Det er en gammel sag, Det Kongelige Teater har sat på plakaten med ´Tjener for to herrer´ af Carlo Goldoni. Det er helt tilbage fra 1743, så det er ganske oplagt at gendigte teksten. Det er svenske Viktor Tjerneld, der har stået for det nye manuskript. Den oprindelige historie er bibeholdt, men en del replikker kigger lige ind i en dansk nutid. At manuskriptforfatteren er svensk, har faktisk bidraget til dette. Viktor Tjerneld har kunnet kigge kærligt på os danskere med et udefrakommende blik. Det er der kommet en frisk og ikke mindst supersjov tekst ud af. Flere gange får personerne at vide, at de ”skal leve med det” – planket fra en kvindelig statsminister i et skandinavisk land. Når Tjener Truffaldino omtaler sit manglende intellekt, er hans egne ord, at han ikke er den hurtigst gondol i kanalen, og sådanne skønne ordspil er der mange af.
Vi befinder os i Venedig i en drejelig scenografi af Franciska Zahle, der kan illudere Pantalones private hjem eller en krostue – og det er ikke helt i 2024. Her udspiller en spritvanvittig forvekslingskomedie sig. Persongalleriet består af to generationer, og de befinder sig både i top og bund af den sociale rangstige. Der er seriøst mange dagsordner blandt personerne. Hos de unge, der befinder sig i den øvre ende af samfundet, er kærligheden det vigtigste. Hos deres fædrene ophav er økonomi en topprioritet. Her skal de dog bruge deres børn, for de skal giftes med de rigtige. Hos de tjenende ånder på bunden er kærlighed ikke en reel mulighed. Der skal tjenes penge, og det er så opslidende, at der hverken er tid (eller penge for den sags skyld) til at begå sig i det felt. Dertil kommer en del misforståelser om, hvorvidt forskellige personer er døde eller ej, og hvordan de i så fald skulle være kommet af dage. Er De forvirret – bliv bare ved med det.
Helt på bunden befinder tjeneren Truffaldino sig. Han har én herre, som ikke lige kommer frem til at betale ham, så Truffaldino ser sig nødsaget til at finde endnu et job. Muligvis er der en relation mellem de to herrer. Mere skal ikke afsløres her.
Det 10 personer store cast er aldeles veloplagt. Andreas Jebro er komisk til fingerspidserne som Truffaldino, når han fortæller om sine karriereplaner, og når han forelsker sig i den søde tjener Smiraldine (Christine Gjerulff), der drømmer om at komme til torsdagskoncert. Han har en misundelsesværdig god fysik, når han spæner op og ned ad scenen og ditto gennem scenografien.
Tina Gylling Mortensen er den store patriark Pantalone. Hun er iført et farvestrålende rødt outfit med knæbukser, jakke og hvid skjorte med kalvekrøs toppet med en gigantisk hvid pudderparyk. Hun mestrer i den grad komikken, og hun forsvarer sin karakters greb om at være både far og forretningsmand. Ikke overraskende er økonomien det vigtigste. Heroverfor står datteren Clarice, der er forelsket, men ikke har mange hjernevindinger at gøre godt med. Hun spilles sødt af Laura Skjoldborg. Kroværtinden Brighella spilles af Niels Ellegaard, og han er skøn og overbevisende som damemenneske. Der går faktisk lidt tid, før man opdager, at det er ham. Stykket byder på et glædeligt gensyn med Thomas Mørk, der både giver den som svigerfar og drager. Han har en herlig mimik.
Også i denne produktion (som i næsten alle i de seneste sæsoner) spiller mænd kvinder og kvinder mænd. I ´Tjener for to herrer` er det for så vidt angår rollen som Beatrice (Sara Fanta Traore) en bukserolle og del af den oprindelige historie. Hvor det ind imellem kan forekomme lidt søgt absolut at bytte om og fortolke kønnet, passer det ind med både Tina Gylling Mortensen og Niels Ellegaard.
Både Goldoni og Viktor Tjerneld stiller skarpt på social ulighed, kapitalisme og menneskelige relationer. Ingen af dem tror vist på, at ”enhver er sin egen lykkes smed”, som Pantalone ellers plæderer for. Det gav mening i 1700-tallet og stadig i 2024.
Tjener for to herrer i Skuespilhuset
Medvirkende: Andreas Jebro, Sara Fanta Traore, Tina Gylling Mortensen, Thomas Mørk, Peter Zandersen, Laura Skjoldborg, Magnus Haugaard, Niels Ellegaard og Christine Gjerulff
Iscenesættelse og tekst: Viktor Tjerneld efter Carlo Goldoni
Scenografi og kostumedesign: Franciska Zahle
Musik: Daniel Fogh
Lysdesign: Anders Kjems
Oversættelse: Peter Dupont Weiss
Varighed: 2 timer og 35 minutter inkl. pause
Spilleperiode: 15. marts til 30. april 2024
