‘Granhøj’s Double Rite’ er fascinerende, poetisk og grænseoverskridende.
Der er gået 100 år, siden Igor Stravinsky havde urpremiere på sit berømte værk ‘Le Sacre du Printemps’ i Paris. I forbindelse med CPH:STAGE kunne den Reumert-vindende danseforestilling ‘Rite of Spring’ opleves på Skuespilhusets store scene i en forfriskende ny dobbelt udgave.
Det er stærke sager – og bestemt ikke for sarte sjæle.
Det helt store tema er tabet af uskyld.
I første akt ‘Rose: Rite of Spring – Extended 2’ bliver publikum vidne til 7 kvinder, der udfører de ritualer, der symboliserer overgangen fra pige til kvinde. Det er råt, hårdt, blodigt og en anelse for meget. Men det er samtidig stærkt og fint udført.
I anden akt ‘Rite of Spring – Extended’ – denne gang med 7 mænd – bliver vi på en lidt mere drengerøvsagtig måde taget med ind i de overgangsritualer og ceremonier, der transformerer drenge til mænd.
Første akt er klart den stærkeste, og mest vovede. Det er som om at kvindernes fortælling rammer et mere alvorligt sted, hvor imod mændenes historie hurtigt bliver for fjollet og ja – drengerøvsagtigt.
‘Granhøj’s Double Rite’ er kunst på et højere plan, og kombineret med Skuespilhusets smukke omgivelser, bliver det ikke meget bedre.
Stykket blev vist på Skuespilhusets Store Scene i forbindelse med CPH:STAGE 2015.
Koreografi: Palle Granhøj
Medvirkende: Alina Fejzo, My Marie Nilsson, Carina Raffel, Joy Hall, Sofie Pintzou, Tina Møller, Liv Mikaela, Bill Eldridge, László Fülöp, Áron Darabont, Tomasz Ciesielski, Mikolaj Karczewski, Michal Woznica og Aureliusz Rys.