholdt på sådan en aften i selskab med Figaros.
Gøngehøvdingen – på syngende grund er på turné i hele landet frem til 28.4.2024.
Medvirkende: Lisbeth Kjærulff, Kristian Jensen, Hans Dueholm og Allan Dahl Hansen
Manuskript og instruktion: Lisbeth Kjærulff, Kristian Jensen og Hans Dueholm
Musikalsk ledelse og arrangement: Allan Dahl Hansen
Scenografi: Figaros
Fotografi: Juul Fotografi og Bering Foto
Confidentiality: C2 – Internal
