Teater Malstrøms seneste forestilling ’STØJ’ er en rockteaterkoncert om det usagte, om alt det, der støjer i vores omgivelser og i vores indre.
Stykket er blevet til i et samarbejde mellem instruktør Laura Pazdecki og de seks skuespillere på scenen. Forestillingen er bygget op omkring en række enkeltstående scener, der tager afsæt i forskellige rocksange og deres relation til temaet støj. Det giver et lidt fragmenteret forløb, hvor den røde tråd indimellem kan være svær at få øje på.
Rane Møller Jørgensens scenografi er enkel og rå og skaber en overbevisende ramme om forestillingens rockunivers. De mange visuelle elementer understreger den konstante støj, som omgiver de seks skuespillere, og Nicholas Nybros støjende patchwork-inspirerede kostumer supplerer scenografien fint og er med til at forstærke det kantede og uhøjtidelige udtryk.
‘STØJ’ er en ambitiøs og energifyldt teaterkoncert, der tager livtag med nogle af de største rockklassikere. De seks medvirkende leverer forestillingen med stort engagement og en tydelig kærlighed til materialet, og der er ingen tvivl om, at ensemblet rummer seks meget stærke stemmer.
Netop derfor var det synd, at flere af sangene var lagt i tonearter, der lå lidt for dybt til nogle af sangerne. Det betød, at man ikke altid fik oplevet deres fulde vokale potentiale, selv om det tydeligt kunne høres, at de alle besidder både styrke, musikalitet og personlighed i deres udtryk.
De seks medvirkende bærer forestillingen med stort engagement og masser af scenisk energi. Ida Mie Cordua Sørensen imponerer med en solid og alsidig stemme, som særligt kommer til sin ret i fortolkningerne af Blondies ‘Heart of Glass’ og Eurythmics’ ‘Sweet Dreams’.
Malene Iskov S. Mikkelsen leverer en overbevisende og kraftfuld version af Wings’ James Bond-tema ‘Live and Let Die’, mens Marius Lind-Hansen både udmærker sig ved sin evne til at portrættere karakterer på kanten af det psykotiske og med en stærk vokal indsats, blandt andet i Pink Floyds ‘Money’.
Mathilde Gormsen har en stemme, der klæder det rockede repertoire særdeles godt, ikke mindst i Michael Jacksons ‘Beat It’. Hun fungerer også glimrende i ensemblet, blandt andet sammen med Mette Lindholm, Ida Mie Cordua Sørensen og Malene Iskov S. Mikkelsen i den stærke fælles fremførelse af Teddy Swims’ ‘Don’t Stop Believin’. Mette Lindholm bidrager generelt med sikker vokal og stærkt samspil med de øvrige på scenen.
Sidst, men bestemt ikke mindst, står Søren Hadberg for flere af forestillingens højdepunkter. Med både vokal styrke og scenisk autoritet brillerer han blandt andet i Dire Straits’ ‘Money for Nothing’ og Europes stadionrock-klassiker ‘The Final Countdown’, som han leverer med overskud og gennemslagskraft. Samlet set viser de seks medvirkende, at de er et særdeles kompetent ensemble med stærke individuelle kvaliteter og et godt fælles udtryk.
Den tekniske lydside var desværre noget svingende gennem forestillingen. Især under soliene var balancen ikke altid optimal, hvilket flere steder gjorde det vanskeligt at få alle nuancer i sangenes tekster og fortolkninger med.
Musikken er selve hjertet i STØJ, og kapelmester Christoffer Beenfeldt Holgersen og det øvrige band leverer et stærkt og energifyldt soundtrack til forestillingen. Musikerne er ikke blot placeret i baggrunden, men bliver en aktiv del af scenebilledet. Særligt Noah Faber-Bjarnason og Simon Laulund Radoor Mogensen træder flere gange frem på scenen sammen med skuespillerne, hvor deres markante guitarsoli tilfører både intensitet og autenticitet til det rockede univers. Det er et greb, der fungerer særdeles godt og bidrager til at nedbryde skellet mellem koncert og teater, så musikken opleves som en integreret del af forestillingens fortælling.
Koreografien virkede især i første akt noget usikker og til tider lidt ufokuseret. Flere scener manglede den præcision og dynamik, som kunne have understøttet musikken og fortællingen bedre. Heldigvis fandt forestillingen et stærkere flow efter pausen, hvor både energi og samspil mellem musik, bevægelse og sceneudtryk blev mere overbevisende.
På trods af disse udfordringer er ‘STØJ’ en underholdende teaterkoncert med et talentfuldt ensemble og et stærkt musikalsk fundament. Med en mere konsekvent lydproduktion, enkelte justeringer af tonearterne og en skarpere koreografisk linje kunne forestillingen have løftet sig fra god til rigtig god. De seks medvirkende viser imidlertid et niveau, der gør, at publikum stadig får en oplevelse, som er værd at tage i teatret efter.
‘STØJ’ demonstrerer endnu en gang, at Teater Malstrøm mestrer teaterkoncertgenren; men netop derfor kunne man ønske sig lidt mere variation i repertoiret. Mange publikummer husker stadig stærke forestillinger som ‘Festen’, ‘Dracula’ og ‘Edith Piaf’, hvor den dramatiske fortælling stod mere centralt. Teaterkoncerterne kan noget særligt, men de bør måske ikke stå alene. Det ville være glædeligt igen at se flere forestillinger, hvor manuskript, karakterudvikling og dramatisk spænding får lov til at fylde scenen.
’STØJ’ havde premiere på Teater Malstrøm den 19. september og spiller frem til den 10. oktober 2026
Instruktør: Laura Pazdecki
Vocal Coach: Sofie Karoline
Kapelmester: Christoffer Beenfeldt Holgersen
Koreograf: Anne Sofie Skøtt
Kostumer: Nicholas Nybro
Scenograf: Rane Møller Jørgensen
Lyddesigner: Nikolaj Andergren Johansen
Fotograf: Tina Liv
Medvirkende: Ida Mie Cordua Sørensen, Malene Iskov S. Mikkelsen, Marius Lind-Hansen, Mathilde Gormsen, Mette Lindholm, Søren Hadberg
