Forestillingen er baseret på Stine Pilgaards bestsellerroman med samme navn. Den er blevet filmatiseret og opsat som teater før, blandt på Aalborg Teater. Denne gang er det Folketeatret i København, der har opsat den på ny og som efterfølgende skal på Danmarkstuné.
Fortællingen omhandler et ung par, som flytter fra storbyen til den lille udkantsflække Velling i Vestjylland, fordi manden har fået job på Velling Højskole. De har sammen et nyfødt barn og parret gør hvad de kan, for at falde til i lokalsamfundet, særligt kæmper kvinden i parforholdet med at passe ind i samfundets jagon. Tempoet, tankegang og især samtale er for kvinden en helt ny verden, hun er vant til storbyens bramfrihed, men det stikker helt ved siden af i det mere private vestjyske. Det er ikke nemt og det er kørekort-erhvervelsen heller ikke for vores hovedperson. Men om det til sidst lykkedes hende at blive andet end sin mands tilflytterpåhæng er det det hele handler om.
Vores hovedperson, der spilles af Karla Rosendahl har fået æren af at lære hele Stine Pilgaards ordspækkede roman udenad, da opsætning har været enormt tro mod romanens ord. Det er simpelthen en imponerende præstation, da en kæmpe del af stykket kræver endeløse monologer – de sidder lige i skabet og det går stærkt. Det kræver helt sikkert noget særligt talent at huske så mange ord udenad. Apropos det, så har selve stykket rigtig mange forskellige karakterer, men i stedet for at have et større skuespillercast på scenen, spiller næsten alle skuespillerne flere roller igennem stykket, hvilket også er virkelig imponerende at kunne hoppe frem og tilbage imellem karakterer og her taler vi ikke bare i mellem to, nej flere af dem har op til seks forskellige roller at leve sig ind i. Det skal de have kæmpe stor applaus for, for det er bestemt bemærkelsesværdigt.
Sceneopsætningen kunne godt have været med lidt flere rigtige skift, så der ikke stod to permanente træer i hver scene, også i supermarkedet og hjemme i stuen. Men når det så er sagt, så var det nogle ret kreative løsninger, der illustrerede hvor vi var henne i fortællingen. Menneskebårede supermarkedshylder, skolevogns illustration gennem både instrumenter og ølfustager, og ikke mindst kæmpe (lidt creepy) børnehoveder i dagplejen. Så point for kreativiteten.
Igennem stykket bliver der sunget højskolesange. Det er Stine Pilgaards oprindelige ni melodier, der alle stammer fra Højskolesangbogen, som er bibeholdt for at afspejle det originale værk. Melodierne er dem vi kender fra Højskolesangbogen, så derfor har instruktøren valgt, at inddrage publikum i størstedelen af sangene og delt sanghæfter ud ved indgangen til fællessang. Man kan være til fællessang eller ej, men inddragelse af publikum på den ene eller den anden måde, har stort set altid været ind succes og også her giver det en helt særlig stemning.
Næsten alle kan relatere til emnerne i Meter i Sekundet – nyt familieliv, flytte for karriere, nogle gange flytte med for sin partners karriere, starte forfra et nyt sted, passe ind, stå i skyggen af sin partners succes, finde sig selv, og ikke mindst finde sin egen hylde. Det er uden tvivl derfor, at dette værk er blevet så relaterbart og succesfuldt og kan fortælles i flere forskellige kulturformer.
Forfatter: Stine Pilgaard
Dramatisering: Jens Christian Lauenstein Led
Iscenesættelse: Anastasia Holst Nørlund
Scenografi: Katrine Gjerding
Kapelmester: Jakob Lindbirk
Medvirkende: Karla Rosendahl, Joachim Bach Rosendal, Rikke Westi, Tom Jensen, Ida Mia Appel, Pernille Schrøder, Bolette Nørregaard Bang, Niels Anders Manley
