Foto: Lars Horn Noget om antihelte 19. marts 2022 Mænd har det ikke nemt i 2022. De er for længst blevet overhalet indenom af kvinder. De er mere veluddannede, mere tjekkede og har styr på at være mødre, være udearbejdende, have veninder og et velordnet hjem – alting på én gang. De har dybest set ikke brug for mænd, og de forstår dem for så vidt heller ikke og er måske også ligeglade.Dette tager Limfjordsteatrets forestilling fra 2021 ´Noget om antihelte´ under kærlig behandling. Jens Andersen, Thomas Guldberg Madsen og Sune Skuldbøl Vraa stiller skarpt på nogle af de problemstillinger, den moderne mand står overfor.Især når der kommer børn til i parforholdet, begynder magtbalancen at halte. Mor kan amme, og hun kan dybest set bitche, så meget hun vil. Systemet er også klart på hendes side, hvis mor og far går fra hinanden. I 90 % af tilfældene får mor tildelt forældremyndigheden over de søde små, hvis der er tvist. Det er et skræmmende og formentlig urimeligt tal, må man sige.Det er derfor ganske på sin plads at sætte fokus på, at mænd rent faktisk kan noget og i særdeleshed, at de har følelser.Kim Fast Jensen har skabt en fin scenografi bestående af et blåt panelrum med diverse låger. I rummet er opstillet få røde stole og en rød bænk, der kan ændres i størrelse alt efter forgodtbefindende.De tre herrer er iført sorte jeans og sorte undertrøjer uden ærmer som deres grundkostume. Det gør det nemt, når en eller flere af dem skal agere kvinde. Sune Skuldbøl Vraa tager bare en fesenlyserød sweatshirt på og gule gummistøvler, sætter hovedet lidt på sned og går med lidt indadvendte tæer. Så er han en øretæveindbydende kæreste, der uden tøven kan sige, at hendes kærestes argumenter for, at han skal være tæt på deres barn, hvis de skilles, er helt uden betydning. (Indimellem er kvinder fantastiske i deres argumentation, for hvis vi kvindemennesker skal gribe i egen jordsøgende barm, kender vi det godt).Ellers tages der lige en badekåbe på, og så er illusionen der igen. De tre kan også forvandle sig til flyvende supermænd, når et syntetisk supermandoutfit pryder dem. Det er sjovt, for uden at fornærme de optrædende, er de ikke helt så hakkede som tegneserieverdenens superhelt.Jens Andersen, der bestemt kan andet end at være ”Polle fra Snave”, giver flere af forestillingens inderlige og sødmefulde øjeblikke, for alt er heldigvis ikke helt mørkt mellem mænd og kvinder.Man tror på Thomas Guldberg Madsen i hans kærlighed til sin lille søn, mens man foragter hans kæreste, der bedrevidende irettesætter ham.Det er enkeltstående numre, men der er en historie. Det går dog først op for en på et ret sent tidspunkt, at der lidt omvendt er en rød tråd.Det er en musikalsk forestilling, og alle leverer både på instrumenter og med sang, og de gør det godt.Imidlertid var det her, at forvirringen indtraf lidt. Titlen ´Noget om antihelte´ ledte i min optik tanken hen på Benny Andersen og hans poetiske tekster, og det er kun i korte øjeblikke, at der er små citater fra ham.Der er lagt op til humor, men den er der bare ikke rigtigt, ligesom det er lidt svært at afgøre, om man skal se forestillingen som revy eller musikalsk debatteater. Det ændrer dog ikke ved, at problemstillingen er relevant.Forestillingen er fra foråret 2021 og er på et to dages gæstespil på Folketeatrets lille scene Hippodromen. Noget om antihelte – gæstespil af Limfjordsteatret på Folketeatret, HippodromenManuskript: Jens Andersen, Thomas Guldberg Madsen, Sune Skuldbøl Vraa, Moqi Simon Trolin, Kim Fast JensenInstruktion: Moqi Simon TrolinScenografi: Kim Fast JensenMedvirkende: Jens Andersen, Thomas Guldberg Madsen, Sune Skuldbøl VraaVarighed: 1 time og 40 minutterGæstespil den 19. og 20. marts 2022 Reddit RELATEREDE ARTIKLERMERE FRA FORFATTEREN Folk og røvere i Kardemomme by I tilfælde af.. Figaros Gravalvorlig – en kulsort bedemands-opera-komedie