Med afsæt i skolernes vinterferie forkæler Det Kongelige Teater det helt unge publikum med hele to forestillinger. Balletten ´De Glemte Børn´ danser på teatrets gamle scene, og på Skuespilhusets store scene underholder ´Rødderne i hjørnehuset´. Forestillingen er fra 2023 og er skabt af Stine Schrøder Jensen, der både har lavet manuskript og iscenesat. Hun har taget udgangspunkt i Ole Lund Kirkegaards historier og har ladet en masse af hans elskede figurer flytte ind i hjørnehuset, der er vindt, skævt, skørt og ser vildt sjovt ud. Der er flere etager, og det kan drejes. Det og alle kostumerne er skabt af Gjermund Andresen, og begge dele er fantasifulde og må tale direkte til de børn, der er forestillingens kernepublikum og for så vidt også deres voksne.
Blandt andre Hodja fra Pjort, Ivan, Orla Frøsnapper, Topper og ikke mindst det gule næsehorn Otto bor i huset, ligesom gamle Fru Flora, Ivans mor, Far Hodja og Hr. Olsen bor her.
Laus Høybye har komponeret sangtekster og melodier. Det er prisværdigt, men også ærgerligt, for i publikum kender vi Sebastians fantastiske tekst og melodi til ´Hodja fra Pjort´, og det er svært at glemme. Den er svær at overgå. Det samme gælder for Jacob Groths sang om næsehornet Otto, der blev sunget af Tom McEwans og er kendt og elsket af mange. Muligvis er rettighederne til disse dyre at få fat i, men de er i den grad savnet.
Det var sjovt at betragte og høre børnenes reaktioner på skuespillerne på scenen. Far Hodja og Hr. Olsen blev der grinet meget af. De er dejligt groteske, når de på det groveste kritiserer deres børn. Som Hr. Olsen siger: ”Børn af i dag er rædselsfulde”, og når de af en fejl kommer til at prutte, var latteren til at tage og føle på. (Det holder aldrig op med at være sjovt).
Joen Højerslev var Orla Frøsnapper, og han udløste mange grin. Han er dejligt fræk og uartig. Når han kyler sine smøger ud på rækkerne, er det helt uimodståeligt. For ikke alene er han en ballademager – han er en politisk ukorrekt ballademager, og det kan både børn og voksne lide.
Ivan er seriøst træt af at få buksevand hver eneste dag, men ender med at tage hævn over sin ærkefjende. Ivan aka Gummitarzan portrætteres af Maria Winther Nørgaard, og hun er virkelig nuttet. Hun er spædlemmet og udstråler sødmefyldt naivitet.
Næsehornet Otto er sjovt. Han er med – både når han bliver levende efter at være blevet tegnet på Toppers børneværelse. Men han er også sjov, når han er med på en kigger, når han lurer ud ad vinduet.
Solvej Sonne Horn er Hodja, der har et fint flyvende tæppe. Det lykkes at få Hodja op at flyve, og der er skabt en fin effekt, når tæppet letter.
Især i forestillingens anden halvdel får skuespillerne børnene med. De søde små giver i den grad deres besyv med, når de bedes om råd fra scenen.
Det Kongelige Teater har skabt et dejligt børneunivers Postyrium i Skuespilhusets foyer, hvor børnene får udleveret et lille opgavehæfte med fem forskellige fugle, der kan findes i fuld figur flere steder. Både hæfte og program til forestillingen er et stort foldet ark med tekst på den ene side og plakat fra henholdsvis forestilling og figurer. Det bidrog ekstra til stemningen, at børnene fik sat gang i kreativitet allerede før forestillingen, gik i gang.
,
Rødderne i hjørnehuset
Medvirkende: Anders Budde Christensen, Solvej Sonne Horn, Maria Winther Nørgaard, Joen Højerslev, Wahid Sui, Troels Thorsen, Tilde Maja Fredriksen, signe Thielsen, Eivind Øverland
Forfatter: Ole Lund Kirkegaard
Iscenesættelse og manuskript: Stine Schrøder Jensen
Scenografi og kostumedesign: Gjermund Andresen
Koreografi: Charlotte Munksø
Lysdesign: Sonja Lea
Lyd design: David Andreas Hjerting
Musik og sangtekster: Laus Høybye
Musiker og producer: René Damsbak
Varighed: 2 timer og 10 minutter inkl. pause
Spilleperiode: 6. februar til 1. marts 2026
