‘Mordets Melodi’ er skrevet af Tavs Neiiendam tilbage i 1943 og allerede året efter i 1944 blev den filmatiseret af Bodil Ipsen. Begge udgaver skabte gru og rædsel hos de fleste.
Nu har ‘Mordets Melodi’ fundet vej til de skrå brædder, hvor den inden en længere turne rundt i landet havde premiere på Viften i Rødovre.
Men hvordan griber man en 80 år gammel skrækhistorie an i 2024?
Det er Cornelius’ Teaterselskab, der med Jacob Fauerbý i instruktørstolen har taget udfordringen op, og det er de sluppet rigtig godt fra. Det fine ved denne iscenesættelse er, at man har bevaret det oprindelige fokus, nemlig lyden. På scenen står et langt bord med fire mikrofoner og rundt om ligger en hel masse rekvisitter, som kommer til at spille en central rolle.
En seriemorder er løs og første offer er den gamle dame Sonja fra den lokale marskindiser butik, kort efter sker der endnu et mord, denne gang er det en ung kvinde – også ved navn Sonja – !!! Nu går den store efterforskning i gang for at opklare mordene, der efter alt at dømme er begået af den samme person, eftersom vidner beretter om, at have hørt en kvindestemme synge den samme melodi tæt på gerningsstederne.
Måske kender du handlingen i ‘Mordets Melodi”, men uanset hvad, så er denne iscenesættelse ekstra særlig og seværdig, for de fire skuespillere tilfører forestillingen flere lag. Som der står i programmet, er det et visuelt kriminelhørespil vi kan forvente. Handlingen er selvsagt uhyggelig, men interaktionen mellem de medvirkende får flere gange publikum til at bryde ud i latter – det er underholdende og sjovt.
I takt med at historien bliver fortalt, skiftes de til at lave lydeffekter for hinanden – specielt Nicolai Cornelius har en lidt – hvad skal vi kalde det – mindre flatterende lydeffekt, der får publikum til at grine gang på gang – der er skruet op for kreativiteten også når der med lynets hast skiftes kostumer med parykker, overskæg og hvad har vi. Og det er faktisk en kunst, dels at få timet lydene, men også få dem lavet, så de lyder troværdige.
Line Kruse har en mimik, der i særdeleshed når udover scenekanten og rammer publikum helt nede på bagerste række. Hun har en dejlig afbalanceret timing og er dybt underholdende både når hun taler, men absolut også, når hun farer frem og tilbage på scenen og laver lydeffekterne. Hun har på et tidspunkt en skøn lille lydeffekt-battle med Susanne Breuning, som også belønnes med gode grin fra publikum.
Susanne Breuning har ikke overraskende en vidunderlig sangstemme, som vi får lov at nyde flere gange i løbet af forestillingen, vi bliver aldrig trætte af at høre hende synge mordets melodi igen og igen.
Sidst men bestemt ikke mindst kaster Sune Svanekier hele sin krop ind i den store “lyd-pulje” og er helt nede og ligge på scenegulvet i lydens tjeneste. Sune viser desuden, at han også er en eminent mimer – uden at afsløre alt for meget.
Snyd ikke dig selv for denne helt særligt fine forestilling, der giver et indtryk af, hvad det kræver at lave et hørespil, og samtidig giver dig så meget mere end det. Hele holdet er på turné rundt i hele landet, se hvor og hvornår her.
Medvirkende: Susanne Breuning, Line Kruse, Sune Svanekier og Nicolaj Cornelius
Manuskript: Tavs Neiiendam
Instruktion: Jakob Fauerby
Musikindspilning: Kenneth Sichlau
Teknisk: afvikling TekTeam
Forestillingen er produceret af Cornelius’ Teaterselskab.
