Kan man skrive og opsætte en forestilling, der rammer og underholder både børn og voksne? Det kan man – og det er set før flere gange. Sidste år gjorde Odense Teater det med forestillingen ’Mille og den grimme ælling’ (som i øvrigt genopsættes i efterårsferien) og Cirkus Summarum gør det årligt, når de fylder det store telt til glæde for både børn og voksne.
Om Louise Schouws teater har haft samme intention, vides ikke. Egentlig kan man håbe, at det primært er det yngste publikum, der er målgruppen, for forestillingen ’Sallys Far’ har svært ved at fange de større børn og de voksne, mens de yngre er godt underholdt på trods af, at den angivne målgruppe er 4-99 år – det er lidt af et spring og kræver en del af både folkene på og bag scenen.
Thomas Brunstrøm og Thorbjørn Christoffersen har i samarbejde med Forlaget Carlsen solgt over en million bøger om Sallys far, der i virkeligheden er et forvokset barn, der begiver sig ud i alt og ingen ting, mens Sally for det meste synes han er pinlig men egentlig også ret sjov. Netop nogle af disse historier, har Gunvor Reynberg kastet sig over, mens Sigurd Barret og hans faste makker Eskild Dohn har skrevet musikken til og Louise Schouw har iscenesat. Måske netop derfor er det synd, at forestillingen, der her er anmeldt i Kolding, har så mange udfordringer med lyden – mere eller mindre fra start til slut.
Sallys portrætteres af Marianne Gonnov Bøgelund, der på mange måder rammer Sallys barnlige sind og ånd ret godt, men som nogle gange synes lidt for ensformig i udtrykket.
Morten Bo Koch er Sallys noget uvorne og uopdragne far, der konstant roder sig ud i alt muligt, som ikke mindst Sally synes er pinligt. Han er sjov og tilpas barnlig i rollen, men bliver på en eller anden måde også lidt for indstuderet – måske i forsøger på at nå de yngste.
Kristian Holm Joensen er måske forestillingens bedste kort, når han som lillebroren Eddie for det første er fuldstændig fantastisk kikset iscenesat, og vi på den baggrund føres rundt i hans meget barnlige univers, der både tygger i kunstige lorte, stikker pomfritter i næsen og pakker prutter ind, mens de små dukkeben og strittende hår bidrager til vores opfattelse og glæde ved figuren.
Anton Sager spiller rollen som Sallys ven Svend, der mest af alt synes, at Sallys far er den sjoveste far, der findes. Sager er skøn i rollen som Svend med sin kiksede version af en pre-teen dreng og især når han får lov at bande for en tyver, må selv de voksne trække på smilebåndet.
Der er mange fine elementer i forestillingen, hvis man som voksen går til den med ideen om, at den primært er skrevet til børnene. Blandt andet kan man mores over, at man ligesom i bøgerne aldrig ser Sallys mors ansigt, når hun slentrer rundt på scenen i sine fine leopard-gevandter samtidig med at man kan glædes over og nynne lidt med på de fine sange, der er komponeret til lejligheden.
Går man ind og ser ’Sallys Far’ må man forvente, at det er for de yngstes skyld. Det lykkes enkelte gange, at ramme hele publikum, men det er desværre ikke helt nok i en forestilling på 5 kvarter. Til gengæld er de mindste godt underholdt og synes helt sikkert, om Sally og hendes fars skøre påfund.
’Sallys Far’ spiller på turne i hele landet i 2024 og 2025.
Iscenesættelse: Louise Schouw
Scenograf: Niels Secher
Dramatisering: Gunvor Reynberg
Musik: Sigurd Barrett & Eskild Dohn
Medvirkende: Kristian Holm Joensen, Marianne Gonnov Bøgelund, Morten Bo Koch og Anton Sager.
