Gregory Dean skabte Askepot til Den Kongelige Ballet i 2019, hvor han havde fire assistenter til hjælp ved iscenesættelsen. Dette inkluderede en assistent, der tog sig af iscenesættelse af børn. Ved repremieren var børnene sparet væk. Til gengæld har Gregory Dean haft hele seks personer til at iscenesætte den nye udgave. Det er der kommet et rigtig fint værk ud af. Askepot har derudover holdt flyttedag fra Gamle Scene til Operaen, og det klæder forestillingen.
Askepot er som bekendt et gammelt eventyr, som alle kender fra højtlæsning, fra Opera og ballet – og så selvfølgelig fra Disneys tegnefilm fra 1950.
Publikum blev budt velkommen af et fortæppe med en raffineret sko og godt med glimmer. Så er de fleste pigehjerter allerede parat. (Vi glemmer for et øjeblik, at vi er feminister, der ikke forventer at blive reddet af en flot prins).
Askepot opholder sig efter sin fars død sig mest i husets kælder, hvor hun skal lave mad og holde hus for sine forkælede og uopdragne stedsøstre og deres mor. Hendes stedmor styrer hende med fast hånd og får hende til at kende sin plads og servicere sine omgivelser.
På premiereaftenen dansede Emma Riis-Kofoed titelpartiet som Askepot. Hun var yderst veldansende og svingede fra at være den forældreløse, ulykkelige og underkuede pige til at blive prinsesse, der kunne rumme at tilgive både stedmor- og søstre. Hendes prins var Ryan Tomash, og flottere og højere prins er det svært at finde. Med sine lange linjer dansede han, så man forstod, at de unge kvindelige balgæster af flere grunde gerne ville score ham. Musikken understøttede i den grad koreografien. Den gav stemning af romantik og dramatik, så ingen er i tvivl. Hovedparrets soli og pas de deuxer er flotte, klassiske, pæne og lige til at nyde. Det var lykkedes at synliggøre, at de to befandt sig i deres helt egen forelskelsesboble, selv om det vrimlede med gæster.
Godt var det, at dette pæne blev forstyrret af en masse humor. Det sørgede både stedmor- og søstre for. Hold nu op hvor var de sjove. Maria Bernholdt var sted-moderen, og hun var en besk blomme. Hun så gerne, at Askepot ikke kom med til det fine bal på slottet ved at forsøge at gemme invitationen for hende. Her kom sendebuddet fra slottet på tværs af hende, da han meget bestemt bad hende flette næbbet. Bernholdt var også fabelagtig ved ballet. Hun er en ung enke, ser fantastisk ud i en bordeaux tætsiddende selskabskjole og er på ingen måde blind for de unge herrer, som hun til stadighed koketterede med. Stedsøstrene blev danset af Camilla Ruelykke Holst og Wilma Giglio, og de havde oplagt en fest i deres egoistiske og fæle opførsel. Komisk var den danselektion, som den tilkaldte balletmester forsøgte at give dem. Tobias Praetorius var Balletmesteren, og han havde sit hyr med de ustyrlige damer, der dansede i hver deres retning og hev og flåede i ham. Intet under at han hurtigst muligt tog flugten. Ved ballet havde de to finker stadig ikke lært at danse endsige opføre sig, så ballets herrer forsøgte ihærdigt at undgå dem – et faktum der blev forstærket jo mere champagne, de hældte indenbords. Det er sjov koreografi, som må være svær at danse, så det ser tilpas tumpet ud. Det lykkedes til fulde.
Balletten har naturligvis også en god fe. Hun blev danset af Stephanie Chen Gundorph, og hun har al den sødme, man kunne ønske sig af hende. Alting ser altid nemt ud, når hun danser. Det kræver overskud, og det har Stephanie Chen Gundorph. Hun har fire hjælpefeer opkaldt efter de fire årstider. Askepot blev taget under deres vinger, og de mødtes i en skovlysning, hvor hun blev præsenteret for sit outfit til ballet – inklusive det gådefulde græskar, der blev forvandlet til karet. De fire feer blev danset af Eukene Sagues, Mayo Arii, Tara Schaufuss og Tomoka Kawazoe, og de var alle forrygende og med til at skabe en lyrisk stemning.
Det er nok ikke den store overraskelse, at eventyret ender lykkeligt. Prinsen finder sin Askepot i kælderen, hvor hun bor, selvom vor stedmor har lukket hende inde i et skab. Ud trådte hun – iført den sko, hun ikke havde tabt efter ballet. Emma Riis-Kofoed dansede flot med en bar fod og den anden iført en tåsko. Ret godt gået eller danset!
Eventyret sluttede med prins og Askepot i bryllupsskrud og med en ydmyg stedmor, der frygter det værste, men bliver tilgivet af sin steddatter. Askepot forbarmer sig også overfor de to søstre og forsyner dem med kavalerer.
Kapellet spillede Prokofjevs musik under ledelse af Paolo Carignani. Det kunne ikke gøres bedre.
Værket fremstår helstøbt, klassisk, romantisk og ikke mindst sjovt.
Hele tre forskellige hold er sat på. Spændende hvordan de hver især fortolker partierne.
´
Askepot på Operaens store scene
Medvirkende: Emma Riis-Kofoed, Ryan Tomash, Maria Bernholdt, Camilla Ruelykke Holst, Wilma Gigliom Stephanie Chen Gundorph, Eukene Sagues, Mayo Arii, Tara Schaufuss, Tomoka Kaeazoe, Tobias Praetorius, Liam Redhead, Stephanie Sahlgren, Meirambek Nazargozhayev, Vitor de Menezes, Nico Janssen, Sebastian Pico Haynes m.fl. og Corps de ballet.
Dirigent: Paolo Carignani
Koreografi: Gregory Dean
Iscenesættelse: Gregory Dean med James Clark, Sorella Englund, Michelle Larsen, Claire Still, Anna Trevien og Amy Watson.
Musik: Sergej Prokofjev
Scenografi og kostumedesign: Jon Morrell
Lysdesign: Thomas Bek Jensen
Videodesign: Jakob Bo Nystrup
Varighed: 2 timer og 40 minutter inkl. 2 pauser
Spilleperiode: 27. januar til 10. marts 2024
