Kan tekster og musik fra 1920’erne og 1940’erne – og lidt længere frem – virkelig fange et kræsent publikum her i 2019? Efter at have set Teater Malstrøms opsætning af Kabaret Liva Weel og de andre må svaret derpå være et rungende ”ja”. Instruktør og idémand Michael Hansen har i hvert fald fundet opskriften, og der serveres ødselt af skønne sange og flot skuespil. Ingredienserne er et hold skuespillere med fantastiske sangstemmer, et klaver betjent af en dygtig pianist, og et par dygtigt anvendt trommestikker, flot scenografi og forrygende flotte kostumer.
Musikken og scenografien tager publikum med på en rejse i tiden fra 1920’ernes krisetid over 1940’ernes besættelsestid til de glade tressere. Jesper Wodstrup Jørgensens velfungerende scenografi udnytter det intime teaterrum, og der spilles teater på en tredelt scene og på gulvet blandt publikum. Det giver en vedkommende og nærværende oplevelse. I den ene side af scenen bor to søstre, der forelsker sig i den samme mand, og publikum følger deres liv på godt og ondt op gennem tiden. I midten er der kabaret, hvorfra der strømmer den ene Liva Weel-klassiker efter den anden, godt suppleret af et udvalg af gamle danske klassikere som for eksempel ”Det må jeg ikke for moar” og ”Solitudevej”. På den højre scenehalvdel regerer kapelmester Sofie Karoline sammen med Emil Faarborg Mikkelsen som virkelig er på stikkerne som menneskelig rytmeboks. En meget fin og velfungerende detalje er, at skuespillerne bevæger sig rundt over det hele, så man fornemmer, at karakterernes liv snor sig ind og ud af hinandens, man mødes og skilles, som der synges i sangen ”Glemmer du”.
Tiden går sin gang hos søstrene, og det understreges af sange fra de forskellige årtier, som for eksempel ”Den hvide sne” om kokainmisbrug, ”Garconne” om kønsroller og den humoristiske ”Han har min sympati” fra de dekadente 1920’ere. 1930’ernes depressionsplagede samfund fornemmes i sange som ”Ta’ og kys det hele fra mig” og ”Naa”, og besættelsestiden og nazismen holder sit indtog både hos søstrene og i kabareten med en af Liva Weels mest kendte sange fra 1940 ”Man binder os på mund og hånd”. Endelig i 1950’erne og 1960’erne, da Danmark og resten af Europa er fri af krigens åg, og alt ser lysere og lettere ud, får ”Der kommer altid en sporvogn” og ”Heksedansen” stor succes.
Undervejs er der også plads til grin, når den vampede drag queen synger om sin lille mis, eller når to meget feminine mænd giver det gamle Kaas og Ryg nummer ”Hvad skal vi med kvinder” med et overraskende tvist og når ”C’est magnifique” afspores af to elskovssyge franskmænd. Hele forestillingen igennem er der tale om ualmindeligt dygtige sangere, der præsterer på meget højt niveau.
Udadtil var Liva Weel en succeshistorie, men under den djærve komik lurede melankolien, eller sagt på en anden måde, så levede hun et menneskeliv på godt og ondt. Sådan et liv, som vi alle lever, og som beskrives meget rammende i Liva Weels sange. De har et evigt gyldigt indhold, der rækker helt ind i nutiden og stadig er vedkommende og rammer publikum, der nærmest ikke kan lade være med at synge med.
Kabaret Liva Weel er flot teater og storartet underholdning trods enkelte skønhedsfejl.
Kabaret Liva Weel og de andre spiller fra 12. september til 19. oktober 2019 på Teater Malstrøm i Fredericia.
Instruktion og idé: Michael Hansen
Kapelmester: Sofie Karoline
Produktionsleder: Maria Cordtz
Scenografi: Jesper Wodstrup Jørgensen
Kostumer: Karina Tranholm Lyk
Teknik: Rasmus Christensen
Foto: Tina Liv, Thomas Jensen
Medvirkende: Vibeke Holm Hansen, Pia Holst Jeberg, Melanie Holm Ranch Hansen, Sidsel Nygaard, Alexander Bryld Obaze, Poul Erik Petersen, Peter Beierholm, Emil Faarborg Mikkelsen, Michael Sirach, Sophie Stjerne Lauritzen, Maja Hørlykke
