‘Manden der ville huske’ er barsk, rørende, og autentisk.
En mand har skudt sig selv i hovedet, men han kan ikke huske hvad der sket. Og nu tages publikum med på en rejse i en forstyret mands hukommelse spillet af Frederik Meldal Nørgaard. Godt hjulpet på vej af fængselspsykologen (Vibeke Hastrup) og journalisten (Laura Bach) genoplives den manglende hukommelse, så vi til sidst får den skinbarlige virkelighed.
Det er på alle måder en stærk oplevelse. Man kan ikke lade være med at sidde og have sympati for hovedpersonen Bent. Han får os både til at grine og samtidig giver han dårlig smag i munden. Han er et ulykkeligt menneske, og selvfølgelig kan hans ugerninger ikke retfærdiggøres, men vi får virkelig et indblik i mennesket bagved tragedien. Og denne kombination tyder på et virkelig gennemarbejdet manuskript.
‘Manden der ville huske’ påvirker publikums psykiske tilstand. Jeg tog mig flere gange i at have høj puls som resultat af stykkets tempo, det er sjældent at dialogerne direkte går ind og påvirker din krops rytme.
Også scenografien spiller en væsentlig rolle, og i takt med at vi springer frem og tilbage i tiden og ind og ud af Bents hoved, så understreger de kolde omgivelser på fornemste vis hvilken sindstilstand han er i. Der er brugt få, men gode virkemidler, og man overraskes af de gennemtænkte detaljer, som for eksempel når håndvasken løber over med blod, eller når juletræet pyntes med fisk og jeg kunne blive ved.
Det er virkelig en anderledes forestilling. Der giver næring til krop og sjæl.
Spilleperiode: 2. maj 2015 – 15. maj 2015
Spillested: Teater Grob
Instruktør: Henrik Vestergaard
Scenografi: Morten Lundgaard
Medvirkende: Laura Bach, Vibeke Hastrup og Frederik Meldal Nørgaard
