Teatret ved Sorte Hest på Vesterbro har netop slået dørene op for sæsonens første forestilling ’Mens vi venter på Godot’ – en klassiker indenfor absurd teater.
I skikkelse af Nicolas Bro og Mads Wille møder vi de to vagabonder Estragon og Vladimir med kælenavnene Gogo og Didi. Her står de så ved en øde landevej og venter på Godot. De har ventet længe – meget længe, og de gør alt for at slå ventetiden ihjel.
De to herrer har et fantastisk samspil, som leder tankerne tilbage til 1920’ernes Gøg og Gokke. Bro og Ville har 100% kontrol over deres mimik, krop og ikke mindst timing. De forsøger efter bedste evne at få tiden til at gå med strækøvelser, hattebytning, ja de prøver sågar at planlægge deres eget selvmord, men intet lader til at lykkes. Rastløsheden over ikke at kunne se nogen ende på ventetiden overmander dem gang på gang. Gogo er ’svær at leve med’ og ønsker at gå sin vej, men det hele bliver ved ordene, overskuddet til handling er der ikke, for som han siger ’man kan jo ikke gå, når man venter på Godot’.
De to venner holder modet oppe, og de er enige om, at ’tiden går godt, når man morer sig’. Og det er virkelig morsomt at se, for selvom man har ondt af dem, så får de gang på gang publikum til at trække på smilebåndet; det er absurd og latterfremkaldende på en og samme tid.
Endnu mere absurd bliver det, da Pozzo (Steen Stig Lommer) kommer forbi med sin tjener Lucky (Kristoffer Helmuth) med en snor om halsen. Pozzo er grov og kan få Lucky til hvad som helst. Han danser på kommando, men da han befales til at sige noget klogt, slår det både benene væk under Gogo og Didi, men det får også publikum til at tabe kæben. Mage til lang og kringlet monolog er sjældent set. Kristoffer Helmuth fik os til at glemme tid og sted, det føltes som flere minutter, hvor han gik i selvsving, og selvom man måske ikke forstår alt, hvad der bliver sagt – langt fra – så fascineredes vi af Helmuths teknik i udenadslære og performances. Det var en af aftenens store wow-oplevelser.
’Mens vi venter på Godot’ er både absurd, men bestemt også komik på højt plan. Hele holdet leverer og præsterer, så det er en fornøjelse at overvære.
Maria Vinterberg er lykkedes med at iscenesætte denne perle af en klassiker fra 1953. Vi kvitterer med fem store stjerner.
Instruktør: Maria Vinterberg
Medvirkende: Nicolas Bro, mads Wille, Steen Stig Lommer, kristoffer Helmuth, Olga Matthiesen.
Manuskript: Samuel Beckett
Scenograf: Marianne Nilsson
Lyddesign: Lasse Svarre Christiansen
Grafiker: Mike Tylak
Spillested: Teatret ved sorte hest
Varighed: 2 timer og 40 min. inkl. Pause.
Spillerperiode: 4. september – 10. oktober 2020
