Scenen er sat i det Herrens år 1986, hvor Oluf Palme blev myrdet på åben gade i Stockholm, AIDS-epidemien hærgede, en eksplosion i reaktor 4 på Tjernobyls atomkraftværk i Sovjetunionen medførte en massiv spredning af radioaktivt materiale og et historisk møde mellem USAs præsident Reagan og den sovjetiske leder fandt sted på Island. I Kolding går TVSyd i æteren og bandet ‘Skagarack’ træder de første skridt ud på rockscenen.
I Kolding går livet sin vante gang, og på scenen portrætterer de seks skuespillere hver deres ensomme koldingenser. Stykket rammer både stemningen fra 1986 og nutidens følelser, men karaktererne i Thomas Markmanns manuskript savner desværre dybde og tyngde, og virker overfladiske. Selvom skuespillerne lades lidt i stikken af manuskriptet formår de heldigvis at løfte forestillingen med deres fine præstationer ikke mindst på den musikalske side, hvor de alle er virkelig dygtige.
Samtlige skuespillere bidrager til at give stykket liv, og det er deres engagement, der bærer forestillingen igennem de mindre stærke dele af manuskriptet.
Christiane Bjørg leverer et følsomt portræt af TVSyd-journalisten Birgit, der med både energi og insisterende nysgerrighed jagter den perfekte lokale historie. Hun formår at balancere Birgits professionelle facade med de mere sårbare sider, som kommer til udtryk, da det afsløres, at hun faktisk er Dennis’ søster. Bjørgs præstation er præget af en naturlig tilstedeværelse og en fin forståelse for karakterens indre konflikt, hvilket skaber både genkendelighed og dybde. Hun giver Birgit et menneskeligt ansigt, hvor jagten på den gode historie bliver en måde at håndtere ensomhed og længsel på.
Thomas Bang bringer nerve og intensitet til sin rolle som den homoseksuelle bartender Dennis, hvis store drøm om at slå igennem som professionel musiker er gået i vasken. Bang formår på overbevisende vis at skildre Dennis’ indre kamp, da han endelig oplever kærligheden med Brian, men samtidig rammes af 1980’ernes frygtede sygdom, AIDS. Med et udtryk, der balancerer mellem sårbarhed og desperation, trækker Bang sin karakter ind i sig selv, og gør Dennis’ angst og ensomhed nærværende for publikum, og man forstår den tunge byrde af både at skulle kæmpe med sygdom og at finde sin plads i en tid præget af fordomme og usikkerhed.
Mikas Bøgh Olesen udviser en naturlig tilstedeværelse, og hans imponerende musikalitet kommer tydeligt til udtryk i forestillingens musikalske indslag. Han skaber en levende og autentisk stemning på scenen med både sin stemme og sit instrument. Olesens kropslige fleksibilitet er ligeledes bemærkelsesværdig. Som Dennis’ kæreste Brian formår Olesen at udtrykke både kærlighed og den rædsel, der opstår, da han
opdager, at Dennis er ramt af AIDS, og hans reaktion spænder fra forvirring og sorg til omsorg og støtte.
Anders Vølpert Momme leverer en troværdig og underspillet præstation som Anton, hvis altoverskyggende fokus på byggeriet af Scanticon-hotellet får ham til at miste blikket for de små ting i hverdagen. Han formår at skildre den gradvise afstand mellem Anton og hans kone, hvor de langsomt glider væk fra hinanden, uden at Anton egentlig opdager det. Mommes rolletolkning balancerer fint mellem en arbejdsom stolthed og den sårbare uvidenhed, der gør hans karakter både genkendelig og rørende.
Charlotte Amalie Kirkegaard Kehlet spiller Antons kone Hanne, en frisør med en uforløst drøm om at blive professionel sanger. Hanne henter inspiration fra det lokale band Skagaracks spirende succes, og hun oplever både kedsomhed og utilfredshed med sit arbejde og sit ægteskab. Kehlet formår at bringe Hannes længsel og rastløshed til live, hvilket skaber en følelse af genkendelighed hos publikum og tilføjer karakteren nuancer, der understreger stykkets temaer om drømme og ensomhed.
Katrine Juliane Krone spiller den utilfredse teenager, der ser Kolding som “verdens røvhul” og raser over, hvordan byens borgerskab bruger tiden på ligegyldigheder i stedet for at forholde sig til verden udenfor – hvor Palme er blevet myrdet, og Tjernobyl-katastrofen har rystet Europa. Krone leverer sine vredesudbrud med en intensitet og ægthed, der gør hendes karakter overbevisende og nærværende.
Charlotte Bøvings instruktion med fokus på timing og Rikke Juellunds velfungerende scenografi bidrager til, at I’m alone – Kolding 1986 er værd at opleve, især hvis man ønsker at se stærke skuespilpræstationer og lytte til god music fra 1986.
‘I’m alone – Kolding 1986’ spiller på Kolding Egnsteater fra den 20. februar frem til den 28. marts 2026.
Dramatiker: Thomas Markmann
Instruktør: Charlotte Bøving
Kapelmester, musikalsk arrangør og komponist: Søren Graversen
Scenograf: Rikke Juellund
Medvirkende: Christiane Bjørg, Thomas Bang, Mikas Bøgh Olesen, Anders Vølpert Momme, Charlotte Amalie Kirkegaard Kehlet og Katrine Juliane Krone
