Hans Frandsen er vendt tilbage til Danmark efter 15 ugers ophold i Paris. Han er en omvendt mand og er i egen optik nærmest fransk. Han strør om sig med franske ord, han til tider bruger rigtigt. Han er iført et moderigtigt outfit direkte fra den store hovedstad, og hans ego er for stort til lille Danmark, som han finder bondsk og gammeldags. Han lyder heller ikke navnet Hans Frandsen mere. Han er slet og ret Jean de France. Venner, bekendte og familie i Danmark ser ham som lidt af en nar, der har brugt sin fars penge på et udlandsophold og er kommet hjem med hovedet fyldt af griller, de ikke kan følge. Hans mor Magdelone tager dog imod ham med åbne arme og accepterer – dog med nogen undren – sin søns forandrede adfærd. Han er dog Verdens mest fantastiske søn, mener hun. Hans far synes, sønnens opførsel er forrykt, men kommer på andre tanker, da hans kone truer med at forlade ægtesengen. Hans kommende svigerfar er noget bekymret over svigersønnen. Han ser ham som en pyntesyg døgenigt og vil gerne løbe fra sit løfte om, at datteren Elsebet skal blive hans. Hun på sin side er forelsket i en anden og forsøger med list at blive fri for giftermålet med Hans Frandsen, som hun aldrig har brudt sig om. Hun får hjælp af tjenestepigen Marthe, der klæder sig ud som en fornem fransk dame, der er forelsket i Jean de France. Ikke overraskende plasker han lige i fælden.
Det er altid spændende, om et teaterstykke fra 1722 stadig holder i 2021, eller om det bare bliver spillet, fordi Ludvig Holberg (på trods af sin norske herkomst) anses for en af Danmarks nationaldigtere. Sproget er gammeldags, og i 2021 blander forældre sig normalt ikke i, hvem deres børn gifter sig med. Der er dog flere lag i Holbergs tekst, og emnerne er eviggyldige. Der er i den grad stadig mødre, der er blinde for deres børns fortræffeligheder eller mangel på samme, og det er Magdelone i den grad. Mange forkaster også i dag alt nyt, bare fordi det er nyt. På den konto kan Hans/Jean have svært ved at komme igennem med sine synspunkter, der (må det medgives) leveres noget frembrusende.
Rammen for Grønnegårdsteatrets forestilling kunne ikke være bedre. Grundet renovering af Designmuseet, spilles der i Odd Fellow Palæets gård, og mere københavnsk kan det næsten ikke blive.
Karin Betz´s scenografi af træ er enkel, men med et virvar af trapper og gelændere, som skuespillerne kan boltre sig i og på. Hendes kostumer er voluminøse, farverige og sjove fra sko til parykker.
Det er et dejligt cast, iscenesætter Charlotte Munksø har sammensat. De har fantastisk timing, de er musikalske og cool i de indlagte sange – franske som danske.
I den modne ende af skalaen er Tina Gylling Mortensen skøn som Magdelone, der er fuldstændig skudt i sin søn og en havgasse over for sin tøffelhelt af en mand spillet af Benjamin Kitter, hvis gummiansigt viser hans inderste følelser overfor kone og barn. Tom Jensen er sjov som gnavpotten og tyrannen Jeronimus, hvis holdninger er nærmest urokkelige. Han ved bedst.
Rosalinde Mynster er smuk som den snu tjenestepige og er godt sekunderet af Andreas Jebro som tjeneren, der er forelsket i hende. Han lader hende få plads og være den, der regner den ud. Et meget fremsynet greb af Ludvig Holberg for næsten 300 år siden. Carla Eleonora Feigenberg, Aske Hass Thorsen og Jens Gotthelf er søde og sjove som kæresteparret Elsebet og Antonius og karl hos Frands og Magdelone.
Sjovest er dog Jens Frederik Sætter-Lassen som Jeans tjener og endelig Nicolai Jørgensen som Jean. Sætter-Lassen er underdanig i sorte nylonstrømper, plateaustøvler og silkeskjorte. Han giver den på fransk til glæde for sin til tider både naive og opblæste herre. Nicolaj Jørgensens portræt af Jean de France er urkomisk, overdrevent og skrøbeligt. Nicolai Jørgensen ejer scenen, når han iført hvide gamacher, hvid silkeskjorte og en hvid jakke med store broderier på. Han har lært at danse i Paris, og det er de nyeste trin formidlet af de ypperste dansemestre. Han er ikke bleg for at vise sin kunnen, og det er skønt at se denne mand, der ikke helt har sylfidemål lave gulv- og barreøvelser. Det kræver et godt selvværd og en god portion selvironi at kaste sig ud i det, og det har Nicolai Jørgensen til fulde både i sin fysiske og mentale tilgang til rollen. Tak for ham.
Det var en herlig aften med en forestilling, der bragede igennem, og hvor måger, helikoptere og fly ikke fik lov til at ødelægge skuespillernes kadence.
Jean de France af Ludvig Holberg
Medvirkende: Nicolai Jørgensen, Rosalinde Mynster, Tina Gylling Mortensen, Andreas Jebro, Tom Jensen, Jens Frederik Sætter-Lassen, Jens Gotthelf, Benjamin Kitter, Carla Eleonora Feigenberg og Aske Hass Thorsen
Iscenesættelse: Charlotte Munksø
Scenografi og kostumer: Karin Betz
Musikalsk idé: Charlotte Munksø og Marianne Sørensen
Arrangement og indstudering: Marianne Sørensen
Tekstbearbejdelse: Trine Wisbech og Charlotte Munksø
Forestillingen varer ca. 1 time og 40 minutter og spiller uden pause.
Spillested: Odd Fellow Palæets Have, Bredgade 28, 1260 København K
Spilleperiode: 30.juni – 28.august 2021, mandag til lørdag kl.19.00
Haven og pladsen foran palæet er åben for picnic fra kl. 17.00
