Mange kunstnere bliver omtalt som enere, men det er ikke så mange, den betegnelse reelt set passer på. Line Knutzon er en undtagelse. Hendes kringlede hjerne er der vist kun én af. Den og Line Knutzons forfatterskab hylder Teatret ved Sorte Hest nu med forestillingen ´LINE – ALTSÅ KNUTZON´. Manuskriptet er sammensat af Maria Vinterberg og hendes kunstneriske hold. De har udvalgt tekster af – ja gæt selv: Line Knutzon, og der er gjort godt og grundigt indhug fra Line Knutzons bøger og teaterstykker skrevet i perioden mellem 1993 og 2023.
Mange citater var fra ´Camille Clouds brevkasse´ fra 2017, og en lille hånddukke dukker frem fra en lille låge i scenografien. Den lille dukke prøver på alskens måder at lokke folks private adresser ud af dem. Hver gang bliver den sat grundigt på plads, fordi de to medvirkende i skikkelse af Anette Støvelbæk og Sarah Boberg er klar over, at det i virkeligheden er Line Knutzon, der er ude på at stalke. Hun bliver truet med Politiet, hvis hun ikke øjeblikkeligt stopper.
Sarah Boberg og Anette Støvelbæk er med deres sorte trikoter, sko med lille hæl som trådt ud af et jazzballetunivers fra 1970-erne. Til Jacob Binzers musik bevæger de sig til en enkel og lidt kikset koreografi, som meget effektfuldt slår den humoristiske tone an.
Marianne Nilsson har skabt forestillingens enkle scenografi. Den består af en grå halvvæg med mange låger i forskellige størrelser, hvor de to medvirkende dukker op fra tid til anden. I den anden side er en dør, hvor der ofte kommer breve til de to. Når man kigger ud af lågerne og døren åbenbarer der sig hvide cirkler. På scenen står to lænestole, og de medvirkende har hver deres gammeldags rød drejetelefon, hvorfra der føres samtaler med blandt andet dem, der har skrevet til dem. Scenografien fungerer godt på teatrets lille scene. Der skal tænkes kreativt, når man som scenograf ikke har så meget plads at gøre med. Marianne Nilsson har løst opgaven flot.
Publikum møder Måvens og Peder, der plejer deres relation. De er vist gamle skolekammerater, men vi er ikke helt sikre. Stærkt står teksten om, hvordan livet hænger sammen. Her er noget på spil for Line Knutzon og teksten giver stof til eftertanke hos publikum.
”Først bli’r man jo født. Tusinde tråde vikler sig ind i ens liv – uundgåelige tråde, sådan er det. Og når man så bliver voksen og møder andre mennesker, der også har tusinde tråde hver især, så … Kommer du dem for nær, begynder trådene at filtre … Og de er lange sådan nogle tråde. Engang kendte jeg en, som tog frakken på, mens hun sagde ting til mig – så jeg rystede af glæde over hele kroppen – skønne ting. Så gik hun sin vej – helt op til Nordpolen, og du kan faktisk se, specielt tidligt om morgenen i klart vejr, at hendes tråde stadig hænger i mine. Jeg har prøvet at save dem over – men det kan man ikke. Der er tråde ud til alle mennesker, selv op til him’len …”
Knutzons univers er humoristisk absurd, og lige som man mener at have luret hende, tvister hun teksten, og man er slået tilbage til 0. Det er nok også meningen, og mange almenmenneskelige emner tages op såsom kærlighed, status og kontrol. Men man ved aldrig med Line Knutzon.
Anette Støvelbæk og Sarah Boberg er helt rigtige valg som de to personer, der er mange personer i løbet af forestillingen. De har humor, timing og samspil, der fungerer. De ser begge fantastiske ud i deres sorte outfit, og når de elegant slanger sig i de opstillede lænestole, er man imponeret.
På de knap 75 minutter forestillingen varer, kommer man vidt omkring, og man går opløftet, underholdt og forvirret på et højere plan ud af teatret.
,
LINE – ALTSÅ KNUTZON
Medvirkende: Sarah Boberg og Anette Støvelbæk
Manuskript: Tekster af Line Knutzon
Iscenesættelse: Maria Vinterberg
Scenografi: Marianne Nilsson
Komponist: Jacob Binzer
Lysdesign: Lasse Svarre Christiansen
Lyddesign: Carl Emil Svarre Carlson
Skræddersal: Mikael Jensen
Varighed: 1 time og 15 minutter uden pause
Spilleperiode: 14. februar til 28. marts 2026
