Her 52 år efter udgivelsen af Ole Lund Kirkegaards Lille Virgil kan historien stadig fange børns opmærksomhed – og de voksnes med. Der er noget eviggyldigt i Virgil og hans kammeraters enfoldige og fantasifulde opfattelse af verden sat over for de voksnes mere eller mindre forstenede liv.
I Dronning Dorothea Teatrets opsætning af Lille Virgil lander publikum lige midt i Virgils univers godt hjulpet på vej af fortælleren og vagabonden Kong Gulerod i skikkelse af Laura Krogsgaard Schrøder. Da først Kong Gulerod er kommet i tanke om, hvad det er for et Ole Lund Kirkegaard-stykke, vi skal se, kan løjerne gå i gang. Laura Krogsgaard Schrøder fanger alle med sit flotte og naturlige skuespil, og hun får det til at se legende let ud.
Vi præsenteres dernæst for den kække og opfindsomme Virgil, der bor i bagerens hønsehus side om side med den etbenede hane, der altid står lænet op ad hønsehuset for ikke at vælte. Lille Virgil får liv af Jeppe Adolph Jensen, der synes som skabt til rollen med sin drengede charme. I en af sine mange roller spiller Lærke Schou Andersen den handicappede hane, der er et virkeligt humoristisk indslag.
Victor Sommerlund Aaberg spiller meget overbevisende Virgils bedste ven Oscar, der har læst bøger om de mærkeligste ting, men ellers er lidt gumpetung og ikke den hurtigste knallert på havnen. Da den skrappe lærer tildeler Oscar en halv times eftersidning, illustreres det langstrakte og kedelige med et skægget look, der påføres med et snuptag på scenen – fin detalje.
Og så er der den forsigtige og lidt nervøse Carl-Emil, som spilles på bedste vis af Sille Christiansen. Som tilskuer bliver man næsten helt nervøs på Carl-Emils vegne, når han kommer for sent hjem til aftensmaden eller, da hans fødselsdag løber løbsk på grund af hans neurotiske mor.
Apropos neurotisk mor må Carl-Emil siges at være belemret med en sådan. ”Fru Carl-Emil”, som Virgil konsekvent kalder hende, spilles af Thea Adolph Jensen, som formår at gøre rollen så neurotisk og rablende, at det næsten smitter ud over scenekanten. Som når hun spritter hænder og arme af efter at have rørt ved andre mennesker eller, når hun falder til druk for at dulme livets fortrædeligheder.
Carl-Emil har også en far – eller noget – Laura Henriette Andersen Bager spiller en forsagt og underkuet far, der har det endog meget svært med at mande sig op over for sin hysteriske kone. Hun spiller også fru Madsen, der næsten mister sin gås, og begge roller spilles på fornemmeste vis.
Ud over at spille den etbenede hane spiller Lærke Schou Andersen Smeden, der gerne vil huse dragen og bespise den med ild. Ligeledes viser Lærke Schou Andersen flot skuespil som den skrappe rødhårede lærer, der uddeler eftersidninger og ellers holder ro og orden i klassen.
Hele stykket foregår i en meget enkel men virkningsfuld scenografi, og det virker godt, at skuespillerne bevæger sig ned blandt publikum. Skuespillernes unge alder taget i betragtning, er det overvældende, at kontakten til publikum foregår så elegant, som det er tilfældet. Det er ligeledes imponerende, når fortælleren bryder den fjerde væg og kommunikerer direkte med publikum og det tekniske hold.
De syv dygtige skuespillere på scenen yder rigtig fine præstationer, der lover godt for fremtidens teater, og Kulturtids junioranmelder var meget begejstret og vurderede, at opsætningen var hele otte lakridspiber værd. Helhedsindtrykket er en ny og overbevisende opsætning af en klassiker, og det er et morsomt indfald, at man i pausen kan bestille en Lille Virgil-menu i form af en rød sodavand og en lakridspibe.
*****
Lille Virgil spiller fra 12. oktober til 20. oktober på Dronning Dorothea Teatret.
Instruktion: Marco Goth Thorsen
Instruktørassistent: Louise Pontoppidan
Medvirkende: Jeppe Adolph Jensen, Victor Sommerlund Aaberg, Sille Christiansen, Thea Adolph Jensen, Laura Krogsgaard Schrøder, Laura Henriette Andersen Bager, Lærke Schou Andersen
