NørregadeTeatret har slået et stort brød op med deres seneste satsning, for ikke alene tager de favntag med Umberto Ecos ´Rosens Navn´, som uløseligt er forbundet med Sean Connery som munken William af Baskerville. NørregadeTeatret opfører helt genialt forestillingen i Maribo Domkirke, og det er den perfekte ramme til at skabe illusionen om et middelalderkloster. Mikkel Nordenhoff, Christian Olsen og Simon Ternowitz har med lyd, lys og grafisk design skabt et fantastisk univers, der naturligvis hjælpes på vej af domkirkens hvælvinger, prædikestolen og kirkens eget alter. Med disse illusioner bevæger forestillingen sig ubesværet mellem klosterets bibliotek, kælder med videre, og da klosteret i de sidste scener brænder, er ingen i tvivl.
NørregadeTeatret har sammensat et professionelt cast på 16 skuespillere, og de kommer fra øverste hylde. Kristian Boland og Samuel Traum er det umage detektivpar, den gamle franciskanermunk William af Baskerville og hans unge lærling Adso. De gør det forbilledligt. Kristian Boland er både belærende og empatisk over for sin unge elev, der både skal guides i det guddommelige og i det yderst menneskelige, da han falder for en ung kvinde og i den grad falder i. Her kan William både rådgive og tilgive.
Med på rollelisten er også Preben Kristensen, Waage Sandø, Michael Moritzen, Lars Bom med flere. I alt er der 15 mænd og én kvinde. Sidstnævnte bliver spillet af spanske Gracia Rios, der har et erotisk sammenstød med Adso. Det er en lille, men betydningsfuld rolle, for den kommer til at præge Adso resten af hans liv.
Historien igennem er kvinden helt overordnet under behandling. ”Kvinden fordærver mandens sjæl” og ”Det er gennem kvinden, djævlen trænger ind”. Så har vi på plads, hvad munke og Gud mener om os arme syndere aka alle os kvinder.
Der er religiøs fanatisme fra både franciskaner- og benediktiner-munke. Der er regler, der bestemt ikke må brydes. Latter er en synd, og det er forbudt at komme i klostrets bibliotek, så William af Baskerville og Adso har noget af en opgave foran sig med at opklare indtil flere mord, for de er pålagt adskillige restriktioner. De forskellige fraktioner af munke stikker hinanden i ryggen, og da den spanske inkvisition indfinder sig, er der for alvor ikke noget at grine af. Historien er for så vidt nem at følge med i, men der er så tilpas mange navne, at man nemt løber sur i dem.
Det er pompøst, når den pavelige delegation dukker frem. De er i flotte gejstlige gevandter, og de giver ikke ved dørene. Andre fraktioner holder tingenes tilstand ud ved at indtage euforiserende urter, der dog også giver skræmmende hallucinationer.
Hele domkirken indtages af både professionelle skuespillere og en flok frivillige munke, der vandrer i sidegangene og bidrager til den dystre stemning. Forestillingen er en middelalder-krimi, men det er i særdeleshed er det en forestilling om tro, tvivl og erkendelse.
NørregadeTeatret har bragt en stor ide ud i livet og er i den grad lykkedes med den.
,
Rosens Navn
Medvirkende: Kristian Boland, Samuel Traum, Preben Kristensen, Waage Sandø, Michael Moritzen, Lars Bom, Mikkel Vadsholt, Morten Hauch-Fausbøll, Bjarne Antonisen, Peter Zhelder, Peter Pilegaard, Christian Damsgaard, Peter Thieme, Mikkel Moltke Hvilsom, Nis Bank-Mikkelsen og Gracia Rios Calderon
Allan Kiemer, Kennneth Steinkraus, Poul-Erik Auchenberg, Niels Marqvorsen, Freddy Brøndum, Lars Heegaard Jensen, Mathias Gustafsson,Erik Lindstrøm, Poul-Erik Jochumsen, Michael Houbøl, Jens Ryskov Madsen, Niels Søe, Per Lohse, Jan Heilmann, Lars Boe Helweg Hansen, Christoffer Høyer-Rasmussen, Storm Hansen, Theodor Helsengren, Mads Holm Suensen
Scenografi:Søren Glad
Kostumedesign: Charlotte Stahrenberg
Lyddesign:Mikkel Nordenhoff
Lysdesign: Christian Olsen
Grafiskdesign:Simon Ternowitz
Korsatser: Bjørn Hyrup, Daniel Drage & Frank Rubæk
Koreograf og instruktørassistent: Heidi Scheibye
Manuskript ogiscenesættelse:Frank Rubæk
Spilletid: ca. 3 time og 5 minutter inkl. pause
Spilleperiode: 7. til 31. marts 2026
