Japan møder Shakespeare på Prins Hamlets slot Kronborg
Det er en modig idé at lade et Japansk Nohteaterkompagni opføre en forestilling om Ophelias skæbne. Det var enkelt, fremmedartet og traditionelt Noh, der daterer sig helt tilbage til det 14. århundrede.
En foldevæg af træ skærmede, så de medvirkende kunne skifte kostumer i fred, og scenen fremstod enkel, næsten feng shuiagtig.
Det japanske cast bestod med undtagelse af Ophelia udelukkende af mænd. Tre mænd spillede på tromme og en på fløjte. Dertil kom et talekor på fem mand. Der var et samspil mellem musikere og talekor, og de udstødte lyde af noget ubestemmelig art. Historien blev sat i gang af en efterkommer af Horatio, der oplever Ophelias spøgelse på Kronborg og derefter mindes Hamlets og Ophelias tragiske skæbne. Ophelia er iført en kæmpe kimono, nogle store kassebukser og en maske. Hun rækker ud efter en blomst, men i virkeligheden er det Hamlet, hun søger. En gammel graver har oplevet og overlevet både Hamlet og Ophelia og kan huske den forfærdelige tid, hvor de fleste døde.
De mandlige skuespillere bar også maske – dog ikke Horatios efterkommer.
Det var en poetisk oplevelse at se disse japanske karakterer i smukke gamle kostumer. De trak med stor værdighed trak pointerne ud i noget, der kunne minde om en evighed. Alle bevægede sig langsomt og tyst rundt på strømpefødder helt nede i knæ. Det må dog også indrømmes, at det er svært tilgængeligt for det vestlige øje og øre at forholde sig til musik, der lidt gik i ét med mågeskrigene fra havet og et sprog, som tilnærmelsesvis ingen danskere forstår, ligesom den japanske tradition ikke er inde under huden hos os danskere.
Det var en spændende udfordring at være med.
Spilleperiode: 22.- 23. august kl. 20:00
Instruktør: Jyunji Imano, Hiroshi Sakamoto
Medvirkende: Shite (hovedrolle): Ujin Sakurama, Waki (birolle): Jotaro Mori, Tsure (birolle): Yo Sakamoto, Ai-Kyogen (birolle): Daijiro Zenchiku, Ji-Utai (Chorus): Iichiro Hase, Akira Kuwahara, Shinya Ito, Haruhiko Kitayama, Yudai Yajima, Shuntaro Makaya
