Dronning Dorothea Teatrets opsætning af Ole Lund Kirkegaards klassiker Otto er et næsehorn er en varm, charmerende og livlig familieforestilling, der på fineste vis rammer den særlige blanding af fantasi, barnlig logik og hjertevarme, som kendetegner Kirkegaards univers.
Under Laura Bagers instruktion foldes historien ud med en tydelig glæde ved materialet. Bager formår både at fastholde fortællingens humoristiske lethed og give plads til de små øjeblikke af nærhed og eftertanke. I første akt savner stykket dog lidt tempo, men det rådes der bod på i anden akt.
Bonnie Lykkes scenografi er dejligt naiv på den allerbedste måde. Med klare farver, skæve konstruktioner og en stærk forståelse for Kirkegaards visuelle verden skaber Lykke et scenisk rum, der både er legende og funktionelt. Scenografien understøtter forestillingens barnlige fantasi — og ikke mindst den magi, der opstår, når Otto dukker op.
Skuespillerensemblet leverer gennemgående flotte præstationer giver hver især figurerne varme, energi og personlighed — og tilsammen skaber de et farverigt og dynamisk univers, hvor karaktererne virkelig får lov at leve. Gruppens samspil er sprudlende og præget af en tydelig indbyrdes tillid, hvilket især kommer til udtryk i forestillingens mere fysiske og slapstick-prægede sekvenser.
Johnson S. Hvilborg, der er blandt de medvirkende i Dronning Dorothea Teatrets opsætning af Otto er et næsehorn, leverer en varm og legende fortolkning af Topper, en af forestillingens centrale figurer. Rollen kræver både et barnligt glimt i øjet og en umiddelbar, smittende tro på fantasiens kraft, og Hvilborg rammer denne balance med stor naturlighed.
Mads D. Haugaard leverer en fint afstemt og rørende præstation som Viggo, Toppers bedste ven og historiens stille, forsigtige modpol. Hvor Topper er fuld af fantasi og mod, er Viggo den mere tilbageholdende dreng, der hele tiden balancerer mellem behovet for at gøre sin far stolt og frygten for at skuffe ham.
I samspillet med Johnson S. Hvilborgs livlige og fantasifulde Topper skaber Haugaard en stærk og troværdig dynamik. Deres relation føles ægte: Topper trækker Viggo ud af hans tryghedszone, og Viggo holder Topper nede på jorden. Haugaard spiller denne tilbageholdenhed med præcis doseret komik og en mild charme, der gør Viggo let at holde af.
Julie E. Andersen fortolkning af fru Topper er både hjertevarm og humoristisk, og i denne opsætning fremstår hun både fynsktalende, rummelig og menneskelig. Som fru Topper balancerer Julie E. Andersen fint mellem det moderligt overbærende og det let distræte, og hun formår at skabe en karakter, der både er jordnær og fuld af varme.
Natasja Paulsen spiller Sille, den pige, som Topper betragter med både beundring og drømmerisk uro. Paulsens spil er præget af en naturlig mildhed og en ungdommelig selvsikkerhed, der gør Sille til et centrum for Toppers fantasi uden på noget tidspunkt at blive en kliché. Hun møder Toppers mange ideer og impulsive indfald med et mix af tålmodig nysgerrighed og en stille charme.
Som den tunghøre Frk. Flora ses Agnes W. Hansen. Frk. Flora er en af forestillingens mest charmerende biroller, og Hansen skaber en figur, der både er let forvirret, uendeligt elskelig og dybt passioneret omkring sine blomster. Forholdet til viceværten Hr. Holm bliver et af forestillingens små, stille højdepunkter. Hansen giver Frk. Flora et blidt, næsten genert romantisk skær, når hun taler om ham, eller rettere: når hun halvt hører, hvad han siger.
Som Viggos far spiller Bruno Rosenlund en mand, der både vil sin søn det bedste og alligevel kommer til at skræmme ham med sin autoritet. Han giver Hr. Løve en fysisk og vokal pondus, der gør det tydeligt, hvorfor Viggo både ser op til ham og frygter ham. Som ejer af Den blå havkat tilfører Rosenlund rollen et strejf af komisk autoritet: Han er både den travle restauratør, der vil have styr på det hele, og den lettere opgivende far, der ikke altid forstår sin egen søns følsomhed.
Iben S. Gustavsen spiller både den sure bagerfrue, der er både kantet og komisk, og som underkuer sin mand, bagermesteren; men det er som byens brandmand, hun tager kegler og tager publikum med storm med sin larmende og sjove entré
Silke L. Norup spiller både den underkuede bagermester og byens politibetjent. Med en fysisk lidt sammenkrøben fremtoning skaber hun et portræt af en mand, der lever i konstant skræk for sin dominerende hustru — til stor morskab for publikum. Som politibetjent skifter hun gear og træder ind i rollen med en myndighed, der på én gang er overdreven og inderligt morsom.
Som viceværten Hr. Holm ses Henning C. Vinther, som skaber han en stille, rørende og dybt sympatisk karakter, der fungerer som det jordnære modstykke til forestillingens mere fantasifulde univers. Hr. Holm er en mand af få ord, men af mange følelser — især når Frk. Flora kommer på banen. Vinther formår at gøre Hr. Holm til en figur, publikum hurtigt får et blødt punkt for.
Som Toppers meget savnede far, Hr. Topper, der sejler på de syv have, skifter Vinther fuldstændig energi og træder ind i en langt mere fabulerende og udadvendt rolle. Her får han lov til at folde den barnlige eventyrglæde ud i store, dramatiske penselstrøg.
Resultatet er en vellykket, fantasifuld og publikumsvenlig opsætning, som både børn og voksne kan glæde sig over. Otto er et næsehorn på Dronning Dorothea Teatret er en kærlig hyldest til Kirkegaards fortællekunst og til den barnlige forestillingskraft, der fortsat begejstrer generation efter generation.
Det siger vores junioranmelder:
“Det var en virkelig sjov forestilling. Jeg elskede, da de holdt sambafest og især ham, der spillede Viggo. Han var virkelig sjov, da Viggo kom til at køre ind i haven, fordi Tobber slap barnevognen. Jeg kunne også godt lide den sure købmand, blandt andet da Otto skulle have rugbrød.”
Forfatter: Ole Lund Kirkegaard
Instruktør: Laura Bager
Scenograf: Bonnie Lykke
Medvirkende: Johnson S. Hvilborg, Mads D. Haugaard, Julie E. Andersen, Natasja Paulsen, Agnes W. Hansen, Bruno Rosenlund, Iben S. Gustavsen, Silke L. Norup og Henning C. Vinther
