Området bag Moesgaard Museum er omdannet til herredet fra J.R.R. Tolkiens fortælling om hobbitten Bilbo Sækker og troldmanden Gandalfs fantastiske rejse. Umiddelbart er scenografien ydmyg, men det skal man ikke lade sig narre af, for der åbenbarer sig et imponerende univers, som handlingen skrider frem. Kim Witzels fascinerende scenografi er velfungerende, og sammen med Ulrik Gads lysdesign, Luke Halls’ videodesign og Jonas Vests lyddesign skabes der en magisk verden, der når helt ud og op på tribunerne.
Glyn Robbins’ dramatisering af J.R.R. Tolkiens Hobbitten har et humoristisk særpræg, der gør, at forestillingen ikke bliver mere farlig end, at den kan overværes af både lidt større børn og voksne. Navnlig står Bilbo Sækkers rejsefæller, dværgene og de frygtelige trolde, som de møder på deres færd, for nogle meget sjove indslag.
Også Ida Marie Ellekildes fantastiske dukkedesign bidrager stort til det humoristiske; men den skepsis, man måtte have, om dukkerne ville forvandle forestillingen til ren Mester-Jakel-teater, bliver gjort helt til skamme. Ud over at have en opblødende, humoristisk effekt på den til tider tunge fortælling er de farlige ulve og æteriske elvere fænomenale virkemidler til at fuldende den magiske stemning.
På den store friluftsscene spiller Signe Egholm Olsen den gennemgående rolle som Bilbo Sækker, der i løbet af forestillingen udvikler sig fra frygtsom til frygtløs. Hun er både dukkefører og skuespiller, og begge dele mestres til perfektion.
Det er imponerende, når Gandalf gør sin entré på hesteryg i skikkelse af Kasper Leisner, der giver troldmanden lige netop den mystiske og magiske karakter, som en troldmand skal have. Leisner lægger også meget overbevisende stemme til den frygtindgydende drage Smaug.
Og så er der dværgene mesterligt spillet af Jens Goffhelf, Peder Holm Johansen, Bjarne Antonisen, Morten Brovn og Alexander Mayah Larsen. De fem virker som et ualmindeligt godt sammenspillet hold, som er katalysatorer for mange grin i løbet af den omkring to timer lange forestilling.
Det er kendetegnende for Det kongelige teaters opsætning af ‘Hobitten’, at de fleste af skuespillerne spiller flere roller. Det gælder også Rikke Lylloff, hvis mest fremtrædende rolle dog er som Elrond. Hun giver elveren en på en gang mytisk og farlig karakter. Peter Gilsfort spiller blandt andet den svært oppustede oldermand i og leverer en sjov karakter, som højt til hest karikerer overmyndigheden i Søby – og måske andre steder. Martin Bo Lindsten har blandt flere roller også rollen som mesterskytten Bard – en rolle, som han udfylder på fornemmeste vis.
Sidst men absolut ikke mindst skal Joen Højerslev nævnes. Han giver Gollum lige nøjagtigt den psykotiske adfærd, som karakteren skal have, og man fyldes med lige dele væmmelse og sorg over at se, hvad begær kan føre til.
Med Rolf Søborg Hansens mesterlige dukkeinstruktion glemmer man helt og aldeles, at der er tale om dukker – rigtig mange dukker – selvom det kræver noget af en præstation af skuespillerne at spille imponerende og overbevisende skuespil, der netop ikke bliver dukketeater.
I Kasper Holtens iscenesættelse af ‘Hobbitten’ er man ikke i tvivl om, at nationalscenen har indtaget Moesgaard, når hele udtrækket sættes i gang i en logistisk kraftpræstation med at få alle involverede inklusiv mange frivillige til at spille sammen.
Anmeldt den 20. maj 2022 på Moesgaard, Aarhus.
Medvirkende: Signe Egholm Olsen, Kasper Leisner, Jens Goffhelf, Peder Holm Johansen, Bjarne Antonisen, Morten Brovn, Rikke Lylloff, Peter Gilsfort, Joen Højerslev, Martin Bo Lindsten, Alexander Mayah Larsen
Forfatter: J.R.R. Tolkien
Dramatisering: Glyn Robbins
Iscenesættelse: Kasper Holten
Instruktion: Johanne E. Holten, Anna Shulin-Zeuthen
Scenografi: Kim Witzel
Kostume- og dukkedesign: Ida Marie Ellekilde
Dukkeinstruktør: Rolf Søborg Hansen
Lysdesign: Ulrik Gad
Videodesign: Luke Halls
Lyddesign: Jonas Vest
Koreografi: Sofie Akerø
Komponist: Jeanett Albeck
Oversættelse: Niels Brunse
Stuntkoordinator og kampkoreograf: Kristoffer Jørgensen
