Ingmar Bergmans Oscarbelønnede film fra 1982 ”Fanny og Alexander”. Stykket handler om Alexander Ekdahl 12 år som sammen med sin søster Fanny vokser op i en familie, der lever af teater og kunst, og hvor der er rum for lidenskab, temperament og fantasi. Alexander er meget tæt knyttet til sin far Oscar, der desværre dør i julen. Alexanders mor Emilie søger trøst i den strenge og puritanske Biskop Vergerus, og tager med taknemmelighed imod hans tilbud om giftermål. Børnenes liv ændrer sig drastisk, da de flytter ind i Biskoppens hjem, hvor der hersker regelmæssighed, ro, renlighed og streng disciplin.
Scenen er sat; nøgent, enkelt og med bibelske referencer med et kæmpe baggrundsbillede af faldne engle. Et stort rødt gulvtæppe, røde velourbetrukne stole, et juletræ og en lysekrone viser, at vi er i Familien Ekdahls hjem, hvor alle generationerne sammen med matriarken Helene lever sammen på forskellige etager. De røde farver og klavermusikkens hurtige anslag understreger passionen og julen som en familiebegivenhed, hvor familiens forskellige temperamenter støder sammen i latter, tårer og forsoning, hvor nydelsen af mad og sex er centrum for den lille verden. Kvinderne bærer farverige kjoler, og mændenes bukser ses mere nede end oppe i de tragikomiske scener, hvor en stor dobbeltseng danner rammen for, hvordan Alexanders familiemedlemmer udspiller deres egne dramaer i soveværelset. Omvendt vises Biskoppens glædesløse hjem med nøgne træ skamler, og koldt lys. Her er kostumerne grå og sorte, og Vergerus syge søster, der gemmes væk fra offentligheden, er helt pakket ind i sort. Selv tøjdukkernes matrostøj skiftes ud fra en stærk blå farve til en grå, der understreger børnenes nye hverdag. I Edvard Vergerus familie holdes musikken i mol og med dunkle trommeslag, der understreger den dystre stemning.
Skuespillerpræstationerne er formidable helt fra hoved- til biroller, og de får præsenteret den hudløse ærlighed om menneskets skygger og dybder, som netop er almenmenneskelige.
I de fleste scener er alle skuespillere på scenen, selv om de ikke har replikker, hvor de mørklægges og repræsenterer menneskelige skyggesider som fornægtelse og forfængelighed. Som tilskuer sidder vi med i rutchebanen fra de høje tinder af glæde til de laveste dybder af magtesløshed, og vi gyser over Biskop Vergerus grusomhed overfor Alexander og Emilie, som repræsenterer alt det Vergerus afskyr, – og vi genkender os selv lidt i alle karakterer. I Biskoppens hjem er den store verden og Gud i centrum, frem for individet: ”Du tror måske, at dette er en slags teater, hvor alle kan sige de replikker, de ønsker…”, siger Biskoppen, når han med sin tro retfærdiggør sine handlinger.
Konflikten imellem teater, fantasi, følelser – og virkelighed og fornuft udspilles i Alexanders mor Emilie, som i Vergerus søger sin ”ægte maske” fra et skuespillerliv, der har ført til, at hun til sidst ikke kan genkende sig selv. Skiftevis agerer skuespillerne alvidende fortællere, hvor intentionen nok er at tage tilskuerne ved hånden og med i dramaet. Denne fortællerstil skaber desværre en større distance til de følelser, der er i centrum. Skuespils præstationen behøver ikke de alvidende fortællere til at understøtte det følelsesmæssige drama, som de på fantastisk vis godt selv kan vise. Det voksne svar på Fanny og Alexanders spørgsmål om, hvorfor verden forandrer sig, når man nu gerne vil fastholde det gode lyder: ”Jeg ved det ikke”.
I alt en succesfuld forestilling hvor skuespilpræstationerne er i højsædet i kombination med en enkel scenografi og de overraskende fortællermæssige- og tidsmæssige greb, hvor den voksne Alexander kigger tilbage på sin barndom, og giver håb om, at vi alle sammen overlever den og kommer ud på den anden side, når vi erkender, hvor lidt vi som voksne i virkeligheden ved.
”Fanny og Alexander” spiller den 18. september til den 5. oktober 2019 på Aalborg Teater
Instruktør: Egill Pálsson
Scenograf: Martin Eriksson
Koreograf: Kasper Ravnhøj
Musiker: Klaus Risager
Oversættelse: Jens Christian Lauenstein Led
Instruktørassistent: Gábor Czajder
Lysdesign: Mia Willett
Lyddesign Aske Bergenhammer Hoeg
Medvirkende:
Gustav Dyekjær Giese – Alexander Ekdahl
Bolette Nørregaard Bang – Fanny Ekdahl
Annika Johannessen – Helena Ekdahl
Jørgen W Larsen – Isak Jacobi
Steffen Berenthz Erisen – Oscar Ekdahl
Nanna Skaarup Voss – Emilie Ekdahl
Marcus Gad Johansen – Carl Ekdahl
Marie Knudsen Fogh – Lydia Ekdahl, Else Vergerus
Jacob Moth-Poulsen – Gustav Adolf Ekdahl
Camilla Gjelstrup – Alma Ekdahl, Henriette Vergerus
Martin Ringsmose – Biskop Edvard Vergerus
Ena Spottag – Ismaël, Justine, Maj kling
Ferdinand Falsen Hiis – Aron, skuespiller, politikommisær, døden
