Når Østre Gasværk Teater og Live Nation sætter ’Another Brick in the Wall – Part 5’ op i Jyske Bank Boxen i Herning og senere Royal Arena i København, er det for at afprøve arenaformatet; og det må siges, at formatet kan et og andet.
Østre Gasværk Teaters ‘Another Brick in the Wall – Part 5’ rykker fra gaskuplens industrielle intimitet til Jyske Bank Boxens monumentale arena; ikke kun som en opskalering i kvadratmeter og teknik, men som en transformation af et allerede helstøbt værk: fra intens teaterkoncert til total, kropslig fællesskabserfaring. Arenaopsætningen viser, at værkets kerne ikke blot overlever formatet, men faktisk forstærkes af det.
Instruktør Heinrich Topp Christensen holder fast i forestillingens dramaturgiske rygrad: historien om Pink som menneske og myte, fanget mellem barndommens sår, samfundets forventninger og kunstnerens selvvalgte isolation. I arenaen bliver muren ikke kun et narrativt motiv, men et rumligt og følelsesmæssigt vilkår for publikum, vi sidder alle på hver vores side af den, men mærker den samme resonans.
Kim Witzels scenografi udnytter Boxens enorme dybde og bredde med en stram arkitektur. Der arbejdes med klare linjer, vertikale flader og projektioner, der samler blikket. Muren er ikke statisk, men opløses, genopbygges og forskydes i takt med Pinks indre opløsning. Her fungerer arenaformatet som et dramatisk medspil snarere end en forhindring: rummet bliver en del af fortællingen.
Sofie Akerøs koreografi skaber et stærkt fysisk kor af kroppe, der både repræsenterer undertrykkelse, masse og modstand. Bevægelserne er præcise, gentagende og nærmest mekaniske, et levende billede på systemets ensretning. Denne jordbundne koreografi føres i dialog med Sita Bhuller Ottos aerial-opsætninger, hvor kroppe bogstaveligt talt løsriver sig fra tyngdekraften. I luften opstår forestillingens mest poetiske øjeblikke: en skrøbelig frihed, der hænger faretruende over afgrunden.
Line Bechs kostumer balancerer rå rockæstetik med symbolske markører. Farver, teksturer og snit understøtter fortællingens udvikling – fra uniformeret kollektiv til individuelt sammenbrud. Kostumerne arbejder ikke for opmærksomhed, men for mening, og netop i arenaen bliver deres klarhed og konsekvens afgørende.
Musikken, ledet af kapelmester Søren Graversen, er forestillingens puls. Det er ikke en nostalgisk parade af kendte numre, men en dramatisk sammenvævning af rockkoncert og musikdramatik. Lyddesigner Tim Høyer udnytter Boxens akustiske muligheder fuldt ud: bassen mærkes i kroppen, mens mere skrøbelige passager får lov at ånde. Sammen med lysdesignerne Jeppe Lawaetz og Martin Jensen skabes et visuelt bombardement, der er konsekvent, narrativt forankret og kontrolleret. Det hele er stort uden at være tomt.
‘Another Brick in the Wall – Part 5’ i Jyske Bank Boxen er ikke blot en gentagelse af en succes. Det er en videreudvikling, der beviser, at ambition, disciplin og kunstnerisk sammenhæng kan bære selv de største formater. Arenaopsætningen insisterer på, at musikteater stadig kan være både tankevækkende, kropsligt og emotionelt – også når publikum tælles i tusinder.
Det er en forestilling, der ikke beder os rive muren ned. Den beder os erkende, hvorfor vi byggede den – og hvad det koster at blive bag den.
Jesper Binzer leverer en rå og sårbar præstation, fuldstændig renset for rockstjerneattitude. Når han synger rock, er han på hjemmebane, men her har han kastet sig ud i både skuespil og endog aerial performance – og mestrer også disse discipliner med overbevisende sikkerhed. Hans Pink er slidt, vred, ironisk og desperat efter forbindelse – og netop derfor så overbevisende. Binzer bruger både stemme og krop med sjælden præcision; han kan fylde rummet med et enkelt blik og i næste øjeblik trække sig tilbage i en næsten skrøbelig stilhed uden at miste grebet om publikum. Det er en moden præstation, båret af erfaring og af modet til ikke at forskønne karakterens mørke.
Over for ham står den unge Elias Kramp i en ganske exceptionel indtagelse af scenen. Kramp ejer ganske enkelt rummet, når han træder frem – med en naturlig autoritet, et intenst nærvær og en kropslig sikkerhed, der er bemærkelsesværdig i så ung en performer. Han spiller ikke sig selv op mod arenaformatet, men bruger det aktivt, som om scenen er hans naturlige habitat. Der er en elektrisk energi i hans bevægelser og blik, som gør det umuligt at tage øjnene fra ham.
Det mest overbevisende opstår dog i mødet mellem de to. Kemien mellem Binzer og Kramp er tydelig og organisk; deres samspil føles ikke instrueret, men levet. Der opstår et spændingsfelt, hvor erfaring og ungdom spejler hinanden, og hvor relationen mellem karaktererne får en emotionel tyngde, der rækker langt ud over dialog og koreografi. I disse øjeblikke bliver ‘Another Brick in the Wall – Part 5’ ikke bare stort anlagt musikteater, men dybt menneskeligt drama.
Instruktør: Heinrich Topp Christensen
Scenograf: Kim Witzel
Kostumedesigner: Line Bech
Koreograf: Sofie Akerø
Kapelmester: Søren Graversen
Medvirkende: Jesper Binzer, Elias Kramp, m.fl.
