Klædt i hvidt og med en hvid scene med hvide gardiner dukker Rosalinde Mynster op i personificeringen af Edith Södergran, der kun levede i 31 år fra 1892 til 1923. Tuberkulosen hænger som et tungt sværd over Edith, der bor sammen med sin mor ude på landet i det på det tidspunkt svensk-finske område, Raivola. Hun har været syg, fra hun var 16 og ved for så vidt, hvor det bærer henad. På det tidspunkt var det ikke en sygdom, man overlevede.
Södergrans livline til livet er at skrive og så den kontakt, hun har med Hagar Olsson – den kvinde, der havde skrevet en sønderlemmende kritik af hendes digtsamling, Septemberlyran. Denne kritik blev starten på en livslang relation mellem de to. En relation, som Södergran i sin ensomhed på landet var langt mere afhængig af end Hagar Olsson, der havde et mere udadvendt liv med mennesker omkring sig.
Man fornemmer forestillingen igennem, at Södergran har været passioneret omkring sin digtning og sin opfattelse af sig selv som kønsvæsen. Jeg er ingen kvinde, jeg er neutrum, siger hun og trækker den hvide bluse op over hovedet. Hun har været intens i sine relationer og har ikke givet slip, selv om hendes omgivelser har været trætte af omklamringen.
Rosalinde Mynster er smuk og inderlig i sit portræt af den dødsmærkede kvinde med mange modsatrettede følelser, den skarpe hjerne og vilde ambitioner med livet og sit intellekt. Med sig har hun musiker Henriette Groth, der stilfærdigt og smukt akkompagnerer hende. Der kastes mange bolde op, og der gives ikke svar på alle, og det er der noget smukt i. Der er ingen forklaring på, hvem den søster, enebarnet Södergran efterlyser, er. Man må enten vide eller slå op efterfølgende, at det formentlig var hendes forældres adoptivbarn, der grundet hjemve forlod familien.
Teatret ved Sorte Hest glimrer ved at opmuntre smalle projekter som dette. Teatret tiltrækker talentfulde og lødige kræfter. Det gælder også denne forestilling med afsæt i Södergrans forfatterskab. Det er en spændende historie, og man lever med Södergran, som vi både holder af og irriteres over i de kun fem kvarter, forestillingen varer.
Medvirkende:
Skuespiller: Rosalinde Mynster
Musiker: Henriette Groth
Iscenesættelse og Koncept: Charlotte Munksø
Tekst: Edith Södergran
Varighed: 5 kvarter uden pause.
Spiller til 15. september
