Yana Ross har i sin iscenesættelse af Tjekhovs klassiker ´Onkel Vanja´ valgt at flytte handlingen fra slutningen af 1800-tallet til Danmark i en nær nutid. Det kunne nærmest ikke have passet bedre til en dansk valgkamp marts 2026, der udviklede sig til et regulært svinevalg, for svinene, som vi dog kun hører i forestillingen, spiller en stor rolle for historien.
Scenen er sat i, hvad der ligner en ombygget svinestald, hvor forestillingens syv personer befinder sig i de fleste scener. I scenens anden side er placeret en stor gyllebeholder med en stige, så de medvirkende kan dykke ned i den.
Yana Ross har bearbejdet den oprindelige tekst, der foregår i et noget trøstesløst univers. På gården bor Sonja og hendes onkel Vanja. Sidstnævnte og Sonja har i mange år drevet gården for at Sonjas far – den verdensfjerne professor Alexander har kunnet have råd til at bo i byen med sin unge og smukke hustru Helena. Imidlertid er de to flyttet ind på gården, hvor de for at sige det mildt ikke bidrager med meget praktisk arbejde.
På gården indfinder naturforkæmperlægen Mikael sig tit. Han er vild med naturen, der i mange tilfælde ifølge ham overgår relationer til andre mennesker. Gården huser endelig Vanjas mor Maria og den tidligere gårdejer Jens Jensen.
De syv personers indbyrdes forhold er jammerligt, og for overhovedet at holde det ud, drikker alle nærmest umådeholdent. Der er seksuelt undertrykte frustrationer hos dem alle, for ingen er sammen med en person, der tilnærmelsesvis har kunnet give dem en tålelig tilværelse.
Den unge hustru Helena, spillet af Sofia Nolsøe, er ombejlet af alle herrer – undtagen hendes egen ægtefælle. Han er kun optaget af sig selv, sit akademiske projekt, sine aldersbetingede smerter og sine økonomiske problemer, der får ham på ideen om at sælge gården. Han spilles af Jens-Jørn Spottag og han får overbevisende selvoptagetheden ud over rampen. Helena er på sin side tiltrukket af lægen Mikael – fremragende spillet af Mads Rømer Brolin-Tani, men han ænser hende ikke. Onkel Vanja – Nicolas Bro – er forelsket og elsker Helena, men kærligheden er kun gengældt på venskabeligt plan. Sonja portrætteret af Mathilde Arcel er totalt forgabt i Mikael, og det får hun heller ikke noget ud af. Gårdmanden Jens Jensen kører sit helt eget løb, fordi han vil være tro mod den ægtefælle, der på det groveste har forladt ham til fordel for en anden for mange år siden. Endelig er Maria og professoren på platonisk bølgelængde, men stadig er det på professorens præmisser.
Historien er både bogstavelig og metaforisk. Vi tror ikke på, at personerne for alvor går ned i gylletanken. Det er mere symbolsk, og det kommer ud både som tragedie og komedie.
Forestillingen byder på flere musikalske indslag, der sætter stemningen. Simon and Garfunkels ´The sound of Silence´ fra 1964 slår den melankolske stemning an, når Jens Jensen aka Morten Brovin spiller den på guitar.
Stærk og morsom står første afdelings slutnummer, når Mathilde Arcel synger al sin indestængte frustration ud i længsel efter den i hendes optik labre læge til lyden af Kate Bush´s ´WutheringHeights´ fra 1978, mens hendes udkårne dukker op i bar overkrop og cowboy hat. Det slipper Mads Rømer Brolin-Tani godt fra, og det er pænt sexet, når han kaster Arcel op over skulderen. Mathilde Arcel synger fantastisk – et herligt genhør med det gamle hit.
Der er mange oneliners i forestillingen, som er skønne. ”Her lever sære mennesker, og det gør en sær. De sover, spiser og drikker”. Det er noget værre lort, siger Vanja, der har Nicolas Bro i den store rolle.
Bro er i topform som den forbitrede og fortvivlede onkel – træt af livet, kærligheden og professorens akademiske tomgang.
Humor er der dog heldigvis en del af, så alt ikke bliver for tungt. Sjov er indledningsscenen, hvor hele familien sidder i mørkt gammeldags tøj, men tager det af, da de får at vide, at turisterne fra byen alligevel ikke kommer for at se deres økologiske landbrug. Sjovt er det også, da en elefant meget symbolsk hejses ned fra loftet.
De medvirkende er dejligt samspillede og yder alle en flot præstation både individuelt og sammen. Forestillingen er en kraftfuld, moderne og morsom fortolkning af Tjekhovs værk, hvor iscenesættelse, skuespil og musik går op i en højere enhed. Det er flot, at Yana Ross har flyttet historien både i tid og sted og gjort Tjekhovs klassiker aktuel også i dag.
Godt der ikke lugtede af gylle ude på rækkerne.
,
Onkel Vanja i Skuespilhuset
Medvirkende: Jens Jørn Spottag, Sofia Nolsøe, Mathilde Arcel, Tina Gylling Mortensen, Nicolas Bro, Mads Rømer Brolin-Tani og Morten Brovn
Dramatiker: AntonTjekhov
Iscenesættelse og bearbejdelse: YanaRoss
Scenografi og kostumedesign: BettinaMeyer
Assisterende instruktør: MatildaBelinLarsson
Lysdesign: Michael Breiner
Lyddesign: Jonas Vest
Koreografi: MiaHellberg
Oversættelse: NielsBrunse
Varighed: 2 timer og 30 minutter inkl. pause
Spilleperiode: 27. marts til 8. maj 2026
