Kristine B. Kroghs bearbejdelse og iscenesættelse af Siri Ranva Hjelm Jacobsens bog ’Havbrevene’ er blevet en lille perle, som er værd at se og kalder på flere opførelser end de to gange den 2. og 3. august 2025, den er blevet opført i Ewii House. Med få virkemidler og virkelig dygtigt skuespil har syv unge mennesker, der brænder for teateret og med noget på hjerte, skabt et fint lille stykke, der taler ind i den tid, vi lever i.
Den enkle men virkningsfulde scenografi og lyssætning, som Mira Teresa Bertelsen har skabt, er holdt i klinisk hvidt med blålig hvidt lys, og da skuespillerne kommer på scenen iført hvide kostumer og hvid sminke, bliver man hurtigt klar over, at handlingen foregår på et hospital. Patienterne er Atlanterhavet dygtigt personificeret af Kristine B. Krogh og Middelhavet, som spilles meget overbevisende af Ida B. Krogh. Menneskene, der er repræsenteret af læger, spilles af henholdsvis Sille Christiansen og Emilie Funder, som begge leverer utroligt flotte præstationer. Som publikum tænker man ikke ’amatørteater’, for hele holdet leverer scenekunst på et ret højt niveau.
De to søstre ’Atlanterhavet’ og ’Middelhavet’ er i behandling hos de to læger, der forsøger at finde ud af, hvad der er galt med havene, og hvad de pønser på. ’Atlanterhavet’ er meget bitter over den måde, menneskene, som hun konsekvent kalder ’kryb’, behandler havene, og hun forsøger ihærdigt at indvie sin yngre søstre i sin plan for kloden. Hun straffer ’krybene’ ved at sprøjte vand på dem med en spayflaske, som ender med at blive en slags våben menneskene og havene imellem. Den yngre søster ’Middelhavet’ har en mere forsonende tilgang til ’krybene’ og martres af de mange alt for små, synkefærdige både, der forliser og efterlader mange druknede på hendes bund. Undervejs viser det sig, at lægerne også er traumatiserede over den måde, hvorpå menneskene behandler kloden herunder verdenshavene. Hele den psykotiske stemning understreges ikke alene af den hvide scene, det blålige lys og skuespillerne helt i hvidt, men også af den tredje, smeltende søster ’Arktis’ i form af en isterningpose, der drypper ned i en potte.
Det forholdsvis korte stykke er på sin vis provokerende, og man går hjem med stof til eftertanke. Det er i den grad ærgerligt, hvis det ikke opsættes igen.
De overordnede rammer for stykket er Ewii House, som ligger i den ene halvdel af det gamle elektricitetværk centralt i Kolding. I januar 2025 indgik Ewii og netværks- og genrespillestedet TRIO nemlig en aftale om at etablere et kulturhus i dele af elværket. Ewii House er et spændende hus med mange muligheder ikke mindst for unge ildsjæle. Der er en rigtig god akustik, som Andreas Prinds Rasmussen bruger effektivt til sit lyddesign.
Det bliver spændende at følge dette nye kultursted i Kolding i dets udvikling.
Baseret på Siri Ranva Hjelm Jacobsens bog ‘Havbrevene’
Bearbejdning og iscenesættelse: Kristine B. Krogh
Lyddesign: Andreas Prinds Rasmussen
Lys/scenografi: Mira Teresa Bertelsen
Produktionsledelse: Alberte C. Søgaard
Medvirkende: Ida B. Krogh, Kristine B. Krogh, Sille Christiansen, Emilie Funder
