‘No Planet B’ er et nødvendigt opråb. Menneskeheden er ved at smadre den planet vi bor på. Vi overforbruger som aldrig før og voldbruger af de ressourcer, der gerne skulle holde til mange flere generationer efter os.

På scenen står to veloplagte piger i skikkelse af skuespillerne Maibritt Saerens og Sidsel Agensø. Allerede fra første sekund indrager de publikum, og tvinger os til at indrømme hvor grådige vi er. Vi pumpes med dårlig samvittighed – var du for eksempel klar over, at der hvert tiende minut forsvinder en dyreart på jorden? Det er hård kost, men ikke desto mindre vigtigt at få bredt ud. ‘No Planet B’ er en teaterforestilling, men den er krydret med masser af facts om klodens tilstand, og selvom forestillingen er pakket ind i en god omgang ironi og sarkasme, så er alvoren ikke til at tage fejl af.

Dramatiker Vivian Nielsen står bag forestillingen, og vi fornemmer den afmagt hun lægger i scenerne. Klimaet er ved at bryde sammen, men ingen lader åbenbart til at gøre noget, selv ikke, dem, der netop sidder med magten. Og det er dybt frustrerende.

At Sidsel og Maibritt bruger deres egne navne, er med til at skærpe troværdigheden. Men de er jo også bare mennesker ligesom du og jeg – Maibritt har for eksempel stærke holdninger til klimaet, men i næste øjeblik er hun ved at forlade Sidsel og deres fælles mission, fordi hun kommer i tanke om sine børn derhjemme. Og det er jo snetop sådan vi mennesker er. På den ene side kan vi godt se, at vi er på vej ud af et sidespor, men når det kommer for tæt på, så tænker de fleste af os først og fremmest på sig selv og vores egne børn.

Scenografien er genial og de simple, men stærke rekvisitter er med til at hamre budskabet fast. Scenen indtages både af store klamme kakerlakker, magthavende mænd som ‘The Cock Brothers’, og så er der giften og røgen, der smyger sig langs loftet.

Det er er en stærk, flot og vigtig forestilling.

‘No Planet B’ spiller på Husets Teater frem til 12. december 2015.

Dramatiker: Vivian Nielsen
Medvirkende: Maibritt Saerens og Sidsel Agensø.
Foto: Oliver Hoffmeyer