”Nøj, det’ for børn!” Ja, og barnlige sjæle – og også lidt for voksne. Dronning Dorothea teatret er lykkedes med at caste 13 meget talentfulde skuespillere, der leverer flot skuespil og ditto sang i opsætningen af Thorbjørn Egners næsten 70 år gamle historie om folkene og røverne i Kardemomme by. Det er arvesølv, der pilles ved, for de fleste børn og voksne kender historien og ikke mindst sangene, hvoraf nogle er blevet alle mands eje. Hvem kender for eksempel ikke ’Tante Sofies sang’, ’Røversangen’ og ’Papegøjen fra Amerika’?
Derfor var det spændende at se, hvordan Dronning Dorothea teatret ville løse opgaven; og man blev ikke skuffet. Instruktør Michael Skytte og instruktørassistent Lene Farre har formået at samle alle tråde og få det optimale frem i skuespillerne, der alle virker sikre og trygge på scenen. Makkerparret Skytte og Farre er åbenlyst et godt instruktørteam, og man kan da kun ønske, at de arbejder sammen fremover.
Som nævnt er sangene fra ’Folk og røvere i Kardemomme by’ velkendte, og det stiller selvfølgelig store krav til skuespillernes sangmæssige præstation. Her har vocal coach Sebastian Jepsen virkelig arbejdet med skuespillerne, så der synges på højt niveau og samtlige sange står rent og skarpt. Også koreografien, der er lagt i Christina Lorentzens hænder, er virkelig lykkedes, især er koreografien til ’Sørøversangen’ formidabel.
Oprindeligt var Thorbjørn Egners tegninger til historien farverige og naivistiske, og det har man i denne opsætning bibeholdt i kostumerne, som netop er farvestrålende og glade og passer fremragende ind i Kardemommeuniverset. Man får mindelser til DRs dukker i diverse børneudsendelser. Dette understreges af den særlige makeup omkring skuespillernes øjne, som Laura Bager står bag. Bonnie Lykkes ’streg-scenografi’ virker umiddelbart lidt fersk, men det er kun lige indtil Daniel Petersen og Lucas Bøjes lysdesign åbner Kardemommeuniverset op. Endvidere er Lykkes dukker (Løven og Papegøjen) også en del af det naivistiske univers, og de fungerer godt i stykket.
Normalt nævnes ikke alle skuespillere i anmeldelser, men her skal der gøres en undtagelse, fordi hver og en fortjener at blive nævnt.
Victor Sommerlund spiller røveren Kasper og bruger meget overbevisende mimik og krop til at gøre sin røver sjov og karikeret. Sommerlund får følgeskab af Evan Thomas Davidsen som røveren Jesper. Davidsen leverer ligeledes en flot præstation og får både børn og voksne til at grine. Den sidste og knapt så kloge røver Jonathan spilles af Calum McQuhae, der blandt andet har et meget karakteristisk hyl, som får publikum til at grine højlydt. McQuhae er gennemført sjov.
Så er der den ejegode og noget godtroende Politimester Bastian, som får liv af Rasmus Daniel Røn Jensen, der spiller sjovt i sit komiske kostume. Søren Kragh spiller Gamle Tobias og beviser, at han har en rigtig god sangstemme i ’Tobias’ sang om vejret’, som med sin forvrøvlede tekst er ret morsom.
Oona Gaugler-Roepstorff spiller lille Kamomilla, der egentlig er til fest og farver og keder sig hos sin tante Sofie. Gaugler-Roepstorff overspiller det søde og artige, så figuren bliver karikeret og sjov. Freja Elgin spiller to roller, men det er hendes rolle som Løven, der skiller sig ud, for det er noget af en præstation at være dukkefører og skulle ’tale’ via mimik. Det lykkes Elgin ret flot med.
I Kardemomme by er det den forfængelige barber Sørensen, der sørger for at lokkerne sidder som de skal. Ellen Ørom giver et sjovt bud på Barberen, når hun synger og danser let som en fjer hen over scenen. En anden af byens håndværkere er Slagteren, som får liv af Tanja Elken. Slagteren er vred og kritiserer Politimester Bastian for ikke at have fanget røverne endnu, skønt de har hærget Kardemomme by gennem længere tid. Elken er sjov, selv når Slagteren er vred. Endelig er der Bageren, som egentlig helst bare vil bage. Han er i hvert fald en rigtig bangebuks. Tobias Christensen spiller Bageren og er rigtig morsom, navnlig når hele hans lange krop ryster af skræk for røverne og ikke mindst Løven.
Sporvognen i Kardemomme by styres af Vognmester Syversen, som spilles af Victoria Van Winden. Syversen er distræt og forvirret, hvilket Van Winden får formidlet på sjoveste vis.
Ingen ’Folk og røvere i Kardemomme by’ uden ’Papegøjen fra Amerika’. Den sang står Silje Jakobsen for, og den fremfører hun til ug: sikkert og dygtigt synger Jakobsen papegøjesangen samtidig med, at hun agerer dukkefører.
Forestillingens diva er vel Tante Sofie. Hun er en stramtandet madamme med en helt klar mening om, hvordan verden bør være skruet sammen. Sille Christiansen er umådelig sjov som Tante Sofie, når hun spiller suverænt skuespil og giver sin flotte version af ’Tante Sofies sang’.
Hele holdet på og bag scenen fortjener stor ros for denne opsætning af ’Folk og røvere i Kardemomme by’. Det er en forestilling, som er værd at se her i efterårsferien.
’Folk og røvere i Kardemomme by’ havde premiere på Dorothea Teatret den 11. oktober og spiller frem til den 20. oktober 2024
Medvirkende: Victor Sommerlund, Evan Thomas Davidsen, Calum McQuhae, Rasmus Daniel Røn Jensen, Søren Kragh, Oona Gaugler-Roepstorff, Freja Elgin, Ellen Ørom, Tanja Elken, Tobias Christensen, Victoria Van Winden, Silje Jakobsen og Sille Christiansen
Instruktør: Michael Skytte
Vocal Coach: Sebastian Jepsen
Koreograf: Christina Lorentzen
Kostumer: Lotte Holm m.fl.
Scenograf og dukkemager: Bonnie Lykke
Lyddesign: Johnny Andersen og Frida Hegewald Rose
Lysdesign: Daniel Petersen og Lucas Bøje
